Håb for verdens fattigste ved WTO-ministerrådsmøde

Af Nils Brøgger Jakobsen
Kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke og formand for Concord Danmark 

Tro det eller lad være, men noget tyder faktisk på, at deltagerne til WTO ministerrådsmødet på Bali 3. - 6. december bliver enige om en minipakke og dermed holder liv i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO. Derfor er det med en vis optimisme, at jeg så småt er begyndt at pakke tasken for at rejse til Bali for at følge forhandlingerne.

Inden afgang holder vi på torsdag debat om WTO hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvor bl.a. handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), deltager - se mere her.

Udviklingspakke til verdens fattigste
Siden Doha Udviklingsrunden startede i 2001 har der været langt mellem fremskridtene i WTO, og særligt siden topmødet i Cancun i 2003 har stemningen været præget af sammenbrud. Derfor bevægede WTO's nye generaldirektør, brasilianeren Roberto Azevêdo, sig også ud på farefuld grund, da han allerede kort efter sin tiltrædelse sagde, at han ville få gang i WTO-forhandlingerne.

Der er heller ikke lagt op til, at Doha Udviklingsrunden bliver afsluttet til mødet på Bali, men det forventes, at der opnås enighed om en såkaldt minipakke som indeholder emner vedr. handelslettelse, landbrug og sidst, men ikke mindst, en såkaldt udviklingspakke til verdens fattigste.

Ingen imponerende fremskridt siden Doha 
I forhold til, at udviklingslandene tilbage i 2001 blev lovet, at denne forhandlingsrunde i særlig grad skulle afspejle deres interesser, er det ikke imponerende, hvad der er på bordet.

Hverken EU eller andre stormagter har for alvor har ryddet op i egne politikker for at sikre, at deres handelspolitik ikke er handelsforvridende. Tværtimod var det nærmest arrogant, da Europa-Parlamentet onsdag i sidste uge (20. november) stemte for EU's landbrugspolitik de næste syv år.

Til trods for at kalenderen snart skriver 2014, er den nye landbrugspolitik enormt eurocentrisk i sin opbygning og afspejler kun i meget ringe grad en forståelse for, at EU er en afgørende global aktør i verden og bør tilstræbe at formulere sin politik, så den ikke har skadelige konsekvenser for omverden - herunder særligt verdens fattigste.

Sågar de meget handelsforvridende eksportstøtteordninger er der stadig plads til i EU's nye landbrugspolitik. Det ville have været en fin gestus, hvis EU op til det kommende WTO ministerrådsmøde havde anerkendt, at tiden var løbet fra eksportstøtteordninger.

Hvad skal pakken indeholde?
En komplet lukning af eksportstøtteordninger bør være del af den pakke, som de fattigste lande bør få til WTO-ministerrådsmødet. Dette foruden er det sandsynligt, at pakken vil indeholde bistandsmidler til at fremme de fattigste landes vilkår for samhandel, herunder teknisk assistance til implementering af en eventuel Bali-pakke. Penge til dette formål er der i høj grad brug for, men det er vigtigt at holde øje med om disse midler er nye og additionelle, eller de blot tages fra de rige landes eksisterende bistandsbudgetter.

Samtidig skal man sikre, at der er en høj grad af fattigdomsorientering i de midler, der bruges til fremme af handel i de fattigste udviklingslande. Pakken skal også sikre en yderligere anerkendelse af, at verdens fattigste lande skal have positiv særbehandling, hvad angår markedsadgang, beskyttelse af særlige produkter og diverse overgangsordninger.

Endeligt skal pakken sikre, at de rige lande ikke erstatter deres brug af finansielle handelsbarrierer med tekniske handelsbarrierer og bruger dette til at beskytte deres markeder. I den forbindelse er det vigtigt, at der også lukkes ned for toldeskalering på produkter, alt efter hvor forarbejdede de er.

Største gevinst er ikke indholdet 
Hvis de fattige lande får en udviklingspakke til ministerrådsmødet, er det dog sandsynligt, at den største gevinst ved en sådan pakke ikke er indholdet af den. Gevinsten vil i højere grad afspejle det faktum, at WTO-forhandlingerne er på sporet igen, og at der forhåbentligt bliver lagt en plan for, hvornår Doha Udviklingsrunden endeligt kan afslutte, og de fattige lande kan få den udviklingsrunde, som de er blevet lovet.

En overlevelse af WTO vil være en god pakke til de fattigste lande, som vil være de største tabere, hvis WTO bryder sammen, og bilaterale forhandlinger er det eneste alternativ fremadrettet.

debat@altinget.dk