Landbruget er (stadig) på støtten

Af Christel Schaldemose, EU-parlamentariker for Socialdemokraterne 

CAP. Man skal være godt nørdet og nærmest EU-ekspert for at forstå, at der bag disse tre bogstaver ligger rigtig mange penge og interesser gemt. Common Agricultural Policy står det for. Eller på godt dansk: EU's landbrugspolitik.

Debatten om politikken og pengene er ikke ny. Og i sidste uge bragte EU's rumænske landbrugskommissær (og selvfølgelig tidligere landbrugsminister) Dacian Cioloş debatten ind i en ny og mere intensiv fase, da han præsenterede sit bud på en reform af CAP'en.

Evolution frem for revolution
Der er dog ikke meget reform over den. Desværre - set med danske øjne. Heldigvis - set med mange landmænds og mange EU-politikeres øjne. Cioloş har ikke ønsket at lave en kæmpe reform. Han foretrækker evolution i stedet for revolution, som han sagde ved præsentationen. Han vil ikke skære eller ændre grundlæggende i støtten. Han vil lidt mere målretning, men han vil ikke ændre ved det grundlæggende princip, at vi årligt giver milliarder og atter milliarder af kroner i støtte til landbrugs- og fødevareerhvervet. Og det er et problem.

Jeg ved godt, at det er urealistisk at forvente en total afskaffelse af landbrugsstøtten ved denne reform. Det er der simpelthen ikke flertal for i EU. Hverken blandt landbrugsministrene i Rådet eller i Europa-Parlamentet. Men det forhindrer os ikke i at være bare lidt mere ambitiøse end som så. Ambitionen skal efter min mening handle om, at vi skal turde tage en debat om, hvorfor vi overhovedet skal give støtte. Og hvad og hvem vi egentlig skal give støtte til. Det, troede jeg egentlig, var en fælles dansk tilgang. På tværs af partiskel og på tværs af interesser. Men jeg er nu blevet lidt mere i tvivl.

Våbenfabrikanter får landbrugsstøtte
I sidste uge kritiserede jeg, at vi via landbrugsstøtten giver tilskud til våbenfabrikanter, lufthavne og billardklubber. Og jeg foreslog sammen med svenske kollegaer, at vi i det mindste målretter støtten til de aktive landmænd og ikke blot som ekstra bidrag til bundlinjen hos særligt våbenfabrikanter og lufthavne. Det er offentlig støtte til virksomheder, og normalt er det et "no-go" i EU. Men hertil svarede fødevareminister Henrik Høegh, at det ville blive alt for vanskeligt at definere, hvem der er aktive landmand. For mig lyder det som en dårlig undskyldning for at fastholde støtten. Heldigvis valgte Cioloş da også at foreslå netop det, at støtten skal målrettes aktive landmænd. Og det er en måde at skære støtten lidt til på. Ydermere mener jeg, at det er helt afgørende, at vi sætter et loft over hvor mange penge, der kan gives til en enkelt modtager af støtten.

Det handler i virkeligheden om at gå tilbage til udgangspunktet. I EU's traktat står der nemlig, at et af målene med den fælles landbrugspolitik bl.a. er, at sikre en fair indkomst til landmændene. Jeg kan da godt ærgre mig over, at der på den måde gives en bestemt målgruppe en indkomstgaranti, men ikke desto mindre står det der. Men er et tilskud på mere end 200 millioner kroner til Danisco en fair indkomst? Ja, hvis man tjener pengene selv. Nej, når det er skatteborgerne, der skal betale.

Grønne løsninger mangler
Heldigvis er dette også et af områderne, hvor Cioloş vil være med. Han har også foreslået lofter over udbetalinger. Men hvad mangler der så i hans forslag? Han har f.eks. ikke foreslået at skære i det samlede beløb, der gives i støtte, han har ikke rigtig fundet brugbare løsninger på at gøre landbruget mere klimavenligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt. Ikke mindst det sidste er jo en forudsætning for, at vi en dag kan komme helt ud af støtteklemmen.

I sidste uge offentliggjorde EFSA en undersøgelse, der viser, at forbrugerne på EU-plan faktisk reelt er bekymrede for mængden af pesticider, antibiotika, salmonella etc. i vores fødevarer. Her synes jeg, at CAP-reformen kan være et redskab til at tage forbrugernes bekymring alvorligt. CAP'en burde indrettes så den tvang landmændene til at gøre mere for miljøet og klimaet og gav gulerødder til dem, der gavner folkesundheden. Men mere om det i næste indlæg.

debat@altinget.dk