Regeringen nedjusterer forventning til populært klimatiltag

Regeringens nye klimaprogram byder på en mavepuster til et af de mest populære tiltag for at sænke landbrugets klimabelastning.

Udtag af klimaskadelig landbrugsjord har nemlig, ifølge regeringen, slet ikke det potentiale, mange havde håbet.

”Det er ikke noget, vi som regering er glade for. Det ville have været et dejligt virkemiddel at have,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Regeringen skønner i sit klimaprogram, der blev præsenteret tirsdag, at der er et klimapotentiale i at udtage maksimalt 50.000 hektar landbrugsjorder.

Med finansloven for 2020 blev der afsat midler til at udtage de første cirka 15.000 hektar, og dermed vurderer regeringen, at det kun vil være relevant at udtage op til 35.000 hektar yderligere.

Med på finansloven
Det er langt mindre end de hidtidige forventninger for klimaredskabet, som både kan samle landmænd, naturelskere og politikere.

I et opsigtsvækkende fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i 2019 blev det foreslået, at der skulle udtages 100.000 hektar lavbundsjord. Det svarer til to gange Falster og ville spare 10 procent af hele landbrugets klimabelastning, hed det.

Udspillet blev taget imod med kyshånd af politikerne på Christiansborg, og S-regeringen og støttepartierne afsatte to milliarder kroner på finansloven til at udtage 15.000 hektar.

Det var det største klimatiltag på finansloven, og politikerne lod det samtidig forstå, at det kun ville være begyndelsen.

Ærgerlig klimaminister
Men allerede i december måned sidste år kunne Altinget i en række artikler afsløre, at regeringens embedsmænd rejste tvivl om klimaeffekten af udtag af lavbundsjord.

Nu har regeringens embedsmænd med hjælp fra forskere på Aarhus Universitet så gået de reelle muligheder igennem ved udtag af landbrugsjord, og det får altså regeringen til at sænke forventningerne kraftigt.

”Potentialet er desværre ikke helt så stort som andre havde vurderet,” siger Dan Jørgensen og tilføjer:

”Det er da ærgerlig. Det havde da været bedre, hvis man kunne finde endnu mere. Men det her er så det, vi anslår, er potentialet.”

Væsentligt dyrere
Samtidig har regeringen regnet sig frem til, at de første 15.000 hektar med klimaskadelige jorde bliver de billigste at udtage, og at det kun vil give en klimagevinst på, hvad der svarer til cirka 0,5 millioner ton CO2 om året at udtage de næste 35.000 hektar.

Det svarer til omkring tre procent af landbrugets udledninger.

Hos Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer deler man ikke regeringens nye vurdering. Her holder man fast i, at det giver mening at udtage 100.000 hektar.

”Vi synes regeringen taler lidt med to tunger, for på den ene side siger de potentialet ikke er så stort, men på den anden omtales det som et omkostningseffektivt virkemiddel,” siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening.

Han kalder det ærgerligt, at regeringen skruer op for prisen ved at udtage lavbundsjord i klimaprogrammet. Nu regner regeringen med 133.000 per hektar, mens andre tidligere har vurderet prisen til 80.000. Det er også den pris regeringens eget klimapartnerskab på fødevareområdet bruger, fortæller Morten Pedersen.

”Så vi forstår faktisk ikke regeringen her. Vi mener stadig udtag af lavbundsjord er et godt virkemiddel. Og som jo også har andre gode effekter end klima – blandt andet på vandmiljøet,” siger han.

Står fast på aftale
Samme toner lyder fra Landbrug & Fødevarer, der dog anerkender, at der er ”stor usikkerhed på det her område.”

”Men vi tror stadigvæk, at det er fornuftigt at udtage omkring 100.000 hektar. Det har vi lavet en aftale med DN om, og vi har også fået det vurderet i klimapartnerskabet,” siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Nørring har Cowi for klimapartnerskabet for fødevareområdet regnet sig frem til, at udtagning af lavbundsjorde vil være en af de allerbilligste metoder til at nedbringe klimabelastningen fra landbruget.

Han henviser samtidig til, at professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen for nyligt har rost udtag af lavbundsjorde som et afgørende klimavirkemiddel for landbruget.

”Så vi lytter til videnskaben, som fortsat siger, at der er et stort reduktionspotentiale. Vi vil gerne i gang. Og vi vil gerne i gang hurtigt,” siger Niels Peter Nørring, der i øvrigt minder om, at udtagning også gavner vandmiljø og biodiversitet:

”Du skal lægge til, at det også har en positiv miljø- og natureffekt. Du slår flere fluer med et smæk, og det skal du også tage med i regnestykket.”

Er blevet klogere 
De nye vurderinger fra regeringen bygger dog på den seneste viden, lyder det.

”Vi bliver nødt til at forholde os til den rådgivning, vi får. Og vi vurderer simpelthen ikke, at der er de antal jorde, som der er nogle, der har været ude i debatten og sige, og heller ikke, at effekten per enhed, der bliver taget ud, er så store,” siger klimaministeren og tilføjer, at det er et af de områder, hvor forskningen hele tiden bliver mere præcis.

”Det var for eksempel også ny data omkring, hvad det egentlig gav at tage lavbundsjorde ud, som betød, at vi måtte ændre mankoen i år. Så det lige pludselig er en sværere opgave, end vi troede, det var at nå de 70 procent.”

”Det er heldigvis noget, vi bliver klogere på hele tiden,” siger Dan Jørgensen.

*Det fremgik tidligere, at 0,5 mio ton svarede til 4,5 procent af landbrugets udledning. Det korrekte talt er omkring 3 procent. Altinget beklager.

mj@altinget.dk, hjalte@altinget.dk