Aktører: Krisetider viser behovet for investeringer i stærke forskningsmiljøer

Af Marie Louise Nosch og og David Dreyer Lassen
Hhv. præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

I krisetider som vores fremstår forskningens betydning for samfundets udvikling exceptionelt synlig og klar.

Forskning står centralt i bestræbelsen for at bekæmpe en dødelig viruspandemi, ligesom forskning naturligvis er et helt centralt element i kampen for at afværge klimaændringer og omstille samfundet til en grøn tidsalder.

Men at mobilisere effektivt i en krisesituation kræver, at man som samfund på forhånd har oparbejdet et beredskab.

Stærkt forskningsberedskab
Det er ikke nok med et vidensberedskab – kriser er næsten per definition situationer, hvor der skal tænkes nyt. Det er det forskning handler om, og det er det, forskere kan.

Derfor skal vi have et stærkt forskningsberedskab med forskningsledere, der både kan tænke nyt og organisere produktion af ny viden. Det tager tid og fordrer tålmodighed at lade forskertalenter modne og udvikle sig og at opdyrke forskningsmiljøer på højt niveau.

Derfor er det også vigtigt, at der til stadighed er politisk fokus på at tiltrække talent til forskningen – og at investere langsigtet i talentudvikling.

Få får forskningsmidlerne
Danmarks Frie Forskningsfond oplever i disse år stigende ansøgertal, og forskernes succesrater presses konstant nedad, når de søger fondens støtte til deres projekter. Overordnet set opnår kun knap 15 procent af ansøgerne DFF-bevilling.

Særligt lav er succesraten dog for fondens eftertragtede Sapere Aude-virkemiddel, der er målrettet yngre talentfulde forskere, som er parate både til at være morgendagens forskningsledere og til at gennemføre projekter på højt internationalt niveau. Her opnår kun cirka hver 10. ansøger DFF-bevilling.

At det netop er midlerne til yngre forskere, der er under særligt pres, understreger en generel tendens til, at forskningsmidlerne koncentrerer sig på færre og færre hænder.

De 20 procent af forskerne, der har størst bevillingssucces, hjemtog 75 procent af den samlede bevillingssum i perioden 2004-2016, som Tænketanken DEA sidste år påviste.

Medregner man alle de forskere, der ikke opnåede bevilling i perioden, tegnede de 20 procent i toppen sig for svimlende 90 procent af de konkurrenceudsatte midler, og de 100 forskere, der havde haft størst succes med ansøgninger, akkumulerede i perioden en samlet bevillingssum per person på over 90 millioner kroner.

Svært at tiltrække unge forskertalenter
Denne koncentration i toppen viser på en ene side, at Danmark har en enestående elite af topforskere, som kan skabe resultater på internationalt niveau.

Men det udgør desværre samtidigt et problem, særligt for unge forskere på vej mod at finde deres egen, uafhængige vej og med behov for bevillinger – men også for samfundet, hvis målet er til stadighed at udvikle og understøtte et forskningsberedskab, der både favner fagligt bredt og har den høje kvalitet, vi i Danmark ønsker og forventer.

Til det har vi behov for at kunne tiltrække de største talenter – de skarpeste, mest originale hjerner - til forskningen, og det vanskeliggøres, hvis man ikke kan tilbyde unge forskere muligheden for at forske i lige præcis dét, de brænder mest for at undersøge på et tidspunkt i deres karriere, hvor deres mål er at finde deres egne originale bidrag til forskningen.

Brede investeringer i at løfte forskertalenter på tværs af videnskabelige fagområder står derfor ikke i modsætning til ambitionen om at kunne løfte missionsdrevne eller tematiserede forskningsindsatser.

Derimod skaber de fundamentet for, at fremtidens forskere kan løfte sådanne indsatser.

debat@altinget.dk