Ingen økologi uden konkurrenceevne
DEBAT: Hvis målet er at få danskerne til at købe mere økologi, skal fødevareministeren indse, at pris spiller en rolle. Derfor skal landmændene støttes, så priserne kan falde og konkurrenceevnen stige. Det skriver Erling Bonnesen i denne uges debat.
Fødevareordfører
De sidste knap 20 år er den økologiske produktion herhjemme steget gevaldigt. Fra 1997 til 2006 steg antallet af økologisk kvæg med 160 procent og antallet af økologiske svin med 270 procent.
Det er en markedsdreven udvikling, som vi er meget glade for i Venstre. Den er sket, fordi nogle af de dygtige danske landmænd har kastet sig over den udfordring, det er at producere mælk, kød og afgrøder økologisk. Og fordi de danske forbrugere med tiden har taget flere og flere af de økologiske varer til sig.
Fødevareministeren fremhæver i sit indlæg 25. marts, at danskerne er villige til at betale mere for økologi. Det er en sandhed med modifikationer.
Økologiforbruget er ikke højt
Danskernes efterspørgsel på nogle økologiske produkter er ganske rigtig høj. Fødevareministeren nævner de mælkeprodukter, som danskerne køber, hvoraf 30 procent er økologiske. Men på andre økologiske produkter er efterspørgslen meget lav - den økologiske andel af danskernes forbrug af slagtekyllinger er kun på 1 procent.
Fødevareministeren siger, at økologi er holdning og ikke bare pris. Men det lyder som om, at han indimellem tror, at det kun er holdning. Ligesom hans forgænger, Mette Gjerskov, der mente, at man skal tro på den grønne omstilling.
Pris har en betydning for, hvor meget økologi danskerne køber – det er naivt at tro andet. Det viser det lave forbrug af økologiske slagtekyllinger, der har et højere prishop end eksempelvis økologisk mælk.
Når man står ved kassen i supermarkedet kan man trods alt ikke betale i "holdning" – kun i kroner og øre. Så hvis regeringen virkelig vil have danskerne til at købe mere økologi, så skal de smøge ærmerne op og give de danske landmænd – økologiske såvel som konventionelle – bedre rammevilkår, så det igen kan betale sig at opdrætte slagtesvin i Danmark frem for at sende smågrise til Tyskland.
Selv hvis danskerne købte 100 procent økologiske fødevarer, så er de danske forbrugere kun en dråbe i havet i forhold til den globale fødevareefterspørgsel.
Landmændene skal støttes
Hvis vi virkelig skal rykke på den økologiske produktion herhjemme, så skal vi sørge for, at de danske økologiske landmænd kan konkurrere med andre landes økologiske landmænd – ellers risikerer vi, at den voksende, kinesiske middelklasse skifter den danske, økologiske mælk ud med en hollandsk og billigere økologisk mælk – for nu at genbruge et af fødevareministerens eksempler. Og hvis det sker, så må vi sige farvel til både de eksportkroner, der kom ind på salget af økovarer, såvel som den samfundsmæssige værdi, der ligger i økologisk dyrevelfærd og miljø. Derfor er der brug for ordentlige rammevilkår. Og det er her, at vi som politikere kan gøre noget.
Nu er omlægningen af landbrug herhjemme til økologi imidlertid stagneret. Færre landmænd tager beslutningen om at lægge om, og en del økologiske landmænd går oven i købet tilbage til konventionel produktion – især blandt mælkeproducenterne.
Mere handling, mindre snak
VK-regeringen havde som mål, at fordoble det økologiske areal inden 2020, og den nuværende regering har sat sig det samme mål. Hvis vi holder fast i det mål, fordi vi mener, at der også fremover vil være en afsætning af økologiske varer, så er det helt logisk, at vi først og fremmest er nødt til at spørge: Hvorfor lægger de danske landmænd ikke længere om til økologi?
Hvis man spørger landmændene selv, så fremgår det blandt andet tydeligt af Karsten Willumsens, formand for Herning-Ikast Landboforening, indlæg i debatten 20. marts: Regeringens egen Natur- og Landbrugskommission fremlagde sin rapport for et år siden, og regeringen har endnu ikke løftet en finger for at gennemføre de helt nødvendige tiltag, som rapporten pegede på – som for eksempel en målrettet regulering. I stedet har regeringen taget skyklapper på og fortsætter med gammeldags, ineffektiv regulering.
Regeringen har siddet på hænderne alt for længe. Vi har rapporter nok. Det er på mere end på høje tid at få implementeret de anbefalinger, som Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer kom med for over et år siden, som de første små skridt i retning af at styrke rammevilkårene og konkurrenceevnen, så det bliver nemmere at være dansk landmand – økologisk såvel som konventionel.
Vagn Lundsteen: Økologi er en religiøs bevægelse
Touborg: Politikere skal rydde banen for økologien
