Syv nedslag efter historisk EU-folkeafstemning
Danskerne har med et historisk stort ja besluttet at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU. Altinget har samlet syv centrale nedslag og analyser om valgresultatet.
Vælgernes ja er historisk stort, men stemmedeltagelsen var lav
66,9 procent har stemt ja til at afskaffe forbeholdet, mens 33,1 procent har sagt stemt nej.
Dermed har danskerne givet det største ja ved en EU-afstemningen nogensinde.
Det er dog kun 2,8 millioner af de stemmeberettigede vælgere, der har stemt, hvilket svarer til en valgdeltagelse på 65,8 procent.
Det betyder, at gårsdagens EU-afstemning har den næstlaveste stemmeprocent nogensinde. Kun spørgsmålet om deltagelse i EU’s patentdomstol i 2014 trak færre danskere til stemmeurnerne. Her lød stemmeprocenten på 55,9.
Alle valgkredse stemte for at droppe forbeholdet
Danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet i samtlige af landets 92 valgkredse.
Det er kun sket en enkelt gang tidligere, da danskerne i 2014 stemte ja til at tilslutte sig EU’s Patentdomstol.
Nordsjællændere leverer største ja
Kigger man dybere ned i resultaterne på landsplan, fremgår det, at de nordsjællandske borgere i Rudersdal og Gentofte har givet det mest overbevisende ja til at afskaffe forbeholdet. {{toplink}}
Her har 80 procent af vælgerne sat kryds ved "ja" på stemmesedlen.
Ved Euro-afstemningen tilbage i 2002 var Gentofte og Rudersdal de to eneste valgkredse, hvor mere end 60 procent stemte ja. Og også ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015 markerede de sig som de to mest EU-positive valgkredse.
Frederikshavn, Lolland og Esbjerg By er de tre valgkredse, hvor flest vælgere stemte nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det samme gjorde sig gældende i 2015, da vi stemte om retsforbeholdet.
Ingen nye folkeafstemninger på vej
Trods ja-sidens store sejr skal vi ikke forvente en ny folkeafstemning om at afskaffe ét af vores andre EU-forbehold foreløbigt.
Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"For sandheden er, at socialdemokraterne på bagkant er ganske tilfredse med, at danskerne i 2015 sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. Uden det ville regeringens planer om asylcentre i et land som Rwanda støde mod EU-regler. Heller ikke euroen skal man have noget af at røre ved foreløbig," skriver han i sin analyse. Læs analysen her.
Vælgernes ja sender signal om sammenhold i Europa
30 år efter Danmark klart afviste Maastrichttraktaten, sendte vi onsdag et nyt signal til det europæiske samarbejde.
For selvom den danske folkeafstemning "næppe har fyldt noget på lystavlen for langt de fleste europæere uden for landets grænser", har EU-Kommissionen set frem til at få et resultat.
Og nu – hvor spændingen er udløst – bliver det danske ja set som "et overordnet politisk signal om, at det lille skeptiske medlemsland mod nord er kommet videre her tre årtier efter Maastricht," skriver vores Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, fra Bruxelles. Læs analysen her.
Fodlænkefri Inger Støjberg satte rygtebørsen i sving
For første gang, siden forhenværende V-minister Inger Støjberg blev stemt ud af Folketinget oven på sin rigsretsdom, vendte hun tilbage onsdag aften. Hun har for kort tid siden smidt fodlænken og spadserede alene over Slotspladsen hen mod indgangen til Christiansborg.
Her gjorde hun det klart, at hun på ingen måde er færdig med politik. Og det blev opfattet som "et sikkert tegn på, at Støjberg nu gør alvor af rygterne om at danne et nyt parti", lyder det fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"At Støjberg danner et parti, synes der efterhånden ingen tvivl om, og det heller ikke usandsynligt, at Kristian Thulesen Dahl – og fem af seks afhoppede DF’ere – går med hende." Læs mere her.
Farvel til forbehold kan forstyrre Forsvarets nye kurs
Oven på Danmarks exit fra Afghanistan og krigen i Ukraine er der på Christiansborg bred enighed om, at det danske forsvar skal lægge solcreme og ørkenuniformer på hylden og i stigende grad omstille sig til territorialforsvar.
Men med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet får de danske politikere mulighed for at sende Forsvaret ud til en palet af militære EU-missioner langt væk fra dansk og europæisk territorium.
Og det kan forstyrre kursen, "hvis politikerne bliver fristet til også at sende Forsvaret på internationale missioner, hvor de eksempelvis skal træne afrikanske regeringssoldater i at slås mod oprørsgrupper". Det skriver Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, i en analyse. Det kan du læse her. {{toplink}}
The Morten Messerschmidt Show er ikke længere en stadionkoncert
Nu har vi stemt ja. Hvad sker der så?
