Tænketanken Europa: EU skal handle nu for at deltage i det digitale kapløb

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Hvis EU skal udvikle sig til digital standard-sætter i stedet for standard–tager, så skal der investeres meget mere i den digitale omstilling.

I 2018 udgjorde venturekapitalinvesteringer med mere i kunstig intelligens og big data i EU blot 6,3 procent af de amerikanske og 24 procent af de kinesiske investeringer på området. 

Det haster med at skabe et langt større og stærkere hjemmemarked for Europas næste generation af digitale virksomheder.

Den største udfordring er fortsat de store nationale forskelle i medlemslandenes digitale infrastruktur og regulering.

Hertil kommer, at der skal opbygges tillid hos borgerne i EU til, at deres data bruges på en ansvarlig måde, og hos virksomheder og borgere til, at alle virksomheder, også de store multinationale digitale virksomheder, bidrager til fællesskabet.

Store potentielle gevinster ved datadeling
For at fremme private investeringer i ultrahurtigt bredbånd, i mobilt 5G og i kunstig intelligens skal der sikres en bedre balance mellem fortsat stærk konkurrence og lave priser for adgang til ultrahurtigt internet og mobile tjenester og muligheder for, at både telekom-virksomheder og andre digitale virksomheder kan vokse i det indre marked og skabe højere indtægter, for eksempel via grænseoverskridende fusioner i sektorerne.

Ligeledes bør auktioner over udbud af licenser koordineres for at sikre et bredt felt af bud fra nationale og andre EU-aktører for at undgå for høje licenspriser og sikre nye innovative aktører.

Der er store potentielle gevinster ved datadeling i den offentlige sektor.

EU skal sikre en fuld gennemførelse i hele EU af direktivet om deling af offentlige informationer, som stiller offentlige data til rådighed for forskere og private virksomheder enten gratis eller mod et omkostningsbestemt gebyr.

Det kan blive et væsentligt fremskridt mod brug af big data i EU inden for ikke mindst sundheds-, transport- og energisektorerne.

EU skal arbejde for borgernes tillid til data
EU kan ikke vinde digitaliseringskapløbet ved at overlade dataproduktion og -brug til markedskræfterne og tech-giganterne. EU er nødt til at arbejde for en bedre dataetik for at sikre borgernes tillid til brug af deres data.

To elementer fra EU's iværksatte databeskyttelsesforordning vil være centrale, nemlig kravet om et klart defineret formål med håndteringen af persondata og et højt bødeniveau ved overtrædelser.

Der skal sikres en ensartet håndhævelse af reglerne på disse områder, herunder bødeniveauer i hele EU.

Den nye EU-Kommission med Margrethe Vestager som ansvarlig for den digitale dagsorden vil forsøge at tvinge tech-giganterne til at oplyse, hvilke data de har om os, hvad de bruger dem til, og hvornår og hvordan de skrider ind over for fake news og hadefulde indlæg.

Nye regler må sikre balancen mellem etik og tillid på den ene side og hensynet til åbenhed over for afprøvning af eksperimenterende hypoteser ved brug af big data og kunstig intelligens for at fremme for eksempel forebyggelse og behandling af sygdomme, regulering af transport eller lette administrative byrder.

Fælles digital skat vil sikre en fair betalt skat
EU og medlemslandene må forøge støtten til fremme af digitalisering i form af midler til digital infrastruktur og til store udviklingsprojekter og uddannelse.

Det gælder også støtte til udarbejdelse af åbne fællesstandarder på de digitale hovedområder, hvilket er centralt for at få både mennesker og maskiner til at tale sammen i et stadigt mere forbundet samfund.

Sammen med en certificeringsproces skal standarderne medvirke til at øge sikkerheden over for datamisbrug og nedbrud i systemerne. Det er i den forbindelse vigtigt med større midler på EU's budget til disse formål.

Endelig er det vigtigt, at EU via en fælles digital skat medvirker til at sikre en fair betalt skat også fra de multinationale tech-giganter, enten i en samlet OECD-aktion eller alene.

debat@altinget.dk