Tyrkiet på vej gennem EU's nåleøje?

Af Erik Boel
Tidligere formand for Europabevægelsen og udenrigspolitisk kommentator

Uanset den faktiske udvikling i Tyrkiet ser vi i Danmark altid et halvt fuldt glas. Heldigvis lyder der andre toner ude i Europa. Kansler Angela Merkel gjorde det under sit nylige besøg i Ankara klart, at Tyskland vil genstarte optagelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og EU, som længe har været i et dødvande. Det sker umiddelbart efter et tilsvarende kursskifte i Frankrig. Præsident Hollande  - der ikke lider af Tyrkiet-fobi som sin forgænger Sarkozy - har for nylig gjort det klart, at også Frankrig er parat til at fjerne nogle af forhindringerne for Tyrkiets medlemskab. I praksis indebærer det, at forhandlingerne kan genåbnes på en række områder, som EU fastfrøs i 2006 på grund af fransk-tysk modstand med henvisning til, at Tyrkiet fortsat ikke anerkender Republikken Cypern.

Den tyske kansler understregede dog under besøget, at Tyrkiets afvisning af at åbne landets havne for varer fra Cypern fortsat udgør en hindring for tyrkisk EU-medlemskab.

Tyrkiet har tidligere tilbudt at åbne landets havne, lufthavne og luftrum for Cypern under det, der kaldes et "taiwanesisk" diplomatisk arrangement, der skal bidrage til at fremme forhandlingerne om en genforening af østaten i Middelhavet. Til gengæld ønsker tyrkerne, at EU letter isoleringen af den tyrkiske del af Cypern. Men Cypern har afvist forslaget, idet man ønsker en egentlig tyrkisk anerkendelse af landet.

Baggrunden for de nye signaler fra Paris og Berlin er Tyrkiets hastige økonomiske vækst - sammenlignet med et EU i recession - og landets voksende betydning i sikkerhedspolitikken.

Fakta om Tyrkiet
Tyrkiet er en tigerøkonomi i vækst med plads i G20. Den tyrkiske vækst forventes at være højere end EU-gennemsnittet i de kommende år. Der er særligt potentiale inden for den grønne teknologi-sektor. Parallelt med udvikling af den nukleare sektor med a-kraftværker fra Rusland vil Tyrkiet investere massivt i alternativ energi i de kommende år.

Tyrkiet har et stort underskud på handelsbalancen, der primært finansieres ved udenlandsk låntagning, men ellers ser de makroøkonomiske indikatorer fine ud: rekordhøj vækst (hen ved 10 procent), faldende arbejdsløshed, som dog fortsat befinder sig på relativt højt niveau (knap 10 procent), faldende inflation (6 procent, laveste i 40 år), de offentlige udgifter synes at være under kontrol, og banksektoren har vist sig robust.

Tyrkiets frustrationer
Der spores frustration både i den tyrkiske regering og i befolkningen over den langsommelige EU-optagelsesproces, hvor EU i tyrkisk optik flytter målstolperne, og hvor enkelte lande med deres snak om "privilegeret partnerskab" skaber tvivl om medlemskabsperspektivet. Man føler ikke, at man bliver behandlet fair. Tyrkiet er heller ikke tilfreds med, hvad man anser for manglende EU-støtte i kampen mod den kurdiske terrororganisation PKK.

Frustrationen kommer til udtryk i regerings udtalelser. Præsident Gül har for eksempel udtalt, at "optagelsesprocessen er ydmygende", og at det påvirker den folkelige opbakning negativt. Statsminister Erdogan har gjort det klart, at den fransk-tyske blokade har pustet kraftigt til den tyrkiske EU-modstand. Den pointe bakkes op af de seneste meningsmålinger, der peger på vigende tilslutning til EU i befolkningen, om end omkring 50 procent fortsat ønsker tyrkisk medlemskab. Opbakningen til medlemskab er dog fortsat stor i det tyrkiske erhvervsliv, der har blik for, at cirka 50 procent af Tyrkiets udenrigshandel sker med EU, og at EU står for over 80 procent af alle udenlandske investeringer i Tyrkiet.

Frustration eller ej, så understreger den tyrkiske regering fortsat, at fuldt EU-medlemskab er én af de vigtigste strategiske målsætninger for Tyrkiet.

Tyrkiet - en inspirationskilde for Mellemøsten
Tyrkiet er i stigende grad blevet storebror og forbillede for landets mellemøstlige naboer. En undersøgelse foretaget af den tyrkiske tænketank TESEV (Turkish Economic and Social Studies Foundation) fra 2010 viser, at Tyrkiets image har forandret sig til det positive i Mellemøsten. Blandt 2.000 adspurgte i syv arabiske lande så 75 procent positivt på Tyrkiet, mens over 60 procent mente, at Tyrkiet kunne blive forbillede for den arabiske verden. Der peges på Tyrkiet som oplagt inspirationskilde på grund af landets erfaringer med at kombinere islam og demokrati og med at skabe levestandardsforbedringer for den brede befolkning.

Fordelagtigt samarbejde i forhold til Mellemøsten
Tyrkiets ønske om at fremme "den nye tyrkiske model" - demokratisk, islamisk, økonomisk blomstrende og hastigt i gang med at afvikle militærets magt - gør det interessant og af afgørende betydning for EU at binde tættere bånd til Tyrkiet. Med et tættere samarbejde med Tyrkiet vil EU's muligheder for at bryde med det uheldige image af at udgøre en usammenhængende gruppe af tidligere kolonimagter uden egentlig magt blive forbedret. Det vil give EU kredit blandt befolkningerne i Mellemøsten, hvis vi støtter op om et andet muslimsk lands prodemokratiske udenrigsaspirationer. Samtidig vil det øge mulighederne for at fremme "den tyrkiske model", der med Erdogans mere islamiske orientering måske strider mod Atatürks meget sekulære visioner, men samtidig er mere demokratisk, folkeligt forankret, og ikke mindst fremtidig farbar. EU-udenrigschef Lady Ashtons svære kamp for at give EU en reel og vægtig udenrigspolitisk rolle vil blive betydeligt forbedret, hvis EU indgik et tættere samarbejde med Tyrkiet om at fremskynde demokratiet i Mellemøsten.

Og ja, hvis vi på sigt går så langt som til at optage Tyrkiet i EU, ville signalet og budskabet stå krystalklart - at man fra europæisk hold ikke ser noget modsætningsforhold mellem demokrati og islam.

Skal tale ordentligt om Tyrkiet
For at nå hertil og høste frugt af de mange fordele, en tættere forbindelse til Tyrkiet ville kunne give EU, synes det dog vigtigt, at vi i EU ændrer måden, vi taler om Tyrkiet på. Professor ved Istanbuls Kulturuniversitet Can Baydarol har udtrykt det derhen, er det er på tide, at vi begynder at tale om fælles interesser ligesom i et ægteskab og ikke altid kun om, hvilke interesser Tyrkiet har i EU, for som Baydarol understreger, kommer der aldrig fred og stabilitet i Mellemøsten uden Tyrkiets aktive medvirken.

At Tyrkiet er meget anderledes end resten af EU, hersker der ikke nogen tvivl om. Landet er større end Frankrig, placeret med en fod både i Europa og Mellemøsten, og dets befolkning hovedsageligt muslimsk. Og ja, vejen mod at opfylde EU's optagelseskrav er stadig besværliggjort af problemer med pressefrihed, minoritetsproblematikker, ægteskabsdrab og et svært forhold til Cypern og Armenien. Ikke desto mindre taler meget for en tættere integration af Tyrkiet under EU's vinger - især hvis EU ønsker en fredspolitisk rolle i udformningen af det nye Mellemøsten.

Samarbejdet byder på muligheder og fordele i fremtiden
Om end reformtempoet i Tyrkiet i de senere år er gået ned siden de gyldne år 2002-2005, er der alle fejl og mangler ufortalt sket store landevindinger i tyrkisk indenrigs- og udenrigspolitik set i et længere tidsperspektiv: Pressefriheden er blevet udvidet, kurdernes forhold er blevet markant forbedret, og forhandlingsviljen i forhold til Cypern stærkt udvidet. Samtidigt har landet i stigende grad indtaget rollen som mediator i forhold til de fortsat svære forhold i Mellemøsten - faktisk i et sådant omfang at Tyrkiet er blevet det eneste "europæiske land", USA reelt koncentrerer sig om, når talen falder på mellemøstlige forhold - lige her har skiftende demokratiske og republikanske administrationer været aldeles enige.

Intet vil stærkere end optagelsen af Tyrkiet i det europæiske fælleskab demonstrere EU's aktuelle relevans som den moderne histories mest vellykkede fredsprojekt.

debat@altinget.dk