L&F: Indfør en fælles standard til opgørelse af klimaaftryk på fødevarer
Der er behov for en fælles opgørelsesmetode på europæisk niveau, når man skal afgøre klimaaftryk på fødevarer. En ny fælles opgørelsesmetode skal ikke kun have fokus på klima. Den skal også tage hensyn til produkternes bæredygtighed og madens ernæringsmæssige værdi, skriver Line Munk Damsgaard.
Offentlige køkkener tilbereder dagligt cirka 800.000 måltider til borgere. Måltider der skal mætte samt sikre god og tilstrækkelig ernæring. Fremover skal de også bidrage til at nå klimamålene. Netop klimaet er blandt de vigtigste vælgerdagsordener i det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. I den forbindelse bør der fokuseres på, hvordan indkøbsmusklen kan aktiveres i klimakampen. Det gælder når der købes ind i privaten, men også i forbindelse med de offentlige måltider.
Landbrugs- og fødevareklyngen er mere end klar til at bidrage til, at den mad, der blandt andet serveres i de offentlige køkkener, opfylder de danske klimamål. Vi har en ambitiøs vision om, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutral i 2050. Derfor arbejder vi dagligt for at skabe en mere klimaeffektiv produktion i hele kæden.
Den danske animalske produktion er, ifølge en rapport fra World Ressources Institute, allerede i dag klimaeffektiv sammenlignet med mange andre lande, og det skal vi udnytte, når det kommer til offentlige danske indkøb. Erhvervet arbejder også for udviklingen af nye og alternative proteiner og har i den forbindelse lanceret en udviklingsstrategi for flere plantebaserede fødevarer i samarbejde med blandt andet Dansk Vegetarisk Forening.
Vi må ikke glemme særlige ernæringsmæssige behov
Danske fødevarer kan meget mere end at mætte. Det er eksport, arbejdspladser, kultur og fællesskab. Mad er klimapolitik, og så er det først og fremmest maden, der skal sikre tilstrækkelig ernæring.
En væsentlig andel af de mange hundrede tusinde måltider, der tilberedes dagligt i det offentlige, er til borgere med særlige ernæringsmæssige behov eller krav. Det kan være underernærede, småtspisende ældre, eller patienter der skal komme sig oven på en operation.
I kampen om at sikre klimavenlige måltider må vi ikke glemme de ernæringsmæssige behov. Og vi skal samtidig huske, at madkultur er en supertanker, der ikke sådan lige ændrer sig. Derfor er det vigtigt, at den mad der laves i de offentlige køkkenener, matcher brugernes smag, så maden ender i maven og ikke i skraldespanden.
Bæredygtig kost handler ikke kun om klima
Bæredygtig kost handler om mange ting, ikke kun klima. Ifølge FAO skal en bæredygtig kost være både ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker, sund, økonomisk tilgængelig for alle, kulturelt acceptabel, og så skal den være beskyttende og respektfuld overfor miljøet.
De nyeste danske kostråd forener to af FAO's fire parametre for bæredygtighed: ernæring/sundhed og klima/miljø. Det handler blandt andet om flere bælgfrugter og grøntsager, mindre af de såkaldte nydelsesmidler (som eksempelvis rødvin, kaffe og chokolade) og om at spise den mængde mad, vi har behov for – hverken mere eller mindre. Men det handler også om den mad, der aldrig ender med at blive spist. Alene dansk detailhandel står for 163.000 tons madspild om året.
Hvordan klimastyrer vi de offentlige indkøb?
At styre de offentlige indkøb ud fra en klar klimalogik forudsætter et ordentligt og ensartet grundlag at vurdere fødevarernes klimaaftryk ud fra. Det har vi ikke i dag.
Ifølge en undersøgelse, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer, finder over en tredjedel af danskerne det svært eller meget svært at træffe klimaoplyste valg om deres fødevarer. Det er der en god grund til. Lige nu er der ikke en fælles standard til at opgøre klimaftrykket fra forskellige fødevarer. Det betyder ikke, at man ikke allerede kan gøre meget for at nedbringe klimaaftrykket. Faktisk er de nye kostråd udmærkede at pejle efter, og de efterlader samtidig rum for at træffe ernæringsfaglige og individuelt tilpassede beslutninger.
Der er ikke behov for flere private opgørelser, som fremlægger forskellige klimaaftryk på fødevarer. Det gør det faktisk bare endnu mere forvirrende. Men der er behov for en fælles standard til at opgøre klimaaftrykket fra fødevarer – helst på europæisk niveau.
En ny fælles europæisk opgørelsesmetode skal tage hensyn til flere parametre end klimaaftryk. Den skal tage hensyn til produkternes bæredygtighed og herunder ernæringsmæssige værdi. Det er helt afgørende, at vi kommer hele tallerkenen rundt, når det gælder debatten om mad og klima i de offentlige køkkener.
Biolog: Jubeloptimisten Rasmus Prehn roser en landbrugsaftale, der er en både dyr og dårlig løsning for alle
Dansk Miljøteknologi: Landbrugsaftalen leverer for lidt
