Stolt Pape: 47 lande siger ja til at reformere menneskerettighedsdomstol

"Jeg er mere optimistisk nu, end jeg har været længe.”

Sådan lyder reaktionen fra en tilfreds direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, efter at Europarådets 47 medlemslande med Danmark i spidsen er blevet enige om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Det skete på et topmøde for alle landenes justitsministre i København i dag.

På et pressemøde forklarede justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at erklæringen slår fast, at ansvaret for at overholde menneskerettighederne først og fremmest ligger hos de enkelte lande.

"Når en dansk højesteret har sagt o.k. til udvisning af en kriminel og har gjort sit hjemmearbejde, så behøver vi ikke en second opinion fra Strasbourg," sagde han.

”Menneskerettighederne skal ikke være urørlige, som var de faldet ned fra himlen. De skal være til debat, og systemet skal udvikle sig, ellers mister vi tilliden til systemet,” uddybede Pape.

Se aftalens hovedpunkter i boksen til højre. 

Christoffersen: Ingen grund til bekymring
Det var altså en stolt minister, der fredag kunne hive sejren i land. Der har ellers på forhånd været en del kritik af den danske regerings projekt, som er blevet beskyldt for at pleje indenrigspolitiske interesser.

Flere andre danske topministre har ligesom Pape forklaret, at man blandt andet vil gøre det lettere at smide kriminelle udlændinge ud uden at risikere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blander sig og henviser til retten til familieliv. Det gjorde eksempelvis Inger Støjberg og Søren Pind på et samråd om seriekriminelle Gimi Levakovic, som ikke kunne udvises af Danmark. 

Jonas Christoffersen og Institut for Menneskerettigheder har i forløbet op til topmødet i København peget på, at ”regeringen balancerer på en knivsæg.” Udkastet til erklæringen har nemlig indeholdt meget markante signaler om, at man vil give landene større indflydelse på de europæiske menneskerettigheder end hidtil.

Og flere eksperter har udtrykt kritik i Altingets debat om emnet. Se links til venstre.

På dagens pressemøde blev justitsminister Søren Pape Poulsen (K) da også spurgt kritisk til, om man ikke øger muligheden for, at lande som Rusland og Tyrkiet kan begrænse deres folks ret til eksempelvis ytringsfrihed og religionsfrihed.

Men den endelige erklæring giver ingen grund til bekymring for beskyttelsen af menneskerettighederne eller for domstolens uafhængighed, siger Jonas Christoffersen.

”Man har fundet en god balance,” siger han.

Enhedslisten: Fuldstændig ubegribeligt
På Christiansborg er Enhedslisten og Alternativet dybt uenige i den vurdering. 

Partierne er bekymrede for, om medlemsstaterne særligt får større råderum i forhold til retten til familieliv, trosfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Netop disse artikler fra menneskerettighedskonventionen er nemlig nævnt i erklæringen, som understreger vigtigheden af det såkaldte subsidiaritetsprincip.

Det betyder, at hvis domstolen kan konstatere, at klagerens eget land har behandlet sagen ordentligt, skal dommerne i Strasbourg være tilbageholdende med at underkende den nationale domstol.

"Det er mig fuldstændigt ubegribeligt, at regeringen kan acceptere en erklæring, der lægger op til at svække beskyttelsen af ytringsfriheden," siger Enhedslistens medlem af Europarådets parlamentariske forsamling Nikolaj Villumsen i en pressemeddelelse.

Men bekymringen bygger på en misforståelse af teksten i erklæringen, siger Jonas Christoffersen. 

Der står nemlig blot, at man i dag især bruger subsidiaritetsprincippet i artiklerne om ret til familieliv, ytringsfrihed, forsamlingfrihed og trosfrihed.

"Så der står ikke, at det er der, man skal bruge det. Der står, at det er der, man bruger det i forvejen. Det er en enormt vigtig forskel," siger Jonas Christoffersen.

"Det, regeringerne nu bakker op om, er, at domstolen holder sig lidt tilbage og overlader de sidste marginaler til staterne selv – hvis de ellers har lavet en rimelig god fortolkning af Menneskerettighedsdomstolens praksis. Det vil sige, at der bliver en lille smule større spillerum."

kk@altinget.dk