Topmøde skal sætte kød på Mette Frederiksens nordsøiske vindeventyr

Et år efter statsminister Mette Frederiksen i Esbjerg varslede en tidobling af vindkraften i Nordsøen, skal landene i regionen mødes igen – denne gang for at sikre sig, at de rent faktisk når i mål. 

BRUXELLES: Sidste år i maj gav fire EU-landes ledere i Esbjerg hinanden håndslag på at skabe vindkraft nok i Nordsøen til at forsyne 230 millioner husstande med el inden 2050.

Dette år er kredsen udvidet til ni lande - inklusive to lande uden for Unionen. Målsætningen er fordoblet. Men sidste års sabotage af Nord Stream-gasrørledningerne tæt på Bornholm har gjort stats- og regeringscheferne mere opmærksomme på, hvor udsatte deres planlagte energimegaprojekter er.

Sådan lyder det fra værterne for dette års nordsø-vindtopmøde, Belgien, som 24. april inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) og en række kolleger til havnebyen Oostende.

Her vil de blandt andet forsøge at få de øvrige lande med på at udvide samarbejdet også om det sikkerhedsmæssige aspekt.

”Vi bliver nødt til at opbygge kapaciteten og være forberedt på angreb på vital infrastruktur,” siger Vincent Van Quickenborne, der er Belgiens justitsminister og minister for Nordsøen.

{{toplink}}

Ikke klar

Han påpeger, at både rørledninger, energiinstallationer og kabler – herunder datakabler – kan være truet. Derfor vil der være et særligt emne på mødet, der handler om, hvordan regeringerne kan samarbejde bedre om at sikre det, der også bliver fælles infrastruktur, når for eksempel de kommende energiøer skal kobles sammen med hinanden.

”Størstedelen af installationerne er ikke statsejede eller opereret af staten. Men sikkerhed er selvfølgelig et nationalt ansvar,” siger ministeren.

Lige nu er landene ikke klædt ordentlig på, lyder hans vurdering.

”Nogle lande har ikke nogen lovgivning på nuværende tidspunkt. Og hvis der er lovgivning, så er den ofte ikke koordineret med andre lande. Desuden bliver der brugt forskellige teknikker til at overvåge og vedligeholde infrastruktur. Og hvis der er sker noget, er det ikke altid, at den information bliver delt med andre lande eller de kompetente myndigheder,” siger Vincent Van Quickenborne, der også har inviteret repræsentanter fra Nato med til diskussionerne om, hvordan landene ruster sig bedre.

Fra ambition til virkelighed

I Esbjerg sidste år satte lederne fra Danmark, Tyskland, Belgien og Holland deres underskrift på en aftale, der skal skaffe 10.000 nye vindmøller til nordsøregionen frem mod 2050.

I år udbredes kredsen så til at indbefatte Norge, Frankrig, Irland, Storbritannien og Luxembourg – der dog nok mere er et ”virtuelt” nordsøland, som den belgiske premierminister påpegede ved en pressekonference i Bruxelles tirsdag. Det lille fyrstendømme uden egen kystlinje har dog allerede investeret i vindeventyret i Nordsøen ved blandt andet at købe sig ind i grøn energi fra Danmark med penge, der skal gå til at finansiere ting som den planlagte danske energiø i Nordsøen.

Hvis de fem nytilkomnes ambitioner tælles med, fordobles målsætningen fra Esbjerg fra 150 gigawatt i 2050 til over 300 gigawatt. Ifølge den belgiske premierminister, Alexander De Croo, er det dog ikke det, der er i højsædet ved næste uges møde, men snarere hvordan det bliver til virkelighed.

”Det er ikke så svært at komme med ambitioner. Det svære er at implementere dem, og det er der, den rigtige diskussion ligger. Det indebærer, at vi bliver nødt til at se på standardisering. Standardisering betyder, at opførelsen af vindmølleparkerne kan gå meget hurtigere,” siger De Croo.

Fra innovation til industrialisering

Han peger blandt andet på koordinering af udbudsprocedurer som en vigtig komponent, så landene ikke stiller sig i vejen for hinanden ved at prøve at trække på de samme forsyningskæder på samme tidspunkt.

Han vil også have fokus flyttet fra udvikling af vindmøller til at få resten af processen gjort mere strømlinet.

”I dag ser vi, at der bliver ved med at være innovation på vindmøllesiden – og det er jeg ikke imod. Men det er ekstremt svært for resten af industrien at følge med.”

”Det, de gør, er at bygge en vindmølle på land, men nogle skal sætte den op i havet, nogle skal forbinde den, nogle skal finansiere den, nogle skal betjene den. Og derfor bliver bedre koordination mellem nordsølandene helt nødvendig,” siger den belgiske premierminister.

De ni stats- og regeringschefer får selskab af blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af landenes energiministre og af EU’s energikommissær, Kadri Simson, når de på mandag mødes i den belgiske havneby.

Forrige artikel Sandahl: Derfor er Sofie Carsten Nielsen den rette til direktørstilling Sandahl: Derfor er Sofie Carsten Nielsen den rette til direktørstilling Næste artikel Ni lande skal diskutere russiske spionskibe i vestlige farvande Ni lande skal diskutere russiske spionskibe i vestlige farvande