Kvalitetsløft er en fælles opgave

Af Sofie Carsten Nielsen (R)
Uddannelses- og forskningsminister

Der har i de seneste måneder været godt gang i debatten om kvalitet i de videregående uddannelser her på Altinget. Der er kommet mange interessante pointer frem. Især talent fylder meget i debatten, og jeg er enig i, at alle studerende skal udfordres til at indfri deres faglige potentiale.

Jeg er meget optaget af, hvordan vi forbedrer kvaliteten af vores uddannelser. Men hvad er kvalitet egentlig?

Den diskussion tager Jens Dolin op. Han skriver, at kvalitet forstås forskelligt. Han har en pointe, når han skriver, at en meningsfuld dialog om kvaliteten på de videregående uddannelser kræver større bevidsthed om, hvad kvalitet er. For mig at se er der i hvert fald tre problemstillinger, som er afgørende for, at vi kan forbedre kvaliteten på de videregående uddannelser.

Undervisningen bliver ikke prioriteret nok
I dag prioriteres undervisning ikke højt nok. Der er naturligvis forskel fra studie til studie. Og mellem erhvervsakademi, professionshøjskole og universitet. Men vi har altså et problem, som Emilie Nayberg også er inde på i sit indlæg, når flere uddannelser næsten alene er selvstudier. Og jeg hører ofte fra studerende og undervisere på universiteterne, at det er et problem, at de ansatte primært bliver bedømt på videnskabelige publikationer og at skaffe eksterne midler, og ikke også på at være gode undervisere.

Hver dag går tusindvis af studerende ind på en af vores uddannelsesinstitutioner. Det kræver flid og talent at komme godt igennem en videregående uddannelse. Og det kræver undervisere med gode rammer og motivation til at give de studerende en inspirerende undervisning på et højt fagligt niveau. Hvis vi vil have dygtige, flittige og engagerede studerende, må vi også sørge for, at de bliver mødt af engagerede undervisere.

Studerende studerer ikke på fuld tid
Men kvalitet er mere end motiverede undervisere. En forudsætning for kvalitet er også, at de studerende selvfølgelig er fuldtidsstuderende.

Charlotte Rønhof skriver i sit indlæg, at alt for mange studerende bruger under 30 timer om ugen på deres uddannelse. Det er for lidt. Selvfølgelig skal studerende have plads til studiejob og fritid, men man må forvente, at de tager deres studie seriøst og knokler på. Derfor er det også i orden at stille krav til de studerende. Skattebetalt uddannelse forpligter.

Men det er vigtigt at understrege, at det er en gensidig forpligtigelse. Krav til de studerende er samtidig et krav til uddannelserne om, at de også udbyder fuldtidsstudier. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge uddannelserne, så der er reelle muligheder for at være fuldtidsstuderende. Hvis omfanget og det faglige niveau er for lavt, må det hæves. For selvfølgelig skal det kræve en studieindsats svarende til et fuldtidsjob at gennemføre en uddannelse på tilfredsstillende vis.

Kompetencer skal matche arbejdsmarkedet
Min tredje pointe er, at alle studerende skal have kompetencer, som de kan bruge på arbejdsmarkedet, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Vi har været igennem en lang debat om dimensionering. Nu har vi fundet et fælles grundlag med universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner og er ved at tage de nødvendige regionale og udbudsmæssige hensyn. Men dimensionering er jo ikke svaret i det lange løb. Det langsigtede svar handler om indhold.

Desværre er det mit indtryk, at mange studerende sidder med en frustration over ikke at vide, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Og arbejdsmarkedet efterspørger alsidige kompetencer af høj kvalitet. Det er uddannelsesinstitutionerne nødt til at indrette sig på. For det er i alles interesse, at uddannelser skal gøre de studerende dygtige til noget, der er brugbart på arbejdsmarkedet, og som giver spændende karrieremuligheder.

De studerende skal opbygge en solid faglighed, som de også forstår at bruge i praksis. Og uddannelserne skal i højere grad stimulere de studerendes innovative evner, for det kan være med til at give de studerende mod og lyst til at starte egen virksomhed eller på anden måde skabe værdi i de arbejdssammenhænge, de kommer til at indgå i. Jeg har stadig til gode at møde den studerende, der ikke synes, det er vigtigt, at det, de lærer, er noget, som fører til et relevant job. Det gælder for ingeniøren, tolken, pædagogen og datamatikeren.

Vores uddannelser skal være i topform
Der er brug for, at vi går vores uddannelsessystem grundigt igennem. Vi skal sikre et uddannelsessystem, hvor både samfundet og de studerende får så meget som muligt ud af de mange penge og de mange kræfter, der bliver brugt på at dygtiggøre vores unge og kvalificere dem til det arbejdsmarked, der venter.

Samtidigt skal vi slå fast, at relevante uddannelser og uddannelser, der danner de studerende, er to sider af samme mønt. Uddannelsessystemet skal derfor sikre, at den studerende i løbet af studietiden får redskaber til at danne sig selv både som borger og som fagperson. Derfor er endnu bedre videregående uddannelser så vigtige for vores samfund.

Det kræver både noget af de studerende, af institutionerne og af os politikere. Jeg glæder mig til, at Kvalitetsudvalget i næste uge kommer med deres rapport om uddannelsernes kvalitet, og hvordan man kan styrke de studerendes udbytte af undervisningen.

På baggrund af deres rapport vil jeg tage en snak med alle relevante aktører – blandt andet uddannelsesinstitutioner, undervisere og studerende - om udvalgets forslag, så vi får alle relevante perspektiver frem i lyset. Vi skal finde en løsning på, hvordan vi forbedrer uddannelsernes kvalitet, så vores studerende bliver dygtigere og klædt på til at begive sig ud på det arbejdsmarked, der venter.

debat@altinget.dk