Presset på Danmark stiger: Tysk godkendelse af gasledning er vigtig milepæl

Nord Stream 2-gasrørledningen fra Rusland til Tyskland, som er planlagt til at løbe gennem dansk farvand nær Bornholm, er kommet endnu et skridt tættere på at blive til virkelighed.

Selskabet bag – Nord Stream 2 AG – fik i denne uge en nødvendig tysk bygge- og driftstilladelse til 55 kilometer rørledning gennem tysk territorialfarvand og landområdet i Lubmin nær Greifswald i Nordøsttyskland.

”Denne tilladelse er en vigtig milepæl i den komplekse tilladelsesproces for projektet som helhed,” siger Jens Lange, tilladelsesmanager for Nord Stream 2 AG i Tyskland, i en pressemeddelelse.

Mangler stadig tilladelser
Rørledningen skal fragte naturgas 1.200 kilometer fra de gigantiske russiske gasreserver direkte til Tyskland og det europæiske marked. Bag Nord Stream 2-projektet står det statsejede russiske gasselskab Gazprom.

Med den seneste tilladelse er to ud af tre tyske tilladelser nu i hus, mens Danmark, Sverige, Finland og Rusland også skal godkende gasrørledningen.

Mens den russiske godkendelse ventes at være en formalitet, er der større modstand mod projektet i de øvrige lande. Og ikke mindst et diplomatisk pres fra østeuropæiske lande og USA.

Amerikansk pres
Tidligere på ugen lagde den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, ingen fingre imellem under et besøg i Polen: Det vil være i europæernes interesse at sige nej tak. Og USA er på polakkernes side, lød det fra udenrigsministeren.

”Vi mener, at projektet vil undergrave Europas energisikkerhed og stabilitet,” sagde Tillerson ved en pressekonference i den polske hovedstad, Warszawa.

I øvrigt en udtalelse, som faldt, kort inden den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skulle rejse mod Washington til politiske drøftelser med Rex Tillerson.

Samuelsen i nøglerolle
Og den danske udenrigsminister er blevet en særlig vigtig brik i hele puslespillet.

I slutningen af november bestemte et enigt Folketing nemlig, at den danske udenrigsminister alene kan afvise ansøgningen til Danmark. Ved at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i forhold til projektet, som er planlagt til at løbe gennem dansk farvand få kilometer syd om Bornholm.

Loven er blevet angrebet af Nord Stream 2, der mener, det var lovgivning med tilbagevirkende kraft, eftersom deres ansøgning allerede var sendt, men at den nye lov alligevel nu kommer til at gælde for dem.

Det har Venstres udenrigsordfører afvist med, at selskabet forsøger at ”kaste grus i maskineriet”.

Vil helst slippe
Arbejdet med at behandle Nord Stream 2-ansøgningen pågår i øjeblikket i både Udenrigsministeriet og hos Energistyrelsen uden et officielt tidspunkt for, hvornår en dansk beslutning kan være klar.

Skulle Danmark ende med at vende tommelfingeren ned, så forventes det, at Nord Stream 2 AG vil forsøge at ændre ruten på gasrørledningen, så man ikke behøver den danske godkendelse.

Det ventes som minimum at forsinke og fordyre processen.

Statsministerpartiet Venstre har dog slået fast, at regeringen allerhelst ser, at den slipper for at skulle træffe en beslutning – som enten vil gøre amerikanerne eller russerne sure.

I stedet håber man fra hjælp fra EU.

”Det er blevet storpolitik. Derfor vil det også være forkert, hvis et lille land som Danmark skal træffe den beslutning alene,” sagde Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen til Altinget allerede i oktober.

Går "som planlagt"
Ifølge Nord Stream 2 AG er gasrørledningen fra Rusland et rent kommercielt projekt og ikke et redskab, som russerne kan bruge politisk til at styre gasforsyningen uden om blandt andet Ukraine.

Selskabet bag projektet mener også, at den valgte rute, som skal følge den allerede eksisterende Nord Stream-rørledning, tilsvarende vil fungere uden problemer for miljø og mennesker.

Ifølge Nord Stram 2 AG går tilladelsesprocessen ”som planlagt”, og man forventer, ”at tilladelserne gives i tide til den planlagte påbegyndelse af konstruktionen i 2018.”

mj@altinget.dk