Wammen: Danmark knokler for nye job i Europa

Af Nicolai Wammen 
Europaminister, Socialdemokraterne

Onsdag var det Europadag. 

For 52 år siden præsenterede den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, sin plan for det samarbejde, der sidenhen har udviklet sig til den Europæiske Union, og han lagde dermed de første grundsten til et tæt samarbejde i Europa. 

Et samarbejde, som lige siden sin begyndelse har været heftigt debatteret i Danmark - men som har vist sig levedygtigt og gavnligt i både medgang og modgang for de europæiske medlemslande. Og som har været så attraktivt for de lande, som gennem tiden har stået uden for fællesskabet, at EU flere gange er blevet udvidet, i 1973 som bekendt med Danmark.

Schumans forslag om at sammenlægge den fransk-tyske produktion af kul og stål i et fælles samarbejde havde et meget konkret mål i sigte: Eliminering af risikoen for krig mellem medlemslandene med henblik på at sikre fred og stabilitet i Europa.

Schumans plan er lykkedes. I de forgangne 52 år har medlemmerne af den europæiske klub prioriteret sammenholdet og solidariteten over egne snævre interesser. Og medlemskredsen er fortsat med at vokse fra de oprindelige seks til nu 27 - og snart 28 - medlemmer, når Kroatien bliver fuldgyldigt EU-medlem den 1. juli 2013.

Tager fred for givet
De fleste danskere er vokset op i en tid, hvor fred og fordragelighed er et vilkår, vi tager for givet. Og derfor glemmer vi måske også nogle gange, at det er det, EU grundlæggende handler om. Derfor er det heller ikke overraskende, at meningsmålinger generelt viser, at der er større folkelig støtte til EU i de østeuropæiske lande, mens den er lavere i de vesteuropæiske. De østeuropæiske landes befolkninger har fortsat et undertrykkende styre og manglende friheder i erindring og er måske derfor mere fokuserede på de grundlæggende værdier og rettigheder, som EU sikrer.

Jeg vil gerne slå et slag for Europa på denne europæiske festdag. Fred og stabilitet i Europa er og bliver et af de vigtigste formål med EU. Således vedtog EU under dansk formandskab i februar at tildele Serbien kandidatstatus til fremtidigt EU-medlemsskab. For under 15 år siden var vi i krig med Serbien, men i dag ønsker Serbien at indtræde i det europæiske fællesskab. Det understreger, at EU's demokratiske tiltrækningskraft fortsat virker, og hvis Serbien fortsætter det hårde reformarbejde, bør vi byde dem velkommen, når de er klar.

Men EU er i dag også så meget mere end det. Hvad enten det drejer sig om miljø-, klima-, transport- eller forbrugerpolitik, så har de beslutninger, vi træffer i EU, stor indflydelse på borgernes hverdag og vores virksomheders muligheder i en stadig skarpere international konkurrence. Mange af disse konkrete fordele kan vi også komme til at tage for givet i hverdagen. For eksempel når vi rejser nemt og billigt over grænserne, undgår farlige kemikalier i vores børns legetøj, har reklamationsret på vores varer købt i andre EU-lande eller kan være forvisset om høje krav til vores fødevarer. På alle disse områder har EU gjort en forskel, og det er godt, at vi alle på en dag som i dag bliver mindet om det større perspektiv.

Men på en dag som i dag er der også brug for at gøre regnebrættet op. Og at sige tingene ligeud: EU er bestemt ikke perfekt. Og selvom jeg er tilhænger af det europæiske samarbejde, er jeg da ikke enig i alle beslutninger, der træffes i EU.

Derfor er der brug for, at vi har en realistisk tilgang til det europæiske samarbejde. For EU er et projekt, der gradvist skal forbedres, som udviklingen stiller nye krav. Forbedringer, så vi investerer mere i forskning, uddannelse og grøn omstilling i Europa. Forbedringer, så vi bruger færre penge på f.eks. landbrugsstøtte og strukturfonde. Og forbedringer, så vi bruger færre penge på administration i EU.

Krisen præger EU
De sidste par år har krisen præget EU-samarbejdet. Nogle svagheder er blevet udstillet, men det bør ikke være en anledning til, at vi vender samarbejdet ryggen. For når alt kommer til alt, er ansvaret for, at der i nogle lande er blevet ført en uansvarlig økonomisk politik, disse landes eget ansvar.

Det er derfor både uretfærdigt og usagligt at skyde skylden videre på EU.

Tværtimod har netop samarbejdet vist sin styrke, når det stod over for en enorm trussel mod stabiliteten i Europa. Og samarbejdet formåede at gå fra tanke til handling og træffe nogle af de mest gennemgribende og vidtrækkende beslutninger i hele samarbejdets historie, da det virkelig gjaldt.

Det resulterede i marts måned i en milepæl: Finanspagten. Hovedformålet med finanspagten er at skabe større økonomisk ansvarlighed og stabilitet i Europa, hvilket er en helt afgørende forudsætning for fremtidig vækst og nye arbejdspladser.

Det faktum, at finanspagten blev omsat fra tanke til tekst på under fire måneder, understreger, at viljen og handlekraften fortsat er der på europæisk niveau.

Vi kan ikke se os fri af krisen endnu, men vi kan se lys for enden af tunnelen. Og forhåbentlig vil de beslutninger, vi har truffet, kunne forhindre lignende fremtidige kriser i Europa. Det er fortsat de nationale regeringers ansvar at sørge for, at kassen stemmer, og at der er styr på de nationale budgetter, men med finanspagten har vi fået en fælles ramme.

Skab flere job
Det, Europa nu har brug for, er vækst og arbejdspladser. Med knap 25 millioner arbejdsløse i Europa, må vi gøre en fælles indsats for skabe flere job. Det gør vi bedst ved, at der bliver ryddet op i de lande, som har opført sig økonomisk uansvarligt og ved at iværksætte nye tiltag, der kan fremme vækst og konkurrenceevne.

Her har vi fra dansk side under hele vores formandskab presset hårdt på for at sætte konkrete tiltag højt på dagsordenen, der kan give flere job og skabe ny vækst. Og nu ser det ud til at lykkes. Fra dansk side ser vi således frem til at få en konstruktiv drøftelse om det forslag til en "vækst- og beskæftigelsespakke", som EU-Kommissionen har præsenteret for nyligt.

Det danske formandskab gør i det hele taget sit for at fremme nye væksttiltag. Her er det indre marked fortsat en af hjørnestenene. Ifølge statistikker har det indre marked skabt ikke færre end 2,75 millioner nye job i EU siden 1992, og i Danmark kan ca. 500.000 arbejdspladser relateres til samhandlen inden for det indre marked.

Når man hertil lægger, at danske virksomheder afsætter ca. 2/3 af deres eksport på det europæiske marked, vil det altså have stor betydning, at vi skaber et dynamisk indre marked, der tilskynder innovation og forenkler reglerne i Europa, så det også i fremtiden udgør en stærk hjemmebane for vores virksomheder.

Nemt for den digitale borger
Helt konkret arbejder vi på at skabe bedre forhold for forbrugerne, når de handler via nettet på tværs af landegrænser. Det skal være både nemmere, billigere og sikrere at være digital borger i Europa. Vi har allerede fået det første resultat i hus, nemlig en aftale, der vil sikre billigere priser til forbrugerne, når det gælder brugen af mobiltelefonen allerede fra den 1. juli i år, og priserne vil fortsætte ned næste år. Men vi satser også på at indgå aftaler, der styrker forbrugernes rettigheder og dermed tillid til handel over nettet fra andre EU-lande.

Meget er opnået gennem EU-samarbejdet til gavn for europæiske borgere og virksomheder. Og det er godt - for Europa og for Danmark.

Men vi er ikke i mål i endnu. Vi skal hele tiden sikre, at vi tilpasser EU til de udfordringer, som den globale udvikling konfronterer os med. Og så i øvrigt ikke glemme, at selvom fællesskabet har mere end 50 år på bagen, men stadig er ramt af enkelte børnesygdomme, drives det europæiske samarbejde stadig af den samme drøm om fred og stabilitet i Europa.