På vej mod udgangen? David Camerons EU-kvaler

DEBAT: For Danmark understreger udviklingen i Storbritannien blot nødvendigheden af, at Folketingets partier vedtager en europapolitisk aftale, hvor vi i fællesskab får klargjort, at Danmark ikke er i ledtog med Storbritannien.

Af Lykke Friis (V)
EU-ordfører

"Premierministeren var nødt til at kaste rødt kød til EU-skeptikerne for at få ro på bagsmækken." Denne frase gik igen og igen, da britiske kommentatorer i januar blev bedt om at forklare, hvorfor David Cameron i en tale i januar lovede en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Og hvordan har strategien så virket? Jo, EU-skeptiker-partiet UKIP fik 25 procent ved det seneste lokalvalg, og en tredjedel af Camerons eget konservative parti, med et par ministre i spidsen, vil nu helt ud af EU. Kort sagt: Det er åbenbart ikke muligt at "outfarage Mr. Farage", lederen af UKIP-partiet.

Som en konsekvens heraf måtte Cameron acceptere, at hans egne partifæller insisterede på, at det britiske parlament i denne uge måtte behandle et lovforslag, hvor løftet om en folkeafstemning skulle ophøjes til lov - et forslag, som dog blev stemt ned, ikke mindst på grund af Labours og De Liberales modstand.

Vi skal have en ny europapolitisk aftale
Skeptikernes medvind øger risikoen for en såkaldt "Brexit", det vil sige en britisk exit fra EU. Ikke alene leverer Cameron ikke nye offensive argumenter, der kan overbevise tvivlerne om nødvendigheden af britisk medlemskab; han har også bragt sig selv i en situation, hvor skeptikerne tvivler på, at han kan levere en genforhandling med tilstrækkeligt rødt kød, at den på nogen måde kan konkurrere med den rene vare - at briterne forlader EU.             

For Danmark understreger udviklingen i Storbritannien blot nødvendigheden af, at Folketingets partier vedtager en europapolitisk aftale, hvor vi i fællesskab får klargjort, at Danmark ikke er i ledtog med Storbritannien. Vi skal ikke bevæge os mod udgangen, men længere ind i lokalet - til gavn for danske arbejdspladser og indflydelse.

I aftalen bør partierne imidlertid også have et blik for, at det britiske mareridtsscenario undgås. Når alt kommer til alt, har EU jo i høj grad brug for Storbritannien som en stærk forkæmper for frihandel, deregulering og et aktivt Europa på den globale scene. Tænk blot på, hvor afklædt Europa vil stå tilbage på den forsvarspolitiske scene uden Storbritannien!  

Forslag til konkrete tiltag
Nye forbehold for briterne, der giver britisk erhvervsliv en konkurrencefordel på bekostning af resten Europa, er ikke nogen farbar vej. Men tag dog Cameron på ordet, når han vil sætte skub i liberaliseringen af servicesektoren, der står for 65 procent af Europas økonomi. Eller tag ham alvorligt, når han sammen med Tyskland, Holland og Østrig forlanger et stop for velfærdsturisme.

For det var altså aldrig tanken med EU-traktatens bestemmelser om den fri bevægelighed, at den også skulle gælde europæere, der blot rejser ud for at trække på andres sociale kasser. Eller hvad med hans ambition om at styrke de nationale parlamenter og nærhedsprincippet?

Her kunne Danmark da række hånden frem ved at foreslå, at medlemsstaterne og Europa-Parlamentet hvert år skal foretage et egentligt nærhedstjek af Kommissionens arbejdsprogram, og at der skal udpeges en "nærheds-kommissær". Naturligvis er der ikke nogen garanti for, at det i sidste instans vil være nok for Cameron (eller hans afløser til at vinde folkeafstemningen), men de konkrete tiltag vil i hvert fald være mere effektive end ren retorik ("rødt kød").

Forrige artikel Iskagefabrikken er på spanden Iskagefabrikken er på spanden Næste artikel Flere folkeafstemninger på vej? Flere folkeafstemninger på vej?