Forbehold kan tvinge Danmark til at bryde EU’s enhed i Ukraine
På grund af forsvarsforbeholdet er det uklart, om Danmark kan deltage i en ny europæisk træningsmission til hjælp for modernisering af den ukrainske hær, som EU’s udenrigsministre er nået til enighed om.
BRUXELLES: Netop som den sikkerhedspolitiske krise i forholdet til Rusland når nye højder, risikerer Danmark at måtte bryde Europas fælles fodslag i støtten til EU’s naboland Ukraine.
Det skyldes forsvarsforbeholdet, som kan forhindre dansk deltagelse i en ny europæisk satsning i Ukraine – på trods af, at Danmark lægger stor vægt på at vise solidaritet med ukrainerne.
”Danmarks forbehold kan nu komme til at betyde, at EU ikke står så totalt sammen om støtten til Ukraine alligevel. Det er en ny og klar konsekvens af det danske forsvarsforbehold,” siger Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.
I denne uge er de europæiske regeringer nået til politisk enighed om at sætte gang i en rådgivende træningsmission, der går ud på at hjælpe det hårdt pressede ukrainske militær med uddannelse og modernisering.
”Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed. Vi har besluttet at støtte den ukrainske hær med en professionel militæruddannelse,” sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde mellem EU-landenes udenrigsministre mandag.
En fredsfacilitet med 42 milliarder kroner
Med til mødet var også Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som glædede sig over beslutningen, der ifølge ham signalerer ”et nyt kapitel i forholdet mellem Ukraine og Den Europæiske Union.”
Det er imidlertid usikkert, om Danmark overhovedet vil kunne støtte indsatsen finansielt eller med deltagelse af danske rådgivere, selv hvis en del af missionen bliver af civil karakter.
Træningsmissionen skal foregå indenfor rammerne af Den Europæiske Fredsfacilitet, som er et nyt værktøj oprettet sidste år med det formål at kunne igangsætte forskellige typer EU-missioner med kort varsel.
I princippet støtter Danmark fredsfaciliteten, der skal disponere over cirka 42 milliarder kroner i årene 2021-2027. Men i praksis må dansk deltagelse vurderes fra gang til gang.
Ny gråzone for dansk sikkerhedspolitik
Ifølge Altingets oplysninger afventer regeringen nu et forslag om konkret udmøntning fra EU’s udenrigstjeneste, før det kan afgøres, om Ukraine-projektet støder ind i det danske forbehold.
”Der er lagt op til en træningsmission med både civile og militære komponenter,” siger en kilde i EU’s ministerråd.
Dermed er der tale om en gråzone for Danmark.
Hvis de to dele adskilles fuldstændig i to forskellige operationer, så er det muligt, at Danmark kan deltage i den civile operation – men ikke i den militære. Hvis de to aspekter bliver inkorporeret i en og samme EU-mission, så må Danmark formentlig stå af.
Det er også muligt, at indsatsen på lidt længere sigt udvikler sig til en klassisk, rent militær træningsmission under EU’s Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP). I så fald er det helt sikkert, at Danmark ikke længere vil kunne være med.
Forsvarsforbeholdets betydning vokser
Den store, rent militære træningsmission var også på bordet som en option for udenrigsministrene mandag, men den blev foreløbig lagt til side.
Tyskland foretrak at anvende den nye fredsfacilitet, mens for eksempel de baltiske lande havde foretrukket en mere decideret militær rådgivningsmission i Ukraine.
”Muligheden af en mere ambitiøs militær træningsoperation er ikke endeligt forkastet. Den kan godt blive taget op igen på et senere tidspunkt,” siger kilden i EU’s ministerråd.
Tilsammen skaber udviklingen en situation, der presser dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik på en ny måde, mener vicedirektør Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.
”Det er en ret stor udvikling i, hvor meget forbeholdet konkret kommer til at betyde for Danmark,” siger hun og påpeger, at regeringen hidtil har afvist, at forsvarsforbeholdet skulle være en hæmsko.
Ifølge regeringen er der ingen problemer
”Udenrigsministeren har sagt, at forsvarsforbeholdet ikke forhindrer Danmark i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil,” siger Catharina Sørensen:
”Passer det stadig, hvis vi ikke kan være med til EU’s operationer for at hjælpe Ukraine?”.
Da regeringen i slutningen af januar fremlagde en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, forsikrede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om, at der ”ikke er noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil,” som han sagde.
Udenrigsministeren fortsatte med at forklare:
”Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke.”
Østligt partnerskab er en dansk prioritet
Tænketanken Europas vurdering er omvendt, at det pågældende forbehold nu rent faktisk risikerer at spænde ben for en væsentlig prioritet i dansk udenrigspolitik.
”Netop det østlige partnerskab er jo et område, hvor Danmark har gået forrest med støtte og samarbejde i mange år. Så her har forbeholdet en konsekvens, der må siges at være utilsigtet i forhold til den politik, Danmark ønsker at føre,” siger Catharina Sørensen.
”Måske vil Danmark prøve at koble sig på ved for eksempel en bilateral aftale, ligesom den man lavede med Frankrig om Mali. Men det ændrer ikke ved, at vi ikke kan være med i en fælles EU-mission. Og det er jo ellers det, alle har brystet sig af i den seneste tid: At Europa står fuldstændig sammen i spørgsmålet om, hvad man skal gøre i forhold til Ukraine,” siger hun.
EU lover nye sanktioner efter russisk indtrængen i Ukraine, men beholder den store hammer i baglommen
"Afskyeligt", "ubegrundet" og en "alvorlig trussel" mod europæisk sikkerhed: Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine
