S: Nye asylregler skal sikre kontrol over flygtningestrøm

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

I dag, onsdag, forventes EU-Kommissionen at præsentere deres bud på en revision af Dublin-forordningen.

Længe ventet. Annonceringen skulle allerede have fundet sted for et par uger siden. Men andre brikker i puslespillet skulle først falde på plads, blandt andet aftalen mellem EU og Tyrkiet.

Dublin-revisionen er ventet med både spænding og bekymring. Det er tydeligt, at Dublin-systemet langt fra fungerer optimalt. De nuværende regler betyder ellers, at en flygtning skal registreres med fingeraftryk og have sin asylsag behandlet i det første EU-land, de ankommer til. 

Opgør med ”vinke-igennem-politikken”
På papiret lyder det godt. I praksis sker det dog ikke, dels fordi nogle lande har været overbebyrdet med antallet af flygtninge, og dels fordi mange lande har praktiseret det, som EU-Kommissionen kalder ”vinke-igennem-politikken”, hvor man har ladet flygtninge passere frit igennem uden at registrere dem. En politik, der har passet – både det enkelte land, men i høj grad også flygtningene.

Men det må stoppe. Vi kan ikke tillade denne lemfældige omgang med reglerne, hvor vi ikke har styr på registreringen af flygtninge og derved ikke ved, hvem der opholder sig i EU. Det vil betyde flere nationale grænsekontroller og i værste fald enden på Schengen.

Formålet med revisionen er da også – selvfølgelig i samspil med andre tiltag – at redde Schengen, der gerne skal være fuldt genetableret ved udgangen af 2016. En reducering af tilstrømningen, satser EU-Kommissionen på, at Tyrkiet-aftalen vil bidrage til. Dublin-systemet skal så bidrage til registrering og fordeling af de ankomne flygtninge.

Tre mulige scenarier
Det er stadig uklart, hvad revisionen konkret vil bestå af. Men meget tyder på, at tre scenarier er mulige. Med frygt for at ende ud som spåkone vil jeg alligevel forsøge at gennemgå dem her:

Scenario et: Dublin-reglerne revideres i et beskedent omfang, og i en selvstændig lovgivning vedtager man en nødmekanisme til omfordeling af flygtninge. Reelt betyder det, at en tvungen fordeling kan træde i kraft i krisesituationer, altså noget lignende den omfordeling vi så i efteråret. 
 
Scenario to: Dublin-forordningen revideres som ovenstående, men her bliver den permanente nødmekanisme i stedet inkorporeret i Dublin-systemet. Det vil sige, at fordelingsmekanismen bliver en direkte del af Dublin.
 
Scenario tre: Her ændres Dublin-reglerne mere grundlæggende, således at samtlige flygtninge skal registreres, men også omfordeles. På den måde betyder det ikke noget, hvor man registres henne, og ingen medlemslande får derved gavn af vinke-igennem-politikken. Alle lande skal nemlig tage imod en andel af de indkomne flygtninge. Og ingen flygtning kan selv bestemme, hvor de vil hen. Dette vil dog også kræve en harmonisering af asylprocedurene i de forskellige lande.

Hvad betyder det for Danmark?
Hvilken betydning har det for Danmark? Første scenario gør ikke den store forskel. Vi vil have mulighed for fortsat at være med i Dublin, men stå uden for omfordelingsmekanismen. Andet og tredje scenario sætter Danmark under pres, da der ikke er politisk støtte til, at Danmark deltager i en sådan omfordelingsmekanisme. 

Dublin-reglerne er vigtige for Danmark. Uden dem frygter jeg, at Danmark vil blive en magnet for flygtninge, da vi ikke kan sende flygtninge tilbage til det land, hvor de først er blevet registreret. Men en tvungen omfordeling har vist sig hidtil ikke at være løsningen for Europa. Det så vi tilbage i efteråret, hvor vi vedtog den meget omtalte, midlertidige fordelingsnøgle, der indtil nu har været en pinlig affære. Kun en brøkdel er blevet fordelt.

I Danmark leverer vi allerede til fællesskabet og løfter en stor del af flygtningestrømmen, men uden om en permanent fordelingsnøgle. Det burde også være normen for de andre lande. Hvis alle medlemslandene gjorde som Danmark, var vi meget tættere på en løsning – oven i købet en løsning uden tvang.

Et skridt på vejen
I sidste ende er det dog ikke kun et spørgsmål, om hvad EU-Kommissionen præsenterer. Det er langt fra givet, at en Dublin-revision vil blive vedtaget i den form, som EU-Kommissionen foreslår. Meget er på spil. Formand for EU-kommisionen, Jean Claude Juncker, har gentagne gange talt meget varmt om en omfordelingsmodel. Alt andet vil derfor fremstå som et nederlag for ham og kommissionen. Medlemslandene er dog meget imod denne omfordelingsmodel, fordi de ikke stoler på hinanden.

Det er derfor svært at spå, om hvad det ender ud med. Men det er tydeligt, at Dublin-forordningen i sin nuværende form tydeligvis ikke er løsningen. Jeg vil ikke bilde nogen ind, at denne revision kommer til at løse flygtningekrisen. Men det er et skridt på vejen til at få kontrol over flygtningestrømmen. Dublin-reglerne er blot én brik, ligesom sikringen af de ydre grænser også er en vigtig brik. Det håber jeg, at medlemslandene indser og er klar til at løfte deres del af ansvaret.

debat@altinget.dk