Radikale: Danmarks EU-politik rykker sig ikke ud af stedet

Alle vil udvikling, men ingen vil forandring.

Den amerikanske satiriker Mark Twain rammer hovedet på sømmet: Vi er alle interesserede i at høste gevinsterne af, at nogen – helst nogle andre – vover springet ind i fremtiden, men alt for ofte betyder det, at alle bliver stående, mens de venter på, at andre – og ikke dem selv – tager mod til sig.

Sådan er det også i forhold til den danske Europa-politik. Der er masser af muligheder for at sætte modige strategiske mål for de danske ambitioner for EU-samarbejdet, men det kommer ikke ud af stedet. To år efter, regeringen og de såkaldte forståelsespartier aftalte et eftersyn af den eksisterende europapolitiske aftale fra 2008, er vi stadig ikke kommet ud af stedet. Senest har udenrigsministeren meddelt, at han vil vente til foråret 2022 med at gå i gang med forhandlingerne, fordi han vil vente på afslutningen på ’Konferencen om Europas fremtid’, som er er en serie debatter, hvor borgere fra hele Europa har mulighed for at udveksle idéer om det europæiske fællesskabs fremtid.

Men vi skal ikke vente, vi skal i gang. Det er ikke enten forhandle eller vente på konferencen, det er både og: Vi kan sagtens både cykle og tænke, mens vi gør det. For med et andet Mark Twain-citat, skal vi bekymre os om fremtiden, for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv.

Vi skal videre

Her vil jeg ile med en indrømmelse: Europa fylder meget for Radikale Venstre og må for vores skyld gerne fylde endnu mere. Vi ser EU som en motor, der skaber løsninger på problemer og udfordringer, som landene hver for sig ikke kan løse. Derfor var drøftelser af en ny europapolitisk aftale et afgørende element i det fælles ’forståelsespapir’ fra juni 2019, som er grundlaget for den socialdemokratiske regering med støtte fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Vigtigheden blev dengang fanget af Altingets journalist i artiklen ”Ny europapolitisk aftale på vej”. Siden er der som sagt sket meget lidt.

Men vi skal videre. Radikale Venstre foreslår derfor konkret, at vi sætter i gang i forhandlingerne og aftaler at sætte strategiske mål, som bygger oven på den nuværende europapolitiske aftale. Dermed fastholder vi fundamentet i den nuværende aftale, samtidig med at vi får mulighed for at adressere nogle af de vigtigste aktuelle emner. Det giver os desuden mulighed for løbende at justere vores strategiske mål, for eksempel oplagt i forbindelse med at en ny kommission tiltræder. Aftalen bliver dermed et konkret, strategisk og dynamisk redskab i den danske EU-politik.

EU skal være et fyrtårn

Står det til Radikale Venstre skal EU være motor for udvikling af demokrati og kvinders ligestilling. EU skal aktivt og direkte deltage i opbygningen demokratiske institutioner blandt andet i skrøbelige lande i Afrika og offensivt medvirke til at sikre, at også piger overalt i verden får en uddannelse.

EU skal være fyrtårn for grøn omstilling, navnlig i forhold til energiproduktion: EU-området importerer hvert år energi for op mod 400 milliarder euro eller 3.000 milliarder danske kroner, heraf en betydelig andel fossile brændstoffer. Vi skal presse på for grønne handelsaftaler, øget fælles forskning og styrket klimadiplomati. EU skal være selvforsynende med grøn energi til glæde og gavn for klimaet, men også dansk økonomi, der er blandt de bedst gearede i verden til at håndtere den grønne omstilling.

Og i stedet for at jagte rabatter i forhold til det danske bidrag til EU’s budget, skal Danmark fokusere på, hvad det fælles budget faktisk kan. For eksempel er omstillingen af EU’s landbrugsstøtte en enestående mulighed for at skubbe hele EU – og dermed også Danmark – helt i front i forhold til omstilling til produktion af plantebaserede fødevarer. Derfor skal den danske repræsentation i EU være stærkere.

Og vi skal som sagt ikke vente, vi skal i gang. For forandringer og udvikling kommer ikke af sig selv.

debat@altinget.dk