V: Sådan får vi et både slankt og stærkt EU

Af Poul-Erik Høyer (V)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Europa står lige nu med store og vigtige udfordringer. Og for en desværre sjælden gangs skyld er der kommet en rigtig europapolitisk debat i Danmark. Den hilser jeg velkommen, og jeg håber, den vil vare ved.

Det Indre Marked er en krumtap i det europæiske samarbejde. Derfor ærgrer det mig, at det lige nu er truet af nogle afgørelser og trusler fra EU-domstolen.

Fra sportens verden kender jeg alt til dommere. Nogle gange dømmer de en bold ude, som jeg er sikker på var inde. Men jeg er vant til at skulle respektere dommernes afgørelse - også når jeg ikke er enig.

I de fleste sportsgrene er reglerne imidlertid enkle og lette at forstå for alle spillere og dommere. Spillere og dommere holder sig inden for de snævre rammer, reglerne giver. Enten er bolden inde - eller også er den ude.

Behov for enklere regler i EU
Det er anderledes med EU. Her er reglerne meget komplicerede, og de er påvirket af input fra alle medlemslande. Og så er vi ved kernen af det, den aktuelle debat handler om. Det Indre Marked og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Her er der et regelsæt, som er meget kompliceret, og som ved vedtagelse havde masser af løse ender, der giver dommerne ved EU-domstolen og de enkelte kommissærer store muligheder for fortolkninger, som nogle gange går langt længere, end lovgiverne i Ministerrådet har tænkt sig.

Det er en farlig udvikling, som betyder, at EU har en svindende opbakning blandt de europæiske borgere.

Derfor er vi i Venstre optaget af, at det europæiske samarbejde skal være stærkere på de vigtigste områder og samtidig slankere på formuleringen af regler, som de enkelte lande selv kan tage sig af. "Et stærkere og slankere Europa", som Bertel Haarder har formuleret det for 15 år siden.

Med denne målsætning i EU-lovgivningen kan vi så få nogle enklere regler, som ikke fører til uforståelige afgørelser i Kommissionen eller ved Domstolen. Med enklere regler får vi, som i sportens verden, nogle regler, som både spillere og dommere forstår.

Der betyder, at vi skal styrke fællesskabet på de fire kerneområder: Sikkerhed, frihed, vækst/beskæftigelse og demokrati.

Sikkerhed er fundament for fællesskab 
EU har i over 50 år skabt sikkerhed imellem medlemslandene - senest markeret, da EU blev hædret med Nobels Fredspris i 2012. Europa har tidligere været et kontinent med uro og krige. Både 1. og 2. verdenskrig opstod i Europa. I EU har Europa fået et fælles syn på, hvordan fællesskab fører til fred.

Derfor er sikkerhed et af de områder, der danner fundamentet for, hvorfor ideen om fællesskabet er en realitet. Jeg kan i min vildeste fantasi ikke se, hvordan vi skal kunne stå bedre uden for det samarbejde, vi har i Europa, angående sikkerhedsspørgsmål. Også derfor skal vi hurtigst muligt af med forsvarsforbeholdet.

Når vi ser på situationen i Ukraine, har vi et land med demokratiske "fødselsveer". Efter den orange revolution i 2004 blev der åbnet for demokratiske tanker. Desværre blev den demokratiske udvikling forplumret af korruption og tilraning af økonomiske midler. Victor Janukovic skulle lede landet igennem en svær tid, hvor der var et klart ønske om mere demokrati fra folket i Ukraine. Han har totalt fejlet i sin egen magtliderlighed, og derfor var det rigtigt at få ham fjernet.

Nu står vi med et sikkerhedsproblem, der er yderst bekymrende. Rusland på den ene side - Europa på den anden - og i midten et folk og et land, der er splittet. Det er vigtigt, at vi nu står sammen i Europa og går ind i denne problematik, og jo mere vi står sammen, desto stærkere står vi i forhold til Ruslands imperialistiske tanker.

Vækst og beskæftigelse 
Vi bliver udfordret på vækst og beskæftigelse. Det har gennem mange år skabt velfærd for borgerne i Europa. Det betød både vækst, velfærd og velstand helt frem til midten af 00'erne med store økonomiske opsving.

For de nu 28 lande i EU har det været en fantastisk historie - skabt af de første tanker om et stærkt europæisk fællesskab, som blev skabt i årene efter 2. Verdenskrig. Vi er 500.000.000 mennesker i EU, og 25 procent af verdenshandlen er i EU. Vi er stadig verdens største økonomi. Det synes jeg, vi alt for ofte glemmer, når vi taler om den aktuelle svære økonomiske situation. Der er ingen tvivl om, at en lang række lande i EU er udfordret økonomisk. Det betyder lav vækst og høj arbejdsløshed.

Nok er EU et økonomisk fællesskab, men vi skal også huske de enkelte landes eget ansvar for deres situation. Det gælder ikke mindst i Sydeuropa. Her har mange lande ikke løftet deres ansvar. F.eks. har opkrævningen af skat været alt for lemfældig. Det har vi set groteske eksempler på i Grækenland. Det er vigtigere end nogensinde før, at disse lande nu tager ansvar for deres egen økonomi. Landene har levet over evne, og de har fejlagtigt troet, at EU ville komme med økonomisk hjælp.

Demokrati er på nogle måder en svag styreform, men der er ikke noget bedre alternativ. Med demokrati undgår vi eneherskere, vi mindsker korruptionen, og vi har en frihed til at tale og mene, hvad vi ønsker. Det er enestående for de vestlige demokratier. Det er en frihed, der kæmpes om i mange dele af verden. Ukraine er et skræmmende eksempel, der viser, hvor svært det er, når frihed og ufrihed støder sammen.

Varm tilhænger af EU
Det er derfor, jeg sætter så stor pris på EU. Det væsentlige skal gøres stærkere i vores fællesskab. Og så skal vi slanke EU på de mindre vigtige områder, så beslutninger, der bedre kan træffes nationalt, holdes udenfor de fælles regler.

EU er ikke en Federation som USA, EU er bygget op af lande, der er forskellige, og som skal beholde deres særpræg. Det er på den ene side svagheden ved det demokratiske EU, men på den anden side også styrken ved fællesskabet. Vi lever med større sikkerhed, mere frihed og bedre muligheder for vækst og beskæftigelse. Når alt dette er sagt, er jeg en varm tilhænger af EU.

debat@altinget.dk