EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

Der venter nye udfordringer for politikerne på Christiansborg, når der senere på efteråret skal forhandles om at nedbringe klimaudledningerne fra landbruget.

EU's statstøtteregler gør det nemlig væsentlig mere besværligt end forventet at udtage lavbundsjorde, der er et af de mest populære klimaværktøjer på fødevareområdet.

Det fremgår af regeringens klimaprogram fra september.

Her står der, at man på nuværende tidspunkt ikke kan udtage flere jorde end de 15.000 hektar, som allerede blev besluttet på finansloven for 2020, hvis man samtidig ønsker, at udtagningen skal ske i frivilligt samarbejde med landmændene.

Kan give konkurrencefordel
Med den fastlagte markedspris på cirka 133.000 kroner per hektar er det med andre ord regeringens vurdering, at man ikke kan få flere landmænd til at gå frivilligt ind i ordningen, end dem der allerede er omfattet af de første 15.000 hektar.

Og ønsker man at købe jordene fra landmændene for en højere pris end den nuværende, vil det ”ikke være foreneligt” med EU’s statsstøtteregler, står der i programmet.  

Reglerne betyder, at staten ikke må betale landmændene ud over den værdi, der skal erstattes, da det i så fald kan give danske landmænd en konkurrencefordel internt i EU.

Regeringen skriver derfor også i klimaprogrammet, at udtagning af de resterende jorde kræver ”andre virkemidler, der øger incitamentet til at sælge” uden dog at uddybe, hvilke virkemidler det kan være.

Landbruget: Grebet ud af den blå luft
Ifølge regeringen kan det altså blive besværligt at udtage mere end de 15.000 hektar, som allerede er besluttet, hvis man stadig ønsker, indsatsen skal være frivillig.

Og det er Landbrug og Fødevarer uforstående over for.

”Vi ved slet ikke, hvor de har det fra, og det kan vi overhovedet ikke genkende,” siger viceområdedirektør Anders Panum Jensen.

Organisationen gik inden valget ud i et opsigtsvækkende fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening og foreslog at udtage hele 100.000 hektar af de klimabelastende jorde.

”Det er klart, at der skal være en kompensation, der nogenlunde modsvarer arealernes værdi, men så synes vi egentlig også, at landbruget har bevist, at der er stor interesse i at deltage i den type projekter,” siger Anders Panum Jensen og fortsætter om regeringens vurdering:

”Det er helt grebet ud af den blå luft, og vi kan på ingen måde genkende, at det skulle være loftet for, hvad der er appetit på blandt landmænd.”

Han er også uenig i regeringens udregning af markedsprisen for lavbundsjordene.

”Vi anerkender fuldt ud, at der ikke må kompenseres over markedsprisen, og det er derfor også vores ønske, at værditab kompenseres til markedsprisen. Men vi mener ikke, at regeringens takster afspejler den gennemsnitlige markedspris for de her arealer,” siger viceområdedirektøren.

Har nedjusteret forventninger
For et par uger siden erkendte klimaminister Dan Jørgensen (S), at udtag af lavbundsjorde ikke har det potentiale, som mange havde håbet på.

Det skete også efter, at Altinget i december kunne fortælle, at der i embedsværket er stor bekymring for usikkerhederne ved at udtage jordene.

I klimaprogrammet nedjusterede regeringen derfor forventningerne til virkemidlet og skønnede, at der maksimalt er et potentiale i at udtage 50.000 hektar ud af det samlede areal på 171.000.

Senere er det kommet frem, at regeringen på nuværende tidspunkt kun ser potentiale i at udtage 38.000 hektar. Fødevareminister Mogens Jensen (S) understregede i den forbindelse, at regeringen arbejder på at få flere arealer i spil.

Erfaringerne fra lavbundsordningen i perioden fra 2014 til 2018 viste, at tre ud af fire projekter måtte erklæres uegnede til realisering. Selvom lodsejermodstand ikke er den største årsag til, at projekter måtte droppes, så er det en del af problemet. Og i nogle få af sagerne handlede det om, at kompensationens størrelse ikke var tilstrækkelig.  

arp@altinget.dk, hjalte@altinget.dk, mj@altinget.dk