Tysklands nye kansler vil genstarte Europa, og det udfordrer Danmark

BRUXELLES: I dagene op til, at han onsdag blev taget i ed som Tysklands nye forbundskansler, har Olaf Scholz anstrengt sig for at sende signaler om så ophøjet en sindsro, selvudslettende forudsigelighed og kontakt med hele universet, at det vækker minder om den stilfærdige jedi-mester Yoda.

Men enhver fan af Star Wars ved, at der sker helt andre ting og sager, når Yoda holder op med at mumle og tænder for sit lyssværd.

”Tysk udenrigspolitik er en politik, der består af kontinuitet,” sagde socialdemokraten Scholz ved en international pressekonference dagen før, at det tyske parlament ved afstemning godkendte ham som afløser for den borgerlige Angela Merkel.

Efter mange år i toppen af tysk politik, herunder på det seneste som finansminister i Merkels koalitionsregering, ved 63-årige Scholz alt om vigtigheden af at fastholde Tyskland som en kerne af stabilitet i Europa og i forhold til resten af omverdenen.

Man kan argumentere for, at det var denne insisteren på realisme og fornuft – til tider grænsende til det søvndyssende – som fik så mange vælgere til at tro på Olaf Scholz, at han mod al forventning vandt det tyske valg i september. Derfor skal ingen regne med rabiate udtalelser eller dramatisk annoncerede udenrigspolitiske kovendinger fra den nye kansler i den nærmeste fremtid. Det er ikke hans stil.

På den anden side står Scholz i spidsen for en ny regering i Berlin, der er den mest ambitiøse og nytænkende i mange år, også når det gælder europapolitikken. Der er ingen grund til at lade sig dysse i søvn af den monotone retorik fra en mand, der virker næsten lige så dygtig til at skjule sin skarphed og vision, som forgængeren Angela Merkel har været.

Danmarks spareklub må engagere sig mere

Ikke mindst den danske regering gør klogt i at holde meget nøje øje med, hvordan Olaf Scholz i de kommende måneder og år vil folde sine ambitioner for Den Europæiske Union ud sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (hvis ellers sidstnævnte vinder forårets præsidentvalg).

”Danmark og de andre små, sparsommelige lande i det nordlige Europa kommer til at erkende, at hvis man vil være med til at udstikke EU’s retning efter Brexit, så skal man engagere sig konstruktivt. Det er ikke længere nok bare at sige nej til udviklingen,” siger den tyske økonom Fabian Zuleeg, direktør for tænketanken European Policy Centre (EPC) i Bruxelles.

Traditionen tro bliver Paris den første udenlandske destination for Tysklands nye kansler, som spiser frokost hos præsident Macron allerede fredag. Samme eftermiddag tager Scholz videre til Bruxelles for at besøge EU-institutionernes chefer, Ursula von der Leyen og Charles Michel, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Det forlyder, at kansleren også overvejer et besøg i Warszawa i de kommende dage.

I slutningen af næste uge møder Scholz så statsminister Mette Frederiksen (S) og alle de andre europæiske stats- og regeringsledere, når der er EU-topmøde i Bruxelles 16.-17. december.

Her får Olaf Scholz sin ilddåb i vanskelige diskussioner om Europas bekæmpelse af den nye Covid19-variant Omikron, blandt andet gennem voksende og kontroversielle krav om vaccinepligt for borgerne. Det er et tidligere tabu, som Scholz og hans regering allerede har brudt hjemme i Tyskland, men som kan virke provokerende i Danmark og mange andre medlemslande.

Militær optrapning, trusler og gas fra Rusland

Migration og udenrigs- og sikkerhedspolitik står også på dagsordenen for et topmøde, der godt kunne blive overskygget af krisen på grænsen mellem Polen og Belarus – og måske også de voksende spændinger i forholdet til Rusland, hvis massive oprustning ved Ukraines grænser har udløst trusler om sanktioner fra USA og Europa.

I de seneste dage har den amerikanske præsident, Joe Biden, lagt pres på Olaf Scholz for at få den nye tyske leder med på en trussel om at standse den store nye russiske gasforbindelse via Østersøen, kaldet Nord Stream 2, hvis Rusland gør alvor af at invadere Ukraine.

Det er en vanskelig situation for Scholz at starte med, fordi milliardprojektet er bygget færdigt med forgængeren Merkels velsignelse, på trods af modstand fra blandt andre Danmark.

Skulle det komme dertil, hvor Tysklands nye leder slår bremserne i for Nord Stream 2, så ville det faktisk være en positiv udvikling set med danske øjne.

Det samme ville være tilfældet, hvis Olaf Scholz og hans regering gør alvor af at stramme skruen over for østlige EU-lande som Ungarn og Polen, der i lang tid har brudt det europæiske samarbejdes grundregler om demokrati og retsstat.

Orban: Farvel Merkel, nu tager vi handskerne af

Forsvaret for retsstaten er et område, hvor de tre partier i Tysklands nye koalitionsregering meget klart udtrykker, at de ønsker en hårdere linje end Angela Merkels. Ikke mindst, når der skal tages beslutning om at bruge nye regler, der kan tage EU-støtten fra medlemslande, som ikke respekterer Europas grundlæggende demokratiske regler.

Forleden dag skrev Ungarns leder, Viktor Orban, en offentlig afskedsartikel til Merkel, hvor han ikke lagde skjul på, at han forventer åben politisk krig med Berlin fra nu af.

”En ting er sikkert: Epoken med tvetydighed, skjult politik og tomgang har nået sin afslutning med Merkel. Handskerne bliver taget af, her hvor vi går ind i en ny tidsalder,” skrev Orban.

Det bliver interessant at høre, hvad budskabet fra Olaf Scholz til østlandene bliver, når han besøger Warszawa. Den danske regering vil næppe have noget imod en skarpere tysk linje i denne sag.

Danmarks potentielle udfordringer ligger et andet sted, nemlig det ønske om at genoplive ambitioner om et meget tættere EU-samarbejde, som den nye kansler deler med Frankrigs præsident.

Frankrig ser tysk trafiklys signalere fuld kraft frem

Opfattelsen i Emmanuel Macrons præsidentpalads er, at Merkel har været skuffende lidt interesseret i den franske leders store europæiske ambitioner. Forventningen er, at Olaf Scholz og hans nye rød-grøn-gule ”trafiklys-regering” vil vise sig mere parat til reform og styrkelse af unionen, både politisk og økonomisk.

Både Macron og Scholz har i den seneste tid signaleret, at de ser en styrkelse af EU-samarbejdet som et nødvendigt modspil til nationalkonservative regeringer i Ungarn og Polen, men også som bolværk mod nationalistiske bevægelser i deres egne lande.

Den nye tyske regering er samtidig enig med Frankrig i, at Ruslands aggressivitet, Kinas dominans og USA’s politiske ustabilitet tilsammen betyder, at EU skal markere sig stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitisk.  

Det betyder større ambitioner om fælles forsvar, afskaffelse af vetoretten i den fælles udenrigspolitik, transnationale valglister ved europaparlamentsvalg og andre ændringer af traktaterne gennem et nyt forfatningskonvent om en mere ”føderal” europæisk union.

Alt sammen tanker, der bliver modtaget med kyshånd af regeringen i Paris, men som bliver betragtet med bekymring og skepsis i København. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om penge og økonomi endnu.

Tilløb til nye investeringer i Europa

Olaf Scholz har nemlig også vist sig åben for at investere flere penge i vækst, både hjemme i Tyskland og i en europæisk sammenhæng, også selv om det betyder fortsat stigende statsgæld på tværs af kontinentet.

”Han ved bedre end de fleste, at der bliver nødt til at komme en debat om at gøre Europas genopretningsfond efter covidkrisen mere eller mindre permanent, også selv om Merkel har sagt noget andet,” siger Fabian Zuleeg fra tænketanken EPC.

Zuleeg påpeger, at de første måneder næste år vil blive en slags tilløb til den nye udvikling, fordi forårets franske EU-formandskab falder sammen med Frankrigs valgkamp forud for landets præsidentvalg i april.

Det betyder på den ene side, at Emmanuel Macron vil have behov for fine fransk-tyske erklæringer om en bedre fremtid, som han kan bruge i sin valgkamp mod de nationalistiske kandidater Marine Le Pen og Éric Zemmour. På den anden side bliver det ikke muligt at vedtage store nye planer, før det har vist sig, om Macron bliver genvalgt og får fire år mere i Élysée-palæet.

Hvis det sker, er der imidlertid ingen tvivl om, at EU-toget fløjter til afgang, siger Fabian Zuleeg.

Scholz har en plan, der ikke er Danmarks plan

”Så vil vi se skridt i retning af en ny økonomisk politik og også en mere ambitiøs industripolitik for Europa. Igen tror jeg, det vil være klogt af lande som Danmark at forsøge at få indflydelse på det i stedet for bare at råbe op om ’protektionisme’ og den slags,” siger han.

Olaf Scholz er tidligere overborgmester for Hamborg, en storby som i mange år har haft et tæt samarbejde med København. Han er en nordtysk politiker, der kender Danmark og vil os det godt. Men Scholz er også en mand med en plan for Tyskland og for Europa, som handler om at bekæmpe populismen, vise solidaritet og investere i ny vækst på tværs af det europæiske kontinent.

For at gøre den plan til virkelighed har han brug for at tage en stærk og unionsivrig fransk præsident i hånden og gå i retning af en ny vision for Den Europæiske Union.

En hel del af den vision vil ikke være Mette Frederiksens livret.

Men sådan som europæisk politik udvikler sig, så kan statsministeren blive tvunget til at vælge mellem enten at hoppe ombord i det fransk-tyske europatog eller også blive sat i bås med nationalister som Viktor Orban, Jaroslaw Kaczynski og Marine Le Pen.

thomas.lauritzen@altinget.dk