Touborg: Politikere skal rydde banen for økologien
DEBAT: Debatten om økologi bliver let trukket ned på et useriøst og usagligt plan. Vi skal i stedet se på de reelle erfaringer og bruge vores sunde fornuft, så økologiens vilkår kan forbedres, skriver borgmester Mette Touborg (SF).
Af Mette Touborg (SF)
Borgmester i Lejre Kommune.
Er det statens opgave at støtte religiøse bevægelser? Sådan spørger Vagn
Lundsteen fra Bæredygtigt Landbrug i sit indlæg den 3. april og henviser til, at økologi er en religiøs bevægelse.
Dermed trækker han et forudsigeligt og meget bekvemt kort, som ideologiske modstandere af økologi ofte har benyttet sig af. Men det er også et usagligt og useriøst kort.
Som SF-borgmester i "Lejre – Den økologiske Kommune" har jeg også mødt lignende argumenter i forskellige sammenhænge: Modstandere af økologi, som gerne vil give det et skær af ideologi og måske ligefrem fanatisme.
Økologi er sund fornuft
For mig at se handler økologi om sund fornuft: Der findes et uudnyttet potentiale i at bruge økologi som en vækstmotor for en langsigtet udvikling af vores samfund – og det vil være tåbeligt ikke at udnytte potentialet.
For mig at se handler økologi om sund fornuft: Der findes et uudnyttet potentiale i at bruge økologi som en vækstmotor for en langsigtet udvikling af vores samfund – og det vil være tåbeligt ikke at udnytte potentialet.
Set i den sammenhæng, er det så nødvendigt og hensigtsmæssigt med politisk støtte for at sikre en stadig større økologisk produktion i en kommune – og i Danmark generelt - eller bør udviklingen i højere grad drives frem af markedet, forbrugerne og detailhandlen?
Mit svar vil være, at det ikke er et enten-eller. En forudsætning for udvikling af økologisk jordbrug i Danmark er, at vi samarbejder på tværs af borgere, erhvervsliv, organisationer og offentlige myndigheder.
En øget økologisk produktion bliver kun en realitet, hvis der er et marked og en klar gevinst for de involverede parter.
Politikerne skal bane vejen
Men som politikere – lokalt eller på landsplan – har vi et ansvar for at være med til at rydde begrænsninger for større økologisk produktion af vejen, sådan at markedet kan agere. Eksempelvis ved at spørge os selv, om vi er ved at kvæle de engagerede og modige iværksættere med for mange regler og krav?
Men som politikere – lokalt eller på landsplan – har vi et ansvar for at være med til at rydde begrænsninger for større økologisk produktion af vejen, sådan at markedet kan agere. Eksempelvis ved at spørge os selv, om vi er ved at kvæle de engagerede og modige iværksættere med for mange regler og krav?
Lad mig give et eksempel fra Lejre Kommune: En lokal landmand vil gerne starte en gårdbutik med salg fra sin økologiske produktion. Han har fået tegnet og beskrevet sin idé til butikken, men kan først efter opførelsen af byggeriet få svar på, om indretningen af hans gårdbutik lever op til kravene. Derfor har han nu sat sin idé på standby. Det er for besværligt og for økonomisk risikabelt for ham at gå videre.
Sådanne eksempler kan man finde flere varianter af: Iværksættere og mindre virksomheder, der oplever reglerne på miljø- og fødevareområdet som en barriere, der bremser deres muligheder for at komme i gang med eksempelvis produktion og salg af økologiske varer.
Det er ærgerligt, for vi mister potentielt både beskæftigelse og produktudvikling. Kan vi gøre noget ved det? Ja, det mener jeg faktisk, vi kan.
Vi kan først og fremmest sørge for, at der findes tilgængelig rådgivning og vejledning om den komplicerede lovgivning på eksempelvis fødevareområdet.
Og så kan vi fra politisk side også arbejde på at mindske mængden af regler for dermed at fremme - i stedet for at hæmme - iværksætteri og vækst inden for økologisk fødevareproduktion.
Det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden.
Brug erfaringerne fra lokalsamfundene
Men hvorfor ikke starte med at få konkrete erfaringer ude i lokalsamfundene, hvor nystartende virksomheder til økologisk produktion befinder sig.
Men hvorfor ikke starte med at få konkrete erfaringer ude i lokalsamfundene, hvor nystartende virksomheder til økologisk produktion befinder sig.
Her kunne man forestille sig, at nogle kommuner fungerede som en slags "laboratorier" for forsøg med regelforenkling og forsøg på at bane vejen for økologisk produktion. Dermed får vi skabt nogle erfaringer, vi som samfund kan bygge videre på. Det kunne være første skridt i retning af at bane vejen for økologien.
Her stiller Lejre Kommunes mange idérige og aktive landmænd, gårdbutiksejere og små producenter sig garanteret gerne til rådighed. Og med kommunen som facilitator mellem de lokale producenter og lovgiverne kan de praktiske erfaringer omsættes til konkrete initiativer og udvikling på feltet.
Ingen økologi uden konkurrenceevne
Jorden kalder Christen Sørensen
