SF: Endnu engang triller Danmark tommelfingre, mens EU løser vores ligestillingsproblemer

14 procent. Så stort er løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark. Og hvis vi ikke gør noget for at sætte skub i forandringerne, forudser fagbevægelsernes europæiske organisation, at der vil gå 100 år, før vi får europæisk ligeløn.

Desværre er det langt fra et simpelt problem, som vi kan fikse ved at skrue på et par knapper.

Vores kønsopdelte arbejdsmarked og den ældgamle, uligelønsskabende tjenestemandsreform er med til at opretholde løngabet mellem mænd og kvinder. Og det må efterhånden stå klart for enhver, at vores nuværende lovgivning ikke tager fat om problemets rod.

Derfor var det en milepæl for ligestillingen, da EU-Kommissionen for et par uger siden fremlagde deres direktivforslag om lønåbenhed. Det gør det muligt at sammenligne værdien af arbejde, og det stiller krav til åbenhed om løn.

Hummelgaard triller tommelfingre
I små virksomheder får alle ansatte ret til at se kønsopdelte lønstatistikker, og for store virksomheder bliver det et krav, at de samme oplysninger offentliggøres årligt. Det er vigtigt, for problemerne med uligeløn skal frem i lyset, før vi kan løse dem.

Derfor indkaldte min kollega Astrid Carøe (SF) for nylig beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om SF’s forslag om skrappere regler for kønsopdelte lønstatistikker. Ministeren var positiv, men afviste at rykke på forslaget. Hummelgaard vil nemlig hellere vente på EU.

Men hvorfor?

Jeg skal være den første til at indrømme, at EU’s lovgivningsprocesser kan tage mange år. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor Hummelgaard vil lade Danmark sidde og trille tommelfingre, mens det igen overlades til EU at løse ligestillingsproblemerne.

Hvis vi går i gang nu, kan vi løse problemet tidligere, og give politikerne, virksomhederne og fagforeninger et forspring og bedre tid til at sikre, at det bliver implementeret til størst mulig gavn.

Desuden er der ingen garanti for, at EU-forslaget bliver vedtaget. Et andet forslag fra 2012 om kønskvoter i bestyrelser har været strandet i Rådet i mange år, fordi ligestillingsforskrækkede lande som Polen, Ungarn, Slovakiet, Grækenland og ja, Danmark, står i vejen.

Danmark kan takke EU - igen
Selvfølgelig koster det noget at lave lønstatistikker, men værre er det altså ikke. Ifølge EU-Kommissionens beregninger vil det koste virksomheder mellem 2.800-6.600 kroner årligt at offentliggøre lønstatistikker.

Det er en dråbe i havet i forhold til de gevinster, som lønåbenhed kommer med. Et fald i det europæiske løngab på blot tre procent forventes at medføre en stigning på syv procent i de samlede EU-bruttolønninger, en stigning på syvogenhalv procent i de offentlige indtægter og et fald i den europæiske fattigdom. Og så vil de varme hænder, som har holdt Danmark kørende under coronakrisen, endelig kunne få en retfærdig løn.

Jeg møder ofte den fordom, at Danmark er enormt progressiv og ligestillet sammenlignet med vores europæiske naboer. Men faktum er, at det ofte er EU-lovgivning, der trækker Danmark mod mere ligestilling, ikke omvendt.

For eksempel skal vi takke EU-fællesskabet for, at vi snart får en mere moderne og ligestillingsfremmende barselsorlov i Danmark. Den ære kan de danske politikere ikke tage, for Danmark var - surprise - ét af fire lande, som stemte nej.

Så kære Peter Hummelgaard: Skal Danmark endnu engang vente med at handle, til EU skubber i den rigtige retning? Jeg siger nej. Vi skal bare se at komme i gang.

debat@altinget.dk