R: Frygten for EU har taget overhånd

Der huserer for tiden en heftig diskussion om, hvorvidt den danske børnecheck skal kunne gives til EU-borgere, der bor, arbejder og betaler skat i Danmark.

Diskussionen er røget helt ud af proportioner, og det forstås på politiske modstandere, at hele det danske velfærdssamfund står og falder med denne sag.

Jeg mener, at denne diskussion har taget en hel forkert drejning på i hvert fald tre plan.

Skal ikke gøres op i kroner og øre
For det første mener jeg, at diskussionen om børnecheck til udlændinge endnu engang er udtryk for, at det i Danmark er blevet i orden, at alle, ikke-etniske danskere, skal måles, vejes og testes for, hvor meget de bidrager økonomisk til den danske statskasse.

Vi har tidligere oplevet, at det var alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der bogstavelig talt skulle stå til regnskab for deres berettigelse til at være i Danmark. Det er en særdeles inhuman måde at se mennesker på samt udtryk for grove generaliseringer, og det bidrager til mistænkeliggørelse og fremmedfrygt.

Jeg mener, at det enkelte menneske har nogle værdier, som vi hverken skal eller kan opgøre i kroner og øre - eller euro for den sags skyld. Derfor bør vi i højere grad fokusere på, hvad vi principielt mener og hvilke værdier, der bør præge vores samfund - frem for en pedantisk diskussion af, hvor mange penge en udlænding bidrager med.

Den fri bevægelighed er ikke et tag-selv-bord 
For det andet er det på det overordnede plan en stor misforståelse af den fri bevægelighed, hvis man tror, det er et tag-selv-bord, hvor man kan få sin egen ordning og kun være med i det, der gavner ens eget land isoleret set.

For hvis alle lande gjorde det, ville vi ikke have den fri bevægelighed, som giver den enkelte borger så utroligt mange muligheder, f.eks. at studere, bo, arbejde, rejse frit, etablere virksomheder og handle på tværs af grænserne.

Desuden er det værd at notere, at danskere også kan hæve sociale ydelser i andre EU-lande, f.eks. er der tusindvis af danskere, der hæver svensk "barnbidrag".

Derfor skal vi ikke stirre os blinde på et lille hjørne af den fri bevægelighed - som desuden er fejlagtig at kritisere - men i stedet se på, hvordan det overordnet gavner os, og hvilke muligheder det skaber.

Fri bevægelighed giver ikke underskud 
For det tredje - hvis man endelig skal sætte tal på - så er det fejlagtigt at påstå, at det er en underskudsforretning for Danmark rent økonomisk med vandrende arbejdstagere.

Således viste beregninger fra Finansministeriet, at østeuropæere får udbetalt 0,9 milliarder kroner i sociale ydelser, mens de bidrager med 2,2 milliarder kroner gennem skattebetaling. Østeuropæere yder altså mere, end de nyder.

Desuden kan vi se på tal fra Justitsministeriet, at snyd og misbrug med velfærdsydelser er minimalt, idet der i 2012 blev registreret 39 tilfælde af snyd, hvilket svarer til 0,027 procent af EU-borgerne i Danmark. Er man generelt skeptisk over for, at udlandet koster Danmark penge, kan jeg nævne, at vi eksporterer for 133 milliarder kroner mere, end vi importerer. Udlandet er med andre ord en kæmpe gevinst for os.

Jeg håber således, at dette indlæg kan være med til at sikre en mere saglig debat om bør-necheck, fri bevægelighed og EU generelt, så vi fremover kan diskutere de reelle pro-blemstillinger.

debat@altinget.dk