Unge forskere: Forskningsforliget udhuler midlerne til fri forskning

Af medlemmer af Det Unge Akademi
Se afsenderliste i dokumentationsboks

Der er grund til at glæde sig.

I Altinget har en række relevante aktører debatteret forskningspolitik og balancen mellem politisk styret og fri forskning. Det ses ikke ofte.

Vi fik æren af at udtrykke vores holdning i starten af debatten, og nu har vi også privilegiet at samle op.

For en samling af yngre forskere fra alle grene af videnskaben og de fleste danske forskningsinstitutioner er det opløftende, at der er en bred erkendelse af, at forskning spiller en væsentlig rolle for Danmark.

Vi bør prioritere videnskab, både fordi det er en god forretning, men også fordi et bredt vidensberedskab er kritisk infrastruktur.

Som den nuværende krise tydeligt viser, har vi som samfund brug for videnskabelig indsigt i alt fra historisk viden om pandemier over viden om demokrati og økonomi til epidemiologi og medicinsk forskning.

Når det er sagt, har debatten også blotlagt legitime uenigheder for eksempel med hensyn til, hvilke områder vi skal prioritere, og hvad balancen bør være mellem forskellige virkemidler og programmer.

Udfordringer med basisbevillinger
Vi noterer os den omfattende opbakning til at styrke bredden i videnskaben.

Arbejdstagere og arbejdsgivere, forskerne og fonde - både offentlige og private - samt den videnstunge industri peger samstemmende på, at vi ikke kan vide, hvor den næste videnskabelige revolution kommer fra, samt at vi kun i ringe grad kan styre videnskabelig erkendelse.

Vi har derfor brug for at styrke fri forskning både i de felter, som historisk set har bidraget til at løse konkrete samfundsmæssige problemer, men også inden for områder, som måske ikke har endnu.

Det peger både på udfordringer med basisbevillinger og med den måde, hvorpå politisk prioriterede områder udmøntes. Hvis vi skal løfte Danmarks grundforskning, kræver det en langsigtet prioritering.

I løbet af ganske få år kan man let erodere stærke grundforskningsmiljøer via manglende bevillinger, skiftende politiske prioriteringer eller organisatoriske forandringer. Det tager derimod år - ind imellem årtier - at opbygge dem. Og vi har brug for sådanne miljøer.

Debatten har også demonstreret stor enighed om, at reduktionen af basismidler til universiteterne er problematisk.

Industri, interesseorganisationer, fagforeninger, forskere og fonde peger alle på, at basismidlerne skal øges, at de skal være stabile, og at midlerne skal gå til fri forskning.

Vi mener, at det nuværende forskningsforlig udhuler midlerne til fri forskning.

Sker der ikke væsentlige ændringer i den måde, midlerne uddeles på, vil vi i de kommende år opleve en øget opdeling af videnskaben i et A- og B-hold. Konsekvensen vil være, at vi går glip af den nytænkning, som kan komme fra små videnskabelige miljøer med nye, skæve ideer.

Ja til grøn forskning, nej til gennemgående styring
Forskningsfriheden ligger os stærkt på sinde. I debatten har begreber været brugt upræcist, og det skader den legitime debat om politiske prioriteringer og forholdet mellem videnskaben og det samfund, den er en del af.

Det kommer til udtryk i klare uenigheder mellem bidragsyderne, blandt andet vedrørende armslængdeprincippet og forskningsfrihed. Heine Andersen påpeger, at politisk prioriteret forskning ikke er fri.

DI og ministeriet argumenterer for det modsatte og mener ikke, at vi risikerer rekvireret og detailstyret forskning i den nuværende model.

Vores position er, at forskningsverdenen naturligvis er forpligtet til at engagere sig i samfundet og dets udfordringer.

Men hvis videnskaben skal kunne udfylde sin rolle som kritisk og eftertænksom stemme i samfundsdebatten, må forskere også have mulighed for at undersøge og kritisk analysere uden altid og up-front at gøre rede for den direkte anvendelighed af den viden, som forskningen frembringer.

Når en stadig større del af forskningsmidlerne allokeres til politiske prioriteter og tematiske puljer, svækkes denne mulighed. Flere fremhæver - som vi - at politisk styring af de frie forskningsmidler risikerer at forringe kvaliteten af forskningen og bryde innovationsfødekæden.

Samlet set er der dog enighed om, at større kollektive satsninger såsom den grønne omstilling vil kunne løfte hele forsknings- og innovations-Danmark.

Vi både kan og vil være med til at ‘sætte et menneske på månen’, men det skal ske via en stor, langsigtet investering og ikke på bekostning af den fri forskning, som det tegner sig nu.

Invester i fri forskning
Til sidst vil vi hylde den fri forskning og ‘det danske mirakel’. I Danmark forsker og innoverer vi langt over forventning.

Internationale undersøgelser viser, at danske forskere er i top 3 i verden, når det kommer til produktivitet og gennemslagskraft målt på, hvor meget vi i forhold til landets størrelse publicerer i førende tidsskrifter, og hvor ofte vi citeres af andre forskere.

Der er god grund til at tro, at vores brede tilgang til videnskab og vores fokus på nysgerrighedsdrevet, fri forskning spiller en stor rolle i forhold til denne succes.

Vi skal værne om den fri forskning ved at investere i den.

debat@altinget.dk