Et konkurrencedygtigt grønt landbrug

DEBAT: Det er nødvendigt at se naturbeskyttelse og landbrug som to komplementære elementer, hvis europæisk landbrug fortsat skal være konkurrencedygtigt, skriver dagens debattør Jens Rohde (V).

Af Jens Rohde
Gruppeformand for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet

Landbruget er et produktionserhverv, en industri bestående af mange små virksomheder. Derfor er det også naturligt, at Europa-Parlamentets industriudvalg nu skal komme med en udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik.

Når Danmark overtager EU-formandskabet i foråret 2012, bliver et af de vigtigste emner fremtidens landbrugspolitik. Derfor var det vigtigt for Venstre at få ordførerskabet på denne udtalelse, hvilket lykkedes.  

Landbrugspolitik handler også om vækst
Ofte glemmes det i debatten om landbruget, at den fælles europæiske landbrugspolitik ikke bare handler om miljø, landdistriktsudvikling og fødevaresikkerhed, men også om job, udvikling og vækst.

Den enkelte landmand skal kunne leve af at producere fødevarer, foder og biobrændsel, samtidig med at vi tager hensyn til naturbeskyttelsen.

Landbrug og miljøbeskyttelse kan gå hånd i hånd
Det er mig en gåde, hvorfor særligt miljøfolk insisterer på at opfatte det som naturstridigt, at landbrug og miljøbevarelse skulle kunne gå hånd i hånd. Arbejdet i landbruget handler essentielt om at dyrke jorden på en måde, så der skabes grobund for produktion og vækst, ikke bare i indeværende år, men i mange år fremover. 

Det handler om at levere fødevarer til mennesker - sikre fødevarer. Og det kræver ordentlige produktionsvilkår. 

Det grønne element
Landmanden har al mulig interesse i at bevare den jord, der er grundlaget for hans produktion, for hans indkomst og for hans arbejde. Men når miljøfolk til stadighed kæmper for et ineffektivt Morten Korchsk landbrug, kan det være svært at opretholde konkurrencedygtigheden.

Forhåbentlig vil det grønne element i reformen af den fælles landbrugspolitik vise, at effektivt landbrug og miljøbeskyttelse ikke er modsætninger. Princippet bag det grønne element er, at landmanden vil kunne få en ekstra støtte, såfremt han lever op til specifikke miljøkrav. Dermed gives der et reelt økonomisk incitament til at gøre brug af grønnere produktionsformer uden at disse bliver påtvunget landmanden.

Konkurrenceevne i landbruget
Det grønne element i landbrugsreformen er et spændende og visionært forslag, men der ligger mange faldgruber i forslaget, som jeg som ordfører for industriudvalgets udtalelse vil forsøge at styre uden om.

For det første er det afgørende, at vi sikrer, at det grønne element ikke bliver en konkurrencemæssig hæmsko for europæisk landbrug. Det er essentielt for europæiske forbrugere, at vi har et troværdigt, bæredygtigt europæisk landbrug, der kan sikre os sunde kvalitetsfødevarer til konkurrencedygtige priser.

Samtidig skal vi inden for Europa sikre konkurrenceevnen mellem medlemslandene. Den grønne komponent skal derfor tage højde for, at nogle lande allerede producerer langt mere bæredygtigt og grønt end andre lande, i stedet for at straffe de lande, der er foran.

Bureaukrati skal undgås
Og sidst, men absolut ikke mindst, er det altafgørende, at den grønne komponent og reformen af den fælles landbrugspolitik i det hele taget ikke tilfører landbruget flere administrative byrder. Systemet skal være nemt og gennemskueligt - både for landmanden og for forbrugerens skyld. Og kontrollen af den grønne komponent må derfor foretages af nogle af de mange kontrollanter, vi i forvejen har. Vi må ikke skabe bureaukrati.

Sikringen af et fortsat konkurrencedygtigt europæisk landbrug kræver, at vi ser miljøbeskyttelse og landbrug som komplementære elementer frem for modsætninger. Fremtidens vækst, job og muligheder ligger i høj grad i den grønne sektor, og derfor skal vi i Europa give landmændene de bedste rammer for at gribe de nye muligheder.

Forrige artikel Kan og skal EU’s landbrugspolitik sikre landmændene en rimelig indkomst? Kan og skal EU’s landbrugspolitik sikre landmændene en rimelig indkomst? Næste artikel Hvad skal CAP kunne i fremtiden? Hvad skal CAP kunne i fremtiden?