Bødskov om EU-forbehold: Vil vi være et land, der tager ansvar eller ej?
Den russiske præsident Vladimir Putins krig mod Ukraine og trusler mod Georgien og Moldova har ændret alt i Europa. Derfor må Danmark spørge sig selv, om vi vil være et land, der tager ansvar eller ej, mener forsvarsminister Morten Bødskov.
Når mange danskere den 1. juni går ind i stemmeboksene for at stemme for eller i mod forsvarsforbeholdet, så bør de stille sig selv et helt fundamentalt spørgsmål inden de sætter deres kryds.
Det mener forsvarsminister Morten Bødskov (S).
”Vi bør spørge os selv, hvilket land vi vil være. Vil vi være det eneste land, der står udenfor samarbejdet?” siger han i et interview med Altinget og fortsætter:
”Spørgsmålet er, om vi vil være et land, der tager ansvar, hvor vi kan tage ansvar. Eller vil vi være et land, der på forhånd siger, at der er dele af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi ikke vil være med til at tage ansvar for.”
Danmark og Malta er i dag de to eneste EU-lande, der ikke deltager i EU's forsvarssamarbejde.
Men det ser et stort flertal af Folketingets partier gerne, at Danmark gør i fremtiden. Og det er der i Morten Bødskovs øjne én grund til. Det er Ruslands præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine den 24. februar i år.
”Hans (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) invasion af Ukraine den 24. februar er en skæringsdato for vigtigheden af Europa og sammenholdet i Europa,” siger Morten Bødskov og fortsætter:
”Vi står for første gang i 70 år med krig i Europa. Og med noget man helt åbenlyst må betragte som en trussel mod fred og sikkerhed i Europa. Det er en grundlæggende forandring, som du ikke har set de sidste mange årtier i Europa.”
Giver sig selv
Den danske forsvarsminister frygter, at Putin ikke stopper med invasionen af Ukraine.
”Putin har tidligere helt åbenlyst ikke kun koncentreret sig om Ukraine. Spørg hvad de mener om ham i Georgien. Spørg hvad de mener om ham i Moldova. Spørg hvad de mener om ham på Krim og i de baltiske lande,” siger Morten Bødskov.
Hvad er koblingen mellem Putins trussel mod Moldova og Danmarks deltagelse i EU's forsvarssamarbejde?
”Det er, fordi han er en trussel mod vores sikkerhed. Det giver da sig selv,” understreger Morten Bødskov.
Men Moldova bliver vel ikke mere sikker af, at Danmark deltager i EU's forsvarssamarbejde?
”Det er en adfærd (fra Putins side, red.), som helt åbenlyst udgør en trussel mod fred og sikkerhed i Europa. Som har været undervejs, og hvor andre frie lande har lidt under det. Og hvor Ukraine nu lider helt umenneskeligt under det,” påpeger Morten Bødskov.
Hvad skal et ja den 1. juni konkret bruges til?
”Det skal bruges til at sikre Danmark mere indflydelse. Det skal bruges til, at vi som lille land påtager os og tager et ansvar der, hvor vi har mulighed for at tage ansvar,” pointerer Morten Bødskov.
Men kan du være mere konkret? Er der nogle særlige danske dagsordener?
”Nato kommer til at fylde mere. Især ved østflanken. Men Nato er også under en stadig strukturel forandring. Vi kommer ikke til at kunne bede amerikanerne klare alting for os i fremtiden. De har andre interesser. Derfor bliver der stadig større områder, hvor EU-landene skal tage større ansvar for egen sikkerhed,” fastslår Morten Bødskov.
Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, De konservative, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne anbefaler danskerne at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige anbefaler at stemme nej.
{{toplink}}
Grønland vil have papir på inddragelse i forberedelse af forsvarsforlig
Rigsadvokaten vil rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen
