Fælles goder for fælles penge

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, DN, ønsker ikke at afskaffe den fælles landbrugspolitik. Men vi ønsker, at sigtet bliver lagt radikalt om, så de mange milliarder euro i fremtiden bliver brugt til at støtte en mangfoldig natur og et rent miljø. Vi ønsker, at EU indfører et noget-for-noget princip, hvad støtten til landbruget angår. Foreningen er overbevist om, at de betragtelige midler, der er til rådighed i CAP, er nødvendige for at opretholde en god naturkvalitet til gavn og glæde for hele Europas befolkning. Vi frygter, at hvis pengene først forsvinder ved at afvikle CAP'en, så forsvinder den politiske vilje til at betale for disse goder også. Som den økonomiske situation ser ud for øjeblikket, er der ikke andre betydelige kilder til at finansiere de nødvendige tiltag på natur- og miljøområdet. Den fælles landbrugspolitik skal derfor i fremtiden skifte sin vægt fra direkte landbrugsstøtte til målrettet støtte til produktion af fælles goder. DN går ind for en betydelig fælles landbrugspolitik, også i fremtiden. Men en landbrugspolitik, som er dramatisk anderledes end i dag.

Hvad forventer vi af landbruget?
Det er ikke længere nok for landbruget at producere fødevarer effektivt og billigt. Det er også nødvendigt at skaffe rent drikkevand, rent vand i vandløb, søer og fjorde, en mangfoldig flora og fauna, fødevarer af høj kvalitet, dyrevelfærd og andre goder, som er af fælles interesse for befolkningen. I dag gives langt den største del af støttekronerne efter princippet: Jo større, des flere penge. De europæiske skatteydere forventer konkrete og væsentlige resultater for deres penge og ikke bare en opretholdelse af status quo.

DN ønsker at sikre, at reformen af CAP fra og med 2013 vil målrette størstedelen af støtten til fælles goder. Og vi har med tilfredshed bemærket, at Kommissionen og en lang række af EU's landbrugsministre støtter en udvikling i den retning. Landbrugspolitikken, som den virker i øjeblikket, er uhensigtsmæssig af to grunde: 1. Skatteyderne ønsker ikke længere at betale til en ganske lille gruppe borgere 2. Konventionelt landbrug i de fleste EU-medlemslande giver ikke, hvad forbrugerne efterspørger. Der er for mange problemer i forbindelse med fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, vandkvalitet, biodiversitet og klimabelastning. Det skal en omlægning af CAP være med til at løse.

Hvilke redskaber skal vi bruge til fremtidens landbrugspolitik?
DN foreslår to vigtige redskaber til at opnå et højt niveau for fødevarekvalitet, biodiversitet, miljøbeskyttelse, rent drikkevand, dyrevelfærd, klima tilpasning mv. 1. Økologisk landbrug skal være målestokken for landbrugsproduktionen i fremtiden. Økologisk jordbrug kan allerede nu tilbyde løsninger på alle disse udfordringer eller har potentialet til det. Samtidig kan økologisk jordbrug opretholde en tilstrækkelig fødevareproduktion. Altså rigtig grøn vækst. Dette er efter vores mening den eneste vej frem for landbruget. 2. Braklægning eller store arealer ud af omdrift. Landbrug har i mange år fundet sted i mange andre områder end dem, der er egnet til markbrug. Vådområder, kystnære områder mv. er blevet drænet og indgår i områder, som er intensivt opdyrket. DN forslår, at områder, der indeholder potentiale for høje naturværdier, bliver taget ud af sædskiftet og kun bliver brugt til ekstensivt landbrug (uden pesticider og kunstgødning)., dvs. til afgræsning, hø, høst af biomasse til energi

En kombination af økologisk jordbrug og udtagning af store områder til ekstensiv produktion eller rene naturområder vil sikre, at de europæiske skatteydere får glæde af de mange skattekroner, der nu bliver brugt til at opretholde en landbrugsproduktion, som tiden er løbet fra.

debat@altinget.dk