Dansk Erhverv: Nyt fødevareforlig skal kigge ud i verden

Af Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv

Når politikerne på Christiansborg snart skal til at blive enige om et nyt fødevareforlig, der skal sætte rammerne for fødevarekontrollen de kommende fire år, er det vigtigt, at også EU og resten af verden får plads i aftaleteksten.

Der produceres, afsættes og eksporteres en masse gode danske fødevarer, men der importeres også en hel del fødevarer fra udlandet og ind på det danske marked. Samlet set er importen i fødevareerhvervene vokset med 40 procent fra 2009 til 2015 til i alt 73 milliarder kroner. Til sammenligning eksporterede vi for 110 milliarder kroner i samme periode.

På nogle områder importerer vi endda mere, end vi formår at eksportere. For eksempel blev der importeret økologiske fødevarer for 3,2 milliarder kroner i 2016, hvilket var en stigning på hele 34 procent i forhold til året før. Til sammenligning eksporterede vi for 2,4 milliarder kroner økologi i samme periode.

Importen af fødevarer er i vid udstrækning årsag til mangfoldigheden i vareudbuddet i Danmark, og den gavner ikke kun vores ganer, men også vores økonomi i form af arbejdspladser og øget konkurrence.

Men den internationale handel med fødevarer giver også udfordringer. Nogle af dem er velkendte, mens andre er nye. I Dansk Erhverv mener vi, at det kommende forlig derfor skal adressere international handel og samarbejde.

Fælles regler og praksis
Fødevaresikkerheden er selvfølgelig alfa og omega, når vi taler om import af fødevarer. Det er ikke os selv, der kontrollerer ude på markerne, og derfor må vi sætte vores lid til andre landes myndigheder.

Derfor skal vi også prioritere fælles regler og praksis frem for nationale særregler og enegang, så vi blandt andet anvender de samme standarder og tilgange til kontrol. Det er nødvendigt som en del af et indre marked, og i en tid, hvor flere fødevarer krydser grænser.

Det er derfor også vigtigt, at EU’s nye kontrolforordning, der blev vedtaget sidste år, bliver afspejlet i det kommende fødevareforlig. I Danmark har myndighederne allerede en risikobaseret tilgang til kontrollen, som blandt andet er et af elementerne i den nye forordning. Men der er mange andre områder, som vi sagtens kunne styrke.

Et godt eksempel herpå, som politikerne med fordel kunne inddrage i fødevareforliget, er forordningens øgede fokus på internethandel og myndighedernes kontrolmuligheder i den digitale tidsalder. Det er ikke kun virksomheder, der henter fødevarer hjem til Danmark. Det gør private også i stigende grad i takt med den voksende globale e-handel.

En tættere verden
Et andet eksempel på udfordringerne med den stigende internationale handel er problemerne med fødevaresvindel, som vi desværre ser ramme danske virksomheder alt for ofte.

EU har styrket indsatsen på området, og det skal vi også gøre herhjemme ved at være mere aktive i europæiske og internationale samarbejdsfora for at stoppe svindlen, inden den kommer til Danmark og ud i butikkerne.

Det er vigtigt, at vi tænker hele verden og ikke kun nærmarkeder i forbindelse med danske virksomheders import af fødevarer.

Et nyt fødevareforlig skal afspejle en verden, der er kommet tættere på, og en verden, der bliver mere kompleks at navigere i og bredt fragmenteret.

Fødevarekontrollen skal være intelligent og fleksibel, så vi ikke skyder gråspurve med kanoner og gør importkontrollen for rigid og langsom til skade for de virksomheder, der hver eneste dag køber gode og spændende fødevarer hjem til Danmark og danskerne.

debat@altinget.dk