Mere elite på de danske universiteter

Af Flemming Besenbacher
Professor, dr. Scient., bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.

Universiteter og virksomheder bliver i disse år i stigende grad udfordret. De må konkurrere i en stadig mere globaliseret, ustabil og kompleks verden, hvor der er fri bevægelighed af viden, talenter og varer. Vi er i Danmark samtidig udfordret af lav vækst, tab af konkurrenceevne og arbejdspladser.

Viden, ideer og veluddannede, dygtige, visionære, kreative og omstillingsparate unge talenter er de vigtigste ressourcer til at sikre Danmarks konkurrenceevne og fremtidens velfærd. Vores århundredelange tradition for uddannelse og pragmatiske tilgang til forandringer giver særligt gode forudsætninger for at fokusere på det allervigtigste konkurrenceparameter, nemlig kvalitet.

Mere fokus på kvalitet og niveaudeling
Vi har gennem de seneste årtier været vidner til en øget samfundsmæssig investering i uddannelse og forskning. Vi har bevæget os fra elite- til masseuniversiteter, og vi har den bedst uddannede generation nogensinde. I bestræbelserne på at sikre, at mere end 25 procent af en årgang får en lang videregående universitetsuddannelse, har vi dog glemt i tilstrækkelig grad at fokusere på kvalitet i uddannelserne og i balancen mellem bredden og eliten.  

Der er i dag blevet langt større spredning i kompetencerne blandt de studerende, men alligevel bliver alle studerende undervist på det samme faglige niveau. Det har ført til en generel sænkning af niveauet for at få flere gennem studierne. Der er derfor behov for at indtænke en tidligere niveaudeling og etablering af talentprogrammer for de dygtigste på en årgang. Et sådant talentspor, som er helt almindeligt i sportsverdenen, vil udfordre studerende med evnerne og lysten langt mere både fagligt og arbejdsmæssigt.

De skal have lov til at tage mere end 60 ECTS pr. år (det europæiske standardmål for et studenterårsværk på de videregående uddannelser), og de skal tilbydes individuelle coaching-forløb hos universitetets topforskere på samme måde, som vi eksempelvis kender det fra engelske elitecolleges.

Servicetjek af flere uddannelser er nødvendigt
En anden konsekvens af det øgede optag på universiteterne er, at der på visse universiteter bliver udbudt et stort antal nye uddannelser for på kort sigt at øge STÅ-indtjeningen (indtjeningen baseret på studenter-årsværk). Det sker uden reelt at have vurderet, om den kritiske faglige masse er til stede blandt det team af forskere, der skal undervise på uddannelsen. Akkrediteringsrådet må foretage et grundigt servicetjek af både nye og eksisterende uddannelser og sige stop for de uddannelser, hvor kvaliteten ikke er god nok.

Vi skal værne om den forskningsbaserede universitetsuddannelse, hvor kvaliteten af uddannelserne skal kunne måle sig med de bedste internationalt. Verden ændrer sig i disse år med så stor hast, at vi reelt ikke kender det internationale arbejdsmarked, hvor de unge skal finde beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at arbejde frem mod en dansk model med langt færre bacheloruddannelser, hvor de studerende får tilført generiske faglige kompetencer på et højt internationalt niveau, og først på kandidatuddannelserne specialiserer sig og søger faglig fordybelse i et snævrere emne. Herved bliver de færdige kandidater langt mere omstillingsparate i en verden, hvor new is normal.

Mindre ph.d.-optag, men højere kvalitet
Også på ph.d.-området er der behov for et serviceeftersyn og en justering af balancen mellem kvantitet og kvalitet. Mange af de danske ph.d.-studerende er fremragende, også målt med en international målestok, men når mellem en tredjedel og op mod halvdelen af de studerende på visse uddannelser optages, og den danske talentmasse i øvrigt er forholdsvis konstant over tid, er ph.d.-uddannelsen ikke længere en uddannelse målrettet eliten.

Tiden er kommet til at tænke fremsynet og optage færre ph.d.-studerende, men til gengæld højne kvaliteten af disse, så vi stadig har ressourcer til at udvikle det ekstraordinære talent.

Et særligt aspekt vedrører muligheden for at tiltrække og fastholde dygtige udenlandske ph.d.-studerende. Her er tale om to udfordringer. For det første, er det vanskeligt at tiltrække de absolut bedste studerende fra udenlandske universiteter på trods af dansk forsknings høje niveau og den danske ph.d.-uddannelses usædvanligt fordelagtige løn- og arbejdsvilkår.

Vi bør lade os inspirere af de amerikanske eliteuniversiteter, der målrettet tiltrækker ph.d.-studerende fra de bedste universiteter i verden gennem rekrutteringskampagner og individuelle interviews. En god mulighed ville være at tiltrække de dygtigste udenlandske talenter tidligt i deres uddannelsesforløb, for eksempel ved at optage dem på et ph.d.-forløb allerede efter bachelorgraden, altså en 3+5 model (3 års bacheloruddannelse og en 5-årig elite-ph.d.-uddannelse) uden forsinkende kandidatafhandling.

For det andet, oplever vi ofte, at de udenlandske ph.d.er rejser videre eller hjem, og at det dermed ikke lykkes at fastholde dem i Danmark (brain gain). Hvis ikke store danske virksomheder, der baserer fremtiden på excellent forskning, kan tiltrække det fornødne antal ph.d.er fra danske universiteter, kan de blive nødsaget til at flytte deres forskningsaktiviteter til udlandet, hvilket selvsagt vil få alvorlige konsekvenser for det danske samfund.

Der skal satses på elitemiljøer
Dansk forskning er generelt af høj kvalitet og klarer sig meget flot internationalt målt på en lang række parametre, som det eksempelvis fremgår af den seneste evaluering af Danmarks Grundforskningsfond. Vi skal netop turde satse på sådanne elitemiljøer, hvor de bedste ph.d.-studerende naturligt vil passe ind. Forskning er karakteriseret ved hård international konkurrence og et give-and-get princip.

Kun hvis Danmark har forskergrupper, der befinder sig i den internationale forsknings superliga, får Danmark det førstehåndskendskab til de seneste forskningsresultater og den nyeste viden og teknologi, som er helt afgørende for dansk forskning og danske virksomheder.

Et af de mest afgørende gennembrud de seneste 25 år i den offentlige finansiering af dansk eliteforskning er netop Danmark Grundforskningsfond, der gennem store og længerevarende bevillinger har turdet satse stort og ambitiøst på at opbygge eliteforskningsmiljøer, som kan konkurrere med de bedste i verden. Et andet vigtigt element er konstant at fokusere på den nye generation af unge talenter og dermed på generationsskiftet i dansk forskning. Her spiller det Frie Forskningsråd en helt afgørende rolle, idet det ofte er herfra, de unge talenter får deres første bevilling til at etablere en egen selvstændig forskningsgruppe. Derfor bør alle planer om at nedlægge det Frie Forskningsråd, som en selvstændig enhed, gemmes langt ned i den politiske skuffe.

Innovation er katalysator for succes i erhvervslivet
Mens Danmark klarer sig rigtig flot i det internationale videnskapløb, har vi til gengæld generelt ikke været gode nok til at omsætte viden til innovation og produkter i erhvervslivet. Det er derfor meget glædeligt, at regeringen har taget initiativ til at oprette Danmarks Innovationsfond. Denne fond skal fremme partnerskaber mellem universiteterne og industrien, og dermed medvirke til at få skabt yderligere vækst og beskæftigelse i det danske samfund.

Vi har nemlig også behov for fokus på kvalitet og excellence, når vi skal krydse kløften mellem Science og Business. Co-innovation og diversitet er her afgørende, for det er vigtigt at bringe den geniale eliteforsker med de banebrydende ideer sammen med personer med markeds- og forretningserfaring og kompetence inden for projektledelse og innovationsstyring. Innovationsfonden kan virke som katalysator for at bringe de bedste ideer videre til en forretningsmæssig succes, og det kan medvirke til at fremtidssikre Danmark i det 21. århundrede.

debat@altinget.dk