Seges: Landbrugets udfordringer er ikke løst med et "lucky punch"

Af Klaus Kaiser
Erhvervsøkonomisk chef, Seges

I 2018 blev landbruget ramt af den værste tørke nogensinde, som gav landbruget et samlet tab på fire-fem milliarder kroner.

Tørken var blot én ud af en række skelsættende begivenheder, som har påvirket landbrugets økonomi det seneste årti og har givet voldsomme udsving i indtjeningen og aktivernes værdi. Ud over tørken kan i flæng nævnes finanskrisen, Ruslands importembargo, ophør af mælkekvoter og helt aktuelt svinepest.

De store økonomiske stød har for de flestes vedkommende været negative for landbruget, og derfor står vi i dag i en situation med en række store udfordringer for landbruget.

Tørken i 2018 udløste en "Tørkepakke", som gav en mindre likviditetslettelse her og nu, og samtidig blev der nedsat en ekspertgruppe til at se på landbrugets mere strukturelle udfordringer.

Ekspertgruppen havde første møde 13. januar, og efter planen afsluttes arbejdet til sommeren 2020.

Grundlæggende udfordringer er uløste
Man kan spørge sig, om det nu også er nødvendigt med en sådan ekspertgruppe, for lige nu går det jo generelt godt i landbruget?

Svaret er entydigt ja, for de bedre tider skyldes tilfældigheder som svinepest og atypisk prisstabilitet på mælkemarkedet. De mere grundlæggende udfordringer med stor konjunkturfølsomhed, høj gæld/lille egenkapital og udfordringer med ejerskifte er uløste.

Kombinationen af stor konjunkturfølsomhed og høj gæld er gift for en virksomhed. Hvis man som landbruget opererer i et marked med store konjunkturudsving, er der tværtimod behov for en buffer i form af stor egenkapital eller mulighed for afdækning eller forsikring mod markedsudsving.

Afdækningsmulighederne i forhold til markedsudsving er for langt de fleste produkters vedkommende yderst sparsomme – enten findes afdækningsmuligheden ikke, eller også er der tale om instrumenter med ringe likviditet og lav samvarians med de danske afregningspriser.

Forsikringsordninger er ligeledes sparsomme. Udbytteforsikringer med en vis grad af kompensation har netop set dagens lys, men gælder kun afgrænsede afgrøder og meget store udbyttenedgange. Animalske produkter er ikke omfattet, og en egentlig omsætnings- eller indkomstforsikring findes ikke.

For mange sovende bedrifter
Tilbage står behovet for større egenkapital. For langt de fleste landbrug har det ikke været muligt at opbygge tilstrækkelig egenkapital på grund af de mange økonomiske stød det seneste årti. Mange landbrug er derfor i dag ringe kapitaliseret.

Det har en række negative følgevirkninger, såsom sårbarhed ved konjunkturudsving, høje finansielle omkostninger, vanskelig adgang til kapital/finansiering og generelt ringe udviklingsmuligheder.

Manglen på egenkapital spiller også over på endnu en udfordring, nemlig et delvist fastlåst ejendomsmarked og vanskelige ejerskifter.

Landbrugets manglende egenkapital medfører et stort behov for fremmedfinansiering, og i lyset af at landbrugets kombination af høj risiko og beskedent afkast ofte ikke er særlig attraktivt for kreditgivere og investorer, bliver de finansielle barrierer ofte for høje.

Konsekvensen er en række fastlåste landbrugsvirksomheder. Både af økonomiske og aldersmæssige årsager har vi i dag for mange "sovende bedrifter".

Der er behov for et niveauskifte i indtjening og egenkapital samt modeller til at smidiggøre ejerskifter, så udviklingen mod bæredygtige virksomheder kan fortsætte, såvel økonomisk som i forhold til omverdenen.

Behovet kan ikke opfyldes med et "lucky punch" som svinepest i Kina eller andre tilfældige begivenheder, men skal løses af beslutningstageres målrettede initiativer til forbedring af strukturerne i landbruget.

Kreditpolitik må ikke virke som en turbo
Særlig vanskeligt er det for unge landmænd at etablere sig, da de typisk har endnu mindre egenkapital og har vanskeligere ved at dokumentere resultater. Særlige vanskeligheder kræver særlige initiativer!

Under genrejsningen af landbrugets økonomi er det vigtigt, at landbrugets forbedrede indtjeningsforhold ikke som tidligere skyller direkte over i aktivpriserne. For at undgå en sådan kapitalisering kræver det kloge og langsigtede strategiske beslutninger i både landbrug og den finansielle sektor.

Der må ikke som tidligere regnes på de yderste marginaler, når der bydes på jorden, og kreditpolitikken må ikke som tidligere virke som en turbo, en gearingsmekanisme, på kapitaliseringen.

Hvis ekspertgruppens mission lykkes, vil det ikke kun være til gavn for landbruget, men i høj grad også for Danmark, for et mere robust og veltrimmet landbrugserhverv vil være i stand til i endnu højere grad at bidrage med eksportindtægter, arbejdspladser og omstilling til en mere bæredygtig produktion.

debat@altinget.dk