Der er ingen business as usual i 2014

DEBAT: Talentpleje på universiteterne spiller en afgørende rolle i at give danske virksomheder den nødvendige gennemslagskraft. Men en lav finansiering af den kommercielle forskning og uddannelse sætter en kæp i hjulet, skriver rektor på CBS Per Holten-Andersen. 

Af Per Holten-Andersen
Rektor, CBS

Danske virksomheder fortjener masser af medvind. Over halvdelen af Danmarks BNP skabes via eksport, og det er væksten i verdenshandlen, som har gjort os velstående. Vilkårene for danske virksomheder skal derfor vedvarende optimeres, så vi står stærkt i konkurrence på en verdensscene, som er mere kompleks end nogensinde før.

Dette kræver i accelererende grad, at virksomhederne har adgang til unikke kundskaber, unik viden og unikke talenter. Den vigtigste overførsel af viden og kundskaber fra universiteterne til virksomhederne sker i mine øjne via de uddannede kandidater.

Talentpleje sikrer gennemslagskraft
Jeg er derfor meget enig med Altingets seneste skribent, Charlotte Rønhof fra Dansk Industri. Talentpleje og talentprogrammer er en afgørende faktor i at give virksomhederne den nødvendige gennemslagskraft.

CBS arbejder konstant på at levere flere talenter, der samtidig behersker kommerciel viden, fremmedsprog og internationalt udsyn. Både danske talenter og internationale talenter som fastholdes i Danmark efter endt uddannelse.

Vi har i flere år arbejdet med talentprogrammer som eksempelvis Globe-programmet, hvor studerende fra CBS, Chinese University of Hong Kong og University of North Carolina uddannes sammen i rotation mellem de tre universiteter. Programmer af denne type ligger imidlertid i den dyre ende i forhold til de øvrige uddannelser, vi udbyder. Det er en udfordring, som begrænser omfanget af sådanne initiativer, men vi har flere programmer og talenter, der venter.

Samspil mellem virksomheder og forskere
En anden udfordring for at give danske virksomheder optimale vilkår internationalt er interaktionen mellem virksomhederne og universiteternes forskere. Undersøgelsen ”Danmark tilbage på vidensporet III” fra DI i oktober viser, at CBS' forskningsområder som ledelse og organisering vurderes blandt de mest relevante for danske virksomheders fortsatte ekspansion og globale udvikling. Det er en markant stigning i forhold til for tre år siden.

Dansk erhvervsliv er nu mere bevidst om, at det ikke alene er vigtigt at have en knaldgod idé til en teknologi, et produkt eller en service. Den skal også kunne kommercialiseres i form af en velfungerende forretning med vækst og overskud. Forskellen mellem succes og middelmådighed, eller i værste fald betalingsstandsning, er evnen til at lede, organisere, finansiere, operere inden for gældende lovgivninger og markedsføre på globale markeder. Det er CBS' spidskompetencer.

Styrk innovationen
En tredje udfordring er at styrke innovationskraften i dansk erhvervsliv. Vi skal både blive bedre til at skabe nye virksomheder i Danmark, og vi skal blive bedre til at innovere forretning og processer i eksisterende virksomheder.

Vi har i dag en generation af unge mennesker, der i højere grad end tidligere tør gå efter drømmen om at skabe sin egen virksomhed frem for trygheden ved fast lønarbejde. Det viser sig på CBS, hvor kurser og uddannelser, der kredser om innovation og entreprenørskab, er populære som aldrig før og efterspørgslen efter direkte coaching, en mentor og investorer til unge entreprenørers forretningsidéer er større end nogensinde.

Vi har set succesfulde iværksættervirksomheder rejse sig fra mødet mellem ingeniørstuderende og erhvervsøkonomistuderende. Det område skal vi udvikle mere, der er et uudnyttet potentiale i et bedre samarbejde mellem universiteterne.

Lav finansiering er en national udfordring
Interaktionen mellem CBS og erhvervslivet er øget kraftigt over de seneste 15 år. DI's undersøgelse viser desværre også, at kun hver fjerde danske virksomhed samarbejder med CBS på trods af, at langt flere virksomheder i dag ønsker et sådant samarbejde.

Vi har et nagelfast ønske om at gøre det endnu bedre og bidrage til at styrke Danmarks internationale konkurrencekraft. Som DI's analyse også antyder, er en begrænsende faktor for øget samarbejde finansieringen af CBS. CBS arbejder vedholdende og løbende med effektiviseringer og omprioriteringer, men den lave finansiering af den kommercielle forskning og uddannelse på Danmarks business school er en strukturel og national udfordring.

Danmarks fortsatte velstand vil i fremtiden i endnu højere grad blive skabt af danske virksomheder på de globale markeder. Derfor er det samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at det kommercielle universitetsben i Danmark ikke har større politisk fokus. 

Forrige artikel Danske forskningstalenter plejes bedst nationalt Danske forskningstalenter plejes bedst nationalt Næste artikel Kvalitetsløft er en fælles opgave Kvalitetsløft er en fælles opgave