Så langt støtten rækker...
DEBAT: Hvis ikke landbrugsstøtten skal skæres ned, så må vi stille skrappere krav til hvem, der kan få del i støttekronerne. Det mener Socialdemokraternes EU-parlamentariker, Christel Schaldemose.
EU-parlamentariker for Socialdemokraterne
I mit sidste indlæg skrev jeg om EU-Kommissionens udspil til den fremtidige landbrugspolitik. Kommissionen ønsker ikke at gøre pengestrømmen til landmændene mindre - tværtimod! Og desværre støtter et stort flertal i EU-Parlamentet den linje. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne vil svinge sparekniven, når det kommer til landbrugsstøtten. Men jeg må erkende, at flertallet ikke vil skære ned, og derfor har jeg et bud på en helt tredje vej for EU's landbrugspolitik.
Jeg vil foreslå, at vi stiller langt skrappere krav til, hvem der kan få del i støttekronerne. Og vi skal stille krav til, hvad landmændene skal gøre for samfundet og for forbrugernes sundhed, hvis de vil have gavn af midlerne.
Hvem skal have støtte?
Lad mig slå fast: Jeg mener ikke, at EU fortsat skal betale store fødevarevirksomheder enorme summer fra puljen af landbrugsstøtte. Det kan ikke være rigtigt, at store firmaer som f.eks. Danisco skal have mere end 200 millioner kroner i støtte om året. Og da slet ikke i en tid, hvor amerikanske Dupont er villig til at betale 36 milliarder (!) for virksomheden. Jeg kan sagtens se fordele i, at der bliver forsket i fødevarer. Men jeg mener ikke, at vi skal bruge landbrugets støttekroner til virksomhedsstøtte.
Derimod mener jeg, at der er behov for at se mere på, hvordan EU fordeler støtten. En landmand skal ikke have støtte, bare fordi han er landmand. Vi skal stille krav til mere økologisk og bæredygtig produktion, og hvis landmanden ikke efterlever det, skal han ikke have flere penge. På den måde kan de landmænd, som gør det godt for miljøet, klimaet og dyrevelfærden, ansøge om støtte i en overgangsperiode. Det vil pege landbrugene i en mere grøn og fornuftig retning.
Hvad får forbrugerne ud af det?
Vi skal som ansvarlige politikere også stille krav - på forbrugernes vegne - til landmændene. Vores mad skal være sund, næringsrig og ikke bringe forbrugernes sundhed i fare ved at indeholde store mængder sprøjtegifte og kemikalier. Danske forbrugere skal kunne forvente, at de kan spise europæiske fødevarer uden at løbe en sundhedsrisiko.
Når vi her i EU-Parlamentet i løbet af 2011 skal arbejde med EU-Kommissionens forslag til den kommende landbrugspolitik, vil jeg stille forslag om, at europæisk landbrug skal gå ned ad en mere fornuftig, bæredygtig og forbrugervenlig vej. Og det vel at mærke uden at bruge flere penge, end vi gør i dag. Vi skal stille krav til landbruget, så langt støtten rækker.
Fælles goder for fælles penge
Sundhed nås bedst ad frivillighedens vej
