Sydbank: Landbrug som selskaber kan sikre en mere solid økonomi

Af Brian Skov Nielsen
Områdedirektør, Sydbank Landbrug

Noget af det vigtigste for at drive et sundt landbrug er robusthed i økonomien. Det gælder både på kapital- og indtjeningsforhold. Når de to ting er på plads, er det i sagens natur meget lettere at kunne modstå udsving i konjunkturer.

Spørgsmålet er så, hvordan man opnår det. Der er for mig at se en klar mulighed i at drive flere landbrug som selskaber. Men det kræver både noget lovgivningsmæssigt – og kulturelt.

Selskabsform kan hjælpe næste generation
Historisk set sker mange generationsskifter i landbruget indenfor familien, hvor en del af finansieringen er succession i den tidligere generations udskudte skat. I takt med at landbrugsvirksomhederne bliver større, og generationsskifte ikke nødvendigvis sker indenfor familien, er der behov for at kigge på alternativer, hvor sælger i højere grad er med til at finansiere køber.

I andre brancher sker dette typisk ved, at virksomheden drives i selskab, og køber af virksomheden køber en mindre andel af selskabet og løbende udvider ejerandelen. Eller alternativt købe hele selskabet, men hvor købet finansieres hel eller delvis af sælger.

Idet kun cirka fem procent af de danske landbrugsvirksomheder er ApS’er eller A/S’er er denne mulighed meget lidt anvendt, og en klar overset mulighed for at hjælpe næste generation/ejer godt i gang.

I Sydbank anbefaler vi alle vore landmænd at få undersøgt mulighederne og belyst fordele og ulemper ved hel eller delvis omlægning til selskabsform.

Skattefri indeksering i selskaber
Men hvorfor anvender landbruget ikke selskaber? Vi møder typisk tre argumenter: 

For det første kan adgangen til indeksregulering af anskaffelsessummen ved salg af landbrugsejendomme ikke anvendes i selskaber. Det betyder, at skat ved salg kan være større i selskaber end ved personligt ejede virksomheder. Så det kunne for mig at se være en klar fordel, hvis adgangen til skattefri indeksering af landbrugsejendomme også kunne omfatte landbrugsejendomme i selskaber.

For det andet skal der betales skat af privat udtræk/løn, også selvom virksomheden har underskud. Det må dog forventes, at selskabet har overskud i de fleste år, hvorfor det her kun handler om udskydelse af skat.

Her er det et spørgsmål om at gøre op med den indstilling, at man for alt i verden ikke ønsker at betale skat. Det er sundt løbende at betale skat, ligesom det også er vigtigt, at landmanden tilpasser privatforbruget til de muligheder, der er for at trække løn ud af selskabet/virksomheden – ligesom alle andre husholdninger må tilpasse forbrug efter indtægterne.

Det er legalt at tjene penge
For det tredje er økonomien i selskaber transparent, og naboen kan dermed se, hvor meget virksomheden tjener eller ikke tjener. Også her må vi gøre op med kulturen. Det er og skal være "legalt" at tjene penge i landbruget og helst mange penge!

Kravene til fremtidens landbrugsvirksomheder bliver større og større. Der er derfor behov for en stærk forretningsmodel og strategi, hvor der er styr på økonomi, opfølgning/rapportering, klimabelastning, dyrevelfærd samt miljø- og medarbejderforhold.

Et professionelt setup med en stærk bestyrelse/gårdråd, hvor direktøren for landbrugsvirksomheden kan hente inspiration og sparring, er derfor meget afgørende for virksomhedens succes.

debat@altinget.dk