Eliteudvikling er afgørende for vækst og velfærd

Af Mads Krogsgaard Thomsen
Professor, dr.med.vet og koncerndirektør for forskning og udvikling, Novo Nordisk A/S

’JEG ER ENIG’. Det kunne have været mit helt korte svar til det første indlæg fra Fleming Besenbacher i Altingets uddannelses-stafet. Ikke mindst deler vi den overbevisning, at en markant styrket talentudvikling er afgørende for vækst og velfærd i Danmark. Så lad os zoome lidt ind på, hvad det indebærer.

Vi skal i Danmark gøre meget mere for vores allerdygtigste studerende, hvis vi ikke vil miste deres talent - enten til udenlandske eliteinstitutioner eller til ren og skær kedsomhed. Det gælder ikke kun på universiteterne, men også professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Barren skal sættes højere
Vi skal sætte barren højere og have deciderede talentforløb og eliteprogrammer til både den topmotiverede forskerspire og den virkelig dygtige akademiingeniør eller laboratorietekniker, således at de udfordres, engageres og motiveres lige præcis så langt, som deres personlige talent kan bære.

Hvordan gør vi det? For det første ved at undgå kontraproduktiv akademisering. Den virkeligt dygtige laboranttekniker vil ikke nødvendigvis blive en topmotiveret forskerspire. Og en virkeligt dygtigt laboranttekniker skaber langt større værdi i en virksomhed som Novo Nordisk end en middelmådig akademiker (som vi i øvrigt ikke har nogen af).

Vi skal have talentveje på alle uddannelsesniveauer – og bringe status og stolthed tilbage til vores sygeplejersker, teknikere og lærere. Dermed kan vi også gøre op med det fænomen, som en udmærket kronik i Berlingske Tidende forleden kaldte det ’uddannelsessnobbede nonsens’, at det skulle være finere at læse på universitetet end andre steder.

For det andet indebærer det, at vi gentænker organisationen af vores uddannelser. Enten skal vi danskere blive mere mobile indenfor kongeriget, eller også skal vores uddannelser have en regional forankring. Det er svært som virksomhed at trives i områder uden relevante uddannelsesinstitutioner med tilstrækkeligt ”output”. I Novo Nordisk mærker vi specielt den udfordring i vores produktion i Kalundborg, hvor det er svært at rekruttere eksempelvis ingeniører.

Konkurrence mellem universiteter og banebrydende innovation
Vi optager i dag så mange på specielt universiteterne, at differentiering er en nødvendighed. En kandidatuddannelse er blevet et produkt af et ’breddeuniversitet’ - for nu at undgå ’masseuniversitetets’ lidt kedelige biklang.

Derfor skal det vigtige regionale hensyn suppleres af elitære uddannelsesflagskibe, der er baseret på den allerstærkeste forskning. Konkurrence mellem universiteterne er sundt – men det er banebrydende innovationer skabt på tværs af universiteter og forskningsdiscipliner også. Eliteforskningscentre med talentstøbning som den noble raison d’etre. Indenfor et givent fagområde vil det ofte medføre højere kvalitet – både med hensyn til bredde og elite – hvis færre universiteter kunne dække nationens behov.

Færre ph.d.er kan give kvalitetsløft
Set fra Novo Nordisk baghave, så vi således gerne, at der findes ganske få eliteforskningscentre, hvor de allerdygtigste ph.d. og kandidatstuderende kunne få skinnede øjne i nærkontakten med forskningens magi og engagement. Internationalt samarbejde, gæsteprofessorer, samspil med forskningsbaserede virksomheder – det hele funderet i og bygget ovenpå et samarbejde mellem de førende danske bioteknologiske forskningsmiljøer.

Sådanne miljøer favoriserer den videnskabelige mesterlære, som – i en international og forskningsintegreret form - vil skabe højkvalitets-ph.d.er og kandidater, som i fremtiden kan drive innovation og vækst i Novo Nordisk. Derfor mener jeg også, at vi burde uddanne nogle færre ph.d.-studerende – og til gengæld bruge de ressourcer på at løfte barren for de allerdygtigste studerende. En vej kunne være ved at skabe exceptionelle og gennemførte talentforløb med fokus på tutorials og den direkte daglige kontakt til VIP-personalet (yngre forskere vil selv blive bedre af at indgå som vejledere i sådanne forløb).

Det er talenterne, der er kilden til de banebrydende innovationer, som også i fremtiden kan skabe vækst og arbejdspladser i danske virksomheder. Lad os sørge for, at også de bliver præcis så dygtige, som de har potentiale til.

debat@altinget.dk