Nødbremse og rødt kort: Se udspillet om briternes EU-medlemskab her
BREXIT: Nationale parlamenter vil kunne blokere for uønsket EU-lovgivning, børnepenge til udlandet bliver indekseret, og overvældede velfærdssystemer kan udelukke EU-borgere ifølge udkast fra EU-formand, der skal holde briterne i Unionen.
BRUXELLES: ”Intet er aftalt, før alt er aftalt”.
Med de ord serverede formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sit længe ventede udkast til en aftale, der skal sikre Storbritanniens forbliven i EU. Med nærmest eksistentialistisk alvor lægger han dermed forslaget over i de øvrige EU-landes hænder, der skal beslutte dets videre skæbne.
”At være eller ikke at være sammen. Det er spørgsmålet, som skal besvares ikke bare af det britiske folk i en folkeafstemning, men også af de andre 27 medlemmer af EU over de næste to uger,” skriver Tusk i det brev, der følger med teksten ud til EU-hovedstæderne.
Forhandlingsteksten, der består af seks separate dokumenter, blev offentliggjort tirsdag middag efter lange og komplicerede forhandlinger mellem Bruxelles og London. Udkastet indeholder blandt andet disse elementer:
Et rødt kort: Det skal gøre det muligt for et flertal af EU-landenes nationale parlamenter, mindst 55 procent, sammen at modsætte sig ny lovgivning fra Bruxelles. Der findes allerede et lignende såkaldt gult kort, som parlamenterne kan bruge til at få EU-Kommissionen til at tage nye regler op til genovervejelse. Det er dog kun meget sparsomt brugt.
En nødbremse for adgang til sociale ydelser: Nødbremsen skal give lande, hvis velfærdssystemer kommer under pres på grund af vandrende EU-arbejdstagere, ret til at begrænse visse ydelser over en endnu ikke bestemt periode. I forslaget er også en indeksering af børnepenge, der sendes ud af landet, samt en indsats mod såkaldte fupægteskaber.
En sikring af euro-outsiderne: Nødbremse nummer to i teksten handler om at sikre lande uden for eurozonen mod, at eurolandene alene træffer beslutninger, der får konsekvenser for hele banden. Det kan for eksempel indebære, at spørgsmål af særlig interesse for alle 28 lande skubbes op på stats- og regeringschefniveau. Men det indebærer ikke nogen vetoret.
Dansk model
Dele af aftalen kan skulle ratificeres som en international traktat i FN-regi. Det er en metode, som i EU-jargon omtales som ”den danske model”, fordi det var sådan, de fire danske EU-forbehold først blev gjort gyldige, inden de senere blev skrevet helt ind i EU-grundbøgerne. Det indfrier David Camerons krav om en juridisk aftale mejslet i sten, men undgår at åbne for den Pandoras æske, som en egentlig traktatændring nu og her vil indebære.
Aftalen bliver nu sendt til de respektive EU-hovedstæder, hvis repræsentanter fredag mødes til de første egentlige forhandlinger blandt alle 28 lande om den nye aftale. Det tegner til en ophedet diskussion. Frankrig har på forhånd erklæret sig uvillig til at give indrømmelser til ikke-eurolande, mens landene i Central- og Østeuropa er rasende over indgreb, der kan stille deres borgere ringere, hvis de tager arbejde i udlandet.
Målet er at nå til enighed ved et topmøde i Bruxelles 18. og 19. februar.
EU’s svar på dansk Virksomhedsforum går i krig
EU-parlamentarikere vil have analyse af dansk smykkelov
