Ni lande skal diskutere russiske spionskibe i vestlige farvande

BRUXELLES: Risiko for spionage og truslen om sabotage mod vindmølleparker og søkabler i Nordsøen bliver en vigtig del af dagsordenen, når den belgiske regering inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) og syv øvrige nordsølande til kystbyen Oostende for at diskutere den enorme udvikling af vindenergi i området.

Det er nemlig ikke kun Danmark, der har haft uvelkomment besøg fra højtspecialiserede russiske overvågningsfartøjer tæt på vigtig infrastruktur, som DR kunne afsløre sidste onsdag.

Det har Belgien også. Og nu vil regeringen have de ni lande i regionen til at samarbejde tættere om at øge sikkerheden omkring de følsomme installationer på havbunden.

”Vi er blevet konfronteret med sabotagen af Nord Stream, og vi har haft tilstedeværelsen af russiske spionskibe i Nordsøen. Så vi bliver nødt til at opbygge kapaciteten og være forberedt på angreb på vital infrastruktur,” siger Vincent Van Quickenborne, der er Belgiens justitsminister og minister for Nordsøen, ved et pressemøde i Bruxelles forud for mødet mandag.

Ikke klar

Allerede i februar beskrev den belgiske justitsminister, hvordan et russisk overvågningsfartøj i november måned var blevet set nær kritisk infrastruktur i belgisk farvand uden at ville identificere sig. Det var formodentligt det samme russiske fartøj, som ifølge DR har haft svært bevæbnede mænd ombord og er sejlet påfaldende tæt på blandt andet danske vindmølleparker, vurderer DR’s kilder.

Dengang forklarede ministeren, at mistanken var, at skibet var i gang med at kortlægge følsom teknologi som undersøiske el- og datakabler, vindmølleparker og gasrørledninger.

Vincent Van Quickenborne ønsker nu, at landene i regionen går skridtet længere i samarbejdet om at beskytte det uundværlige isenkram på havbunden, som forbinder dem. Det er særligt vigtigt, fordi landene i fællesskab planlægger en kolossal udvidelse af vindkraften i området, som kun vil gøre landene mere sårbare og afhængige af hinanden, når for eksempel de planlagte kommende energiøer, der skal levere strøm til millioner af husstande, kobles sammen.

{{toplink}}

Lige nu er landene ikke klædt ordentlig på, lyder ministerens vurdering.

”Nogle lande har ikke nogen lovgivning på nuværende tidspunkt. Og hvis der er lovgivning, så er den ofte ikke koordineret med andre lande. Desuden bliver der brugt forskellige teknikker til at overvåge og vedligeholde infrastruktur. Og hvis der sker noget, er det ikke altid, at den information bliver delt med andre lande eller de kompetente myndigheder,” siger Vincent Van Quickenborne.

Belgierne har også inviteret repræsentanter fra Nato med til diskussionerne om, hvordan landene ruster sig bedre.

Ved mødet satser Van Quickenborne på at komme frem til en samarbejdsaftale med i første omgang Storbritannien, Holland og Norge.

”Målet er, at vi skal have samme sikkerhedsforanstaltninger og bruge ens teknikker til at overvåge og beskytte offshore-installationer. Det samarbejde kan selvfølgelig blive udvidet til andre interesserede nordsølande,” siger han.

Fra ambition til virkelighed

Mødet 24. april er en opfølger på det stort anlagte vindtopmøde i Esbjerg i maj sidste år, hvor fire EU-landes ledere gav hinanden håndslag på at skabe vindkraft nok i Nordsøen til at forsyne 230 millioner husstande med el inden 2050.

I Esbjerg satte statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kolleger fra Tyskland, Belgien og Holland deres underskrift på en aftale, der skal skaffe 10.000 nye vindmøller til nordsøregionen frem mod 2050.

Dette år er kredsen så udvidet til ni lande - inklusive to lande uden for Unionen - med Norge, Frankrig, Irland, Storbritannien og Luxembourg.

Luxembourg er nok mest et ”virtuelt” nordsøland, som den belgiske premierminister påpegede ved pressekonferencen i Bruxelles tirsdag. Det lille fyrstendømme uden egen kystlinje har dog allerede investeret i vindeventyret i Nordsøen ved blandt andet at købe sig ind i grøn energi fra Danmark med penge, der skal gå til at finansiere ting som den planlagte danske energiø i Nordsøen.

Hvis de fem nytilkomnes ambitioner tælles med, fordobles målsætningen fra Esbjerg fra 150 gigawatt i 2050 til over 300 gigawatt.

Ud over sikkerheden omkring nuværende og fremtidige installationer er fokus dette år på, hvordan de store planer nu bliver til virkelighed.

”Det er ikke så svært at komme med ambitioner. Det svære er at implementere dem, og det er der, den rigtige diskussion ligger. Det indebærer, at vi bliver nødt til at se på standardisering. Standardisering betyder, at opførelsen af vindmølleparkerne kan gå meget hurtigere,” siger premierminister Alexander De Croo.

Fra innovation til industrialisering

Han peger blandt andet på koordinering af udbudsprocedurer som en vigtig komponent, så landene ikke stiller sig i vejen for hinanden ved at prøve at trække på de samme forsyningskæder på samme tidspunkt.

Han vil også have fokus flyttet fra udvikling af vindmøller til at få resten af processen gjort mere strømlinet.

”I dag ser vi, at der bliver ved med at være innovation på vindmøllesiden – og det er jeg ikke imod. Men det er ekstremt svært for resten af industrien at følge med.”

”De bygger en vindmølle på land, men nogle skal sætte den op i havet, nogle skal forbinde den, nogle skal finansiere den, nogle skal betjene den. Og derfor bliver bedre koordination mellem nordsølandene helt nødvendig,” siger den belgiske premierminister.

De ni stats- og regeringschefer får selskab af blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af landenes energiministre og af EU’s energikommissær, Kadri Simson, samt repræsentanter fra industrien, når de på mandag mødes i den belgiske havneby.

rikke@altinget.dk