Præsident Macron maler sin valgkamp blå med stjerner på

BRUXELLES: Mens de royale kommentatorer stadig diskuterede dronningens afsked med 2021 på dansk tv, afsluttede Frankrigs præsident sin egen nytårstale i Elysée godt 1.000 kilometer længere sydpå. Og så skiftede billedet af Emmanuel Macron til præsidentpaladsets facade oplyst i blåt med en cirkel af stjerner.

Kunne nogen forestille sig Amalienborg, Christiansborg eller for den sags skyld statsministerens embedsbolig, Marienborg, iscenesat som et EU-flag ved indgangen til et nyt år? Næppe.

Men i Frankrig var det både Elysée-palæet, Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame og en række andre symbolske bygninger og monumenter i Paris og andre byer, der på den måde blændede op for den europæiske stjernekrans nytårsaften. Anledningen var, at Frankrig overtog EU’s halvårlige formandskab 1. januar.

Den virkelige grund skal dog nok findes i Macrons personlige overbevisning om, at han kan udnytte formandskabet til at genvinde magten ved præsidentvalget i april.

”Vores Europa er den eneste vej til at gøre Frankrig stærkere i sammenstødene mellem verdens stormagter,” lød det i nytårstalen fra præsidenten, der i 2017 blev valgt på en meget EU-positiv dagsorden som kontrast til en nationalistisk modkandidat fra det yderste højre. Nu prøver han at gentage manøvren.

Tre måneder under stort politisk pres

”Uden Europa havde vi ikke haft så stort et antal vacciner. Uden Europa havde vi ikke kunnet skabe nogle af verdens mest ambitiøse planer for økonomisk genopretning,” sagde Emmanuel Macron i sin nytårstale.

Præsidenten lovede derefter franskmændene sit ”totale engagement” i at gøre det franske EU-formandskab til et særligt ”øjeblik” af betydning for fremtiden.

Man kan diskutere, hvor mange af de franske ambitioner, der er realistiske i et EU, hvor en hel del medlemslande er skeptiske overfor at styrke samarbejdet på mange områder. Det er også værd at understrege, at dette franske formandskab i realiteten kun kan arbejde til og med marts, hvorefter resten bliver opløst i præsidentvalgets slutspurt med to valgrunder 10. april og 24. april.

Men der er ingen tvivl om, at de næste tre måneder i Den Europæiske Union vil foregå under stort politisk pres fra Paris.

Det kommer i nogle tilfælde til at ske på områder, hvor Danmark gerne ser mere europæisk fremdrift – for eksempel den grønne omstilling, den digitale udvikling og forsvaret for retsstaten.

Men der vil også komme yderligere tryk på politiske dagsordener, som er kontroversielle set med danske øjne: Fælles forsvar, europæisk industripolitik, styrket asylpolitik, nye budgetregler, finansunion, sundhedsunion og fælles regler om mindsteløn.

Macron vil genvælges som en statsmand

”Præsident Macron ser det sådan, at vi står i et historisk øjeblik for Den Europæiske Union – efter Brexit, med en ny tysk regering, under pandemien og overfor klimakrisen. Det øjeblik vil han prøve at få mest muligt ud af, også i forhold til sin valgkamp,” siger Tara Varma, der leder Paris-kontoret for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR).

”Macron vil give indtryk af, at han er den eneste statsmand i den her valgkamp. Stillet over for nationalister som Marine Le Pen og den nye højrenationalistiske kandidat, Eric Zemmour, vil Macron være det modsatte: Europa-kandidaten,” siger hun.

Ganske vist er en stor del af Frankrigs befolkning temmelig EU-skeptisk, men netop Emmanuel Macrons vælgerskare er generelt pro-europæisk, siger Danmarks ambassadør i Paris, Michael Starbæk Christensen:

”Det vigtigste for præsident Macron er at blive genvalgt i april. Derfor ser han formandskabet som en mulighed for at stille sig op på den europæiske dagsorden, der tiltaler hans vælgere rigtig meget. Mange af de europæiske emner spiller også godt i hans nationale præsidentvalgkamp,” siger ambassadøren i et interview med Altinget.

Midt i feltet op til præsidentvalget prøver den konservative kandidat fra partiet Les Républicains, Valérie Pécresse, at placere sig som både lidt nationalist og lidt international.

”Hun forsøger at trække stemmer fra begge sider ved at køre både en hård indvandrerpolitik og en pro-europæisk politik. Det kan vise sig som enten en styrke eller en svaghed,” siger Starbæk Christensen.

Frankrigs formandskab er pyntet som et juletræ

Europapolitikken er en slagmark for dette franske valg. Og de franske ambitioner skaber nogle udfordringer for Danmark, men også nogle gode muligheder for at få ørenlyd hos Frankrigs magthavere, oplever den danske ambassadør.

”Franskmændene vil meget gerne i dialog med Danmark og andre nordiske lande, så Frankrig ikke kun fremstår som et middelhavsland. Derfor kan vi være med til at afbalancere tingene, hvis vi gør os gældende. Men hvis vi ikke gør det, så går franskmændene ud ad deres tangent,” siger han.

Skulle nogen gå rundt med en mistanke om, at Emmanuel Macrons EU-ambitioner er mere politiske end egentlig konkrete, så vil de være blevet bekræftet af præsidentens præsentation af det franske formandskab tilbage i december.

Ved en begivenhed, der blev fremstillet som et pressemøde, holdt Macron en tale på næsten en time, hvor han nåede omkring snart sagt alle aspekter af europæisk politik og pyntede det franske EU-formandskab med lige så mange metaforiske lys som et juletræ.

”Vi skal gå fra et Europa med samarbejde indenfor vores grænser til et Europa, der er magtfuldt i verden, som nyder fuldstændig suverænitet, som har frihed til at vælge, og som er herre over sin egen skæbne,” sagde Emmanuel Macron i den tale 9. december.

Det var en meget lang serie af intellektuelt formulerede målsætninger fyldt med tråde tilbage til hans berømte tale på Sorbonne-universitetet i 2017, hvor den dengang nyvalgte præsident Macron definerede sig selv som en ”europæisk” leder for Frankrig.

”Spørgsmålet er, hvad han i realiteten kan nå på de tre korte måneder, hvor det franske formandskab kan være aktivt,” siger forskeren Tara Varma fra ECFR i Paris:

”Macron vil nok mest af alt være optaget af at vise, at han har sat nogle ting i gang til Europas og Frankrigs bedste, som kan fortsætte fem år mere, hvis han får lov at blive ved magten efter valget,” siger hun.

Europæisk suverænitet i mange afskygninger

Det gælder for eksempel implementeringen af EU’s grønne omstilling og ny lovgivning om klima og energi, hvor der blandt andet venter et vanskeligt slagsmål om atomkraft i Europa. Det gælder også vedtagelsen af nye EU-regler for det digitale marked, som kan få stor betydning internationalt.

Det franske formandskab har også ambitioner om at bryde det dødvande, der i årevis har lammet forsøgene på at lave nye europæiske regler og planer for både grænsekontrol, immigration og fælles asylpolitik.

På et tidspunkt, hvor Rusland endnu en gang udfordrer den sikkerhedspolitiske situation ved Europas østlige grænser, er fælles europæisk forsvar også et oplagt område for fornyede ambitioner set fra Frankrigs synspunkt.

Netop EU’s forsvarsdimension bliver et af hovedemnerne for et europæisk topmøde i marts. Det franske formandskab har desuden annonceret endnu et ekstraordinært topmøde i Paris samme måned, som skal handle om en ny plan for fælles investeringer i Europas økonomiske vækst.

”Når præsident Macron taler om europæisk suverænitet, så handler det ikke kun om forsvar og sikkerhed. Det berører næsten alle politikområder, også økonomi og industripolitik,” siger ambassadør Michael Starbæk Christensen.

”For Danmark kan det lyde lidt som protektionisme, men Frankrig ser det på en anden måde: Hvis man ikke beskytter europæisk industri og forskning, så vil vi sakke bagud efter Kina og USA,” siger han.

Nye industripolitiske tiltag vil derfor være en fransk prioritet – og det samme vil reformer af EU’s regler for budgetdisciplin, som efter fransk og sydeuropæisk opfattelse er nødt til at blive løsnet op, så medlemslandene kan optage flere lån og investere sig ud af krisen efter corona.

Det ulmende opgør med sparepolitikken

Slaget om økonomisk reform i EU kan blive svært for et lille spareland som Danmark på et tidspunkt, hvor nye regeringer i Tyskland og Holland signalerer opblødning i deres holdning til de europæiske regler om offentligt underskud og gæld.

Foreløbig har Tysklands nye kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, udtalt sig forsigtigt om sagen. Men lederne fra EU’s andet- og tredjestørste medlemslande, Frankrigs Macron og Italiens Mario Draghi, fyrede deres første advarselsskud af i form af et debatindlæg i Financial Times lillejuleaftensdag.

De to ledere kritiserer EU’s ”uigennemsigtige og overdrevent indviklede” budgetregler i den såkaldte Stabilitets- og vækstpagt for at have ”hæmmet regeringerne” under krisen.

”Vi har behov for en vækststrategi for EU det næste årti, og vi må være parat til at udføre den ved hjælp af fælles investeringer, mere passende regler og bedre koordinering – ikke kun i krisetider,” skrev Draghi og Macron.

Teksten må have fået alarmklokkerne til at ringe i de medlemslande, der som Danmark udtrykkeligt ikke ønsker at se den europæiske genopretningsplan efter covid-pandemien som andet og mere end noget midlertidigt.

Mindsteløn handler om social dumping

Et andet område, hvor Emmanuel Macrons franske formandskab har interesse i at presse på, er arbejdet på at få vedtaget et europæisk direktiv med rammer for mindsteløn i medlemslandene.

Det er en politisk udvikling i EU, hvor Danmark efterhånden står næsten alene med sin modstand, der skyldes ønsket om at forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel frem for alt. Her skal regeringen i København ikke vente nogen tilbageholdenhed fra det EU-pyntede Elysée-palæ, selv om de franske ledere faktisk godt kan forstå Danmarks problem.

”Franskmændene forstår udmærket den danske model. De beundrer den faktisk. Men de ved også, at den ikke kan anvendes i Frankrig eller de fleste andre EU-lande, hvor man lovgiver om mindsteløn,” siger Michael Starbæk Christensen.

”I Frankrig er europæisk mindsteløn en vigtig politisk dagsorden, som handler om at kæmpe mod løndumping fra for eksempel de østeuropæiske lande. Macron har behov for at bevise, at EU beskytter de franske lønmodtagere,” siger han.

Paris er parat til at lytte til Danmark

Der er i det hele taget meget på spil for Frankrigs unge og ambitiøse præsident i de kommende måneder – og en hel del af det handler om EU.

Det er sandsynligt, at Tysklands nyvalgte forbundskansler bag kulissen vil forsøge at hjælpe Emmanuel Macron med at blive genvalgt, fordi han repræsenterer det sikreste fremtidsperspektiv lige nu set fra Berlin. Derfor kan der komme til at ske en hel del i Den Europæiske Union på kort tid i dette forår.

Situationen betyder, at Danmark har al mulig grund til at gøre sig gældende overfor Frankrig netop her i 2022, siger den danske ambassadør i Paris.

”Selv om de aldrig siger det tydeligt, så søger franskmændene også kompromis. De er realister, når det kommer til stykket. Man skal aldrig undlade at gå i dialog med dem, for man kan næsten altid moderere franske synspunkter,” siger Michael Starbæk Christensen:

”Det skal man huske, for ellers kan man blive hægtet af den fransk-tyske motor, når den kører derudaf. Man skal kende sin besøgelsestid for at få indflydelse på sagerne.”

thomas.lauritzen@altinget.dk