Står regeringen fast på demokratiske principper?

Skal der følge håndfaste demokratiske krav med, når EU indgår den planlagte frihandelsaftale med Ukraine? Regeringens holdning skifter, som vinden blæser. Den ene dag skal de to ting adskilles, den næste skal Ukraine opfylde EU's krav. Venstre er ikke tvivl. Demokratiet i Ukraine skal sikres bedst muligt. Og det sker med håndfaste krav. 

EU's associerings- og frihandelsaftale med Ukraine har ligget klar til indgåelse i to år. Alligevel er det meget svært at blive klog på, hvor den danske regering trækker stregen i forhold til at stille krav til Ukraine om demokratiske reformer.

Krav fra EU, men hvor står regeringen? 
Efter at den tidligere premierminister i Ukraine og nuværende oppositionsleder Julia Timosjenko i 2011 blev idømt syv års fængsel for magtmisbrug - en dom, som den europæiske menneskerettighedsdomstol har kaldt vilkårlig og ulovlig - fremsatte EU tre betingelser til Ukraine: Der skal arbejdes for politiske reformer, juridiske reformer og sættes stop for "vilkårlig retfærdighed".

At der blev stillet disse krav, var nu ikke regeringens fortjeneste. Regeringen var oprindeligt af den opfattelse, at Timosjenkos retssag ikke skulle blandes sammen med forhandlingerne. Sådan udtalte udenrigsminister Villy Søvndal i hvert fald, da han i Europaudvalget bad om mandat til at indgå aftalen tilbage i oktober 2011.

Siden da har det ikke været muligt at få et klart og entydigt svar fra regeringen på, hvor de helt præcis står.

Spørgsmålet har ellers været stillet flere gange i såvel Europaudvalget som i medierne. Lige meget hjælper det. Skiftevis er både statsministeren, udenrigsministeren og europaministeren i flere omgange kommet med ikke blot vage, men også forskellige udmeldinger på området.

Først skal frihandelsaftalen ikke blandes sammen med fængslingen af oppositionslederen. Så kan det alligevel påvirke samarbejdet mellem Ukraine og EU, hvis ikke Ukraine vælger reformvejen og viser vilje til at efterleve europæiske værdier.

Dernæst melder europaministeren ud, at der kan være flere "forskellige mellemløsninger". For at fuldende slingrekursen valgte man også at sende daværende kulturminister Uffe Elbæk, stik modsat de andre europæiske ministre, til fodbold-EM i sommeren 2012 i Ukraine - men ikke i officielt ærinde, måtte man forstå.

Det eneste, der står klart, er altså, at det er uklart, hvor regeringen står.

Venstre er ikke i tvivl 
I Venstre er vi ikke i tvivl. Danmark skal fastholde presset på Ukraine og stille krav om, at der leveres på alle tre betingelser inklusiv fængslingen af Timosjenko. Den eneste måde, vi kan sikre, at vi ikke støtter en udemokratisk udvikling, er ved at stå fast på vores krav og vores demokratiske principper.

Giver vi i EU køb på grundlæggende rettigheder og lukker øjnene for vores egne almindelige demokratiske principper, vil det have vidtrækkende konsekvenser. Det sender et signal om, at en regering godt kan fængsle sine politiske modstandere og samtidig indgå en frihandelsaftale med EU. Er det virkelig udtryk for Helle Thorning-Schmidts udenrigspolitik?

Regeringen skylder den ukrainske befolkning, vores EU-kolleger og danskerne et klart svar.

debat@altinget.dk