Sådan står EP-kandidaterne

Der er endnu lang tid til Europa-Parlamentsvalget i 2014, men planlægningen er allerede indledt. Socialdemokraternes Dan Jørgensen vil hjem til Folketinget, så kampen om at blive ny spidskandidat er så småt indledt. Morten Messerschmidt har tidligere meddelt, at han også ville hjem, men nu tyder noget på, at han vil tage en periode til.

Samtidig vil Enhedslisten måske være på stemmesedlen næste gang, og så er tilslutningen til partierne ændret markant siden valget 2009.

Altinget | EU forsøger derfor at give en slags første status på kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget 2014.

S på jagt efter ny spidskandiat
Ved valget i 2009 blev Socialdemokraterne det største parti, selvom partiet gik tilbage. Partiet har siden fået regeringsmagten hjemme i Danmark, men tilbagegangen i meningsmålingerne er ikke vendt. Meget tyder derfor på, at Socialdemokraterne kan få svært ved bare at fastholde de fire mandater til Europa-Parlamentet, man fik i 2009.

Samtidig skal partiet finde en ny spidskandidat, da Dan Jørgensen har bestemt sig for ikke at genopstille. Ole Christensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen ventes alle at genopstille, og de sidste to vil også gerne stå til rådighed som spidskandidat.

Det kan dog ikke udelukkes, at partiet finder en anden spidskandidat. Kilder, som Altinget har talt med, nævner EU-ordfører Jens Joel og udenrigsordfører Jeppe Kofod som gode bud. Det er Socialdemokraternes hovedbestyrelse, som kommer med indstillingen til en spidskandidat, som bagefter vælges på parties kongres i september 2013.

V ligner at stille med samme hold
Venstres hold gik marginalt frem ved sidste valg og fastholdt sine tre mandater. I efteråret blev Venstre oppositionsparti herhjemme og er siden steget markant i meningsmålingerne. Meget tyder dog på, at Venstre vælger at stille med det samme hold: Jens Rohde, Morten Løkkegaard og Anne E. Jensen.

Om det bliver dem, bliver afgjort på landsmødet i efteråret 2013. I øjeblikket sidder et særligt Venstre-udvalg og kigger på spillereglerne for opstillingen af kandidater. Det arbejde præsenteres til november og kan få konsekvenser for, hvilke kandidater der vælges.

SF må give mandat til Radikale
SF er gået markant tilbage siden valget, hvor partiet fik 15,9 procent af stemmerne. I Altingets snit for marts måned ligger partiet på syv procent. Samtidig er der stor usikkerhed om, hvem der skal være partiets spidskandidat: Emilie Turunen har arbejdet loyalt og har fået plads i SF's landsledelse. Så hun vil utvivlsomt være partitopppens foretrukne. Alligevel kan det ikke udelukkes, at Margrete Auken vil forsøge at stille op igen.

Meget tydet samtidig på, at SF må give afkald på det ene mandat til Radikale, som de for anden gang vil være i valgforbund sammen med (de tre regeringspartier S-SF-R var også i valgforbund i 2009). Det er usikkert, om Sofie Carsten Nielsen (R) skal være spidskandidat igen - hun er siden også blevet folketingsmedlem. Beslutningen træffes på De Radikales landsmøde i 2013, og kandidater kan vente helt op til da med at melde sig.

Tager Messerschmidt en tur til?
2009-valgets suveræne topscorer blev Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt med 284.500 personlige stemmer. Godt et år efter valget meddelte han, at han ikke ville genopstille. Men siden da har han formået at have en stærk platform i forhold til de danske medier og har fået tildelt stigende indflydelse i EFD-gruppen. I Morten Flinks portrætbog af Messerschmidt bløder han lidt op for at tage en periode til.

De kilder, som Altinget har talt med, slår fast, at beslutningen ikke er truffet endnu, men meget tyder på, at Morten Messerschmidt også vil være spidskandidaten for Dansk Folkeparti ved det næste Europa-Parlamentsvalg.

Dansk Folkepartis andet mandat gik til Anna Rosbach, som sidenhen er blevet løsgænger og har skiftet til ECR-gruppen. Så længe hun ikke er medlem af et dansk parti, er der ikke stor chance for, at hun kan blive valgt igen.

Stopper konservativ nedtur?
Ved parlamentsvalget fik tidligere partiformand og minister Bendt Bendtsen og hans parti 12,7 procent af stemmerne. Det er dog ved at være lang tid siden, Konservative har kunnet mønstre det. Selvom partiet vil være i valgforbund med Venstre, er det usikkert, om Konservative vil kunne opnå valg.

Derfor er der en reel chance for, at Bendt Bendtsen ikke kan blive valgt, hvis han genopstiller. Skal Konservative finde en anden spidskandidat, bliver Rasmus Jarlov nævnt som et bud blandt kilder.

I de hjemlige målinger slås Konservative særligt med Liberal Alliance. Men til valget må Liberal Alliance nok ventes at blive isoleret, da ingen partier vil være i valgforbund med dem. Samtidig har alliancen ingen oplagt stemmesluger til parlamentsvalget, og det kan blive Konservatives chance.

Hvem der bliver konservativ spidskandidat afgøres på partiets landsråd i 2013.

To mandater til kritikerne?
Umiddelbart bør Folkebevægelsen mod EU kunne vinde et mandat ligesom i 2009. Særligt hvis det bliver med Søren Søndergaard som spidskandidat. Men i Enhedslisten overvejer man for tiden også at stille op, og det kan ændre lidt på billedet, da de to partier vil indgå i valgforbund.

Stiller Enhedslisten med en kendt og stærk kandidat, kan det ikke udelukkes, at Listen og Folkebevægelsen kan hente et mandat hver. Med tanke på den seneste krisestemning omkring EU kan det godt tyde på, at EU-modstanden i en valgkamp får en god platform og kan blive styrket. Bliver der modsat kun ét mandat, vil der blive kamp om dette. Og det kan blive et meget hårdt nederlag for den, som ikke bliver valgt.

mj@altinget.dk