Topmøde giver ingen klar vej ud af Camerons EU-kvaler

BRUXELLES: David Camerons planer om at udelukke EU-borgere fra jobrelaterede velfærdsydelser i fire år fik en hård medfart i Bruxelles torsdag aften, da EU’s stats- og regeringschefer mødtes for at diskutere de krav, den britiske premierminister har stillet i forbindelse med en genforhandling af det britiske EU-medlemskab.

Under det, den danske statsminister beskrev som en “åben diskussion”, hvor der var “højt til loftet, og folk sagde, hvad de mente”, blev det tydeliggjort fra flere sider, at man nok er villig til at hjælpe Cameron, men at direkte diskrimination af andre landes borgere er no go.

“Der kan komme justeringer og imødekommelse, men europæiske regler og principper skal respekteres,” understregede den franske præsident, Francois Hollande, efter mødet.

"Vi gjorde det klart, at vi klar til at gå på kompromis, men altid på det grundlag, at vi vil stå vagt om europæiske kerneværdier, herunder ikke-diskrimination og fri bevægelighed,” sagde den tyske kansler Angela Merkel.

Ikke let
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, påpegede, at det ikke kun er Camerons krav på velfærdsydelser, men også de øvrige ønsker om blandt andet en styrkelse af ikke-eurolandenes status i samarbejdet, en større rolle for nationale parlamenter og mindre bureaukrati, der kræver arbejde.

“Jeg vil gerne advare imod den illusoriske ide, at der er tre lette spørgsmål og ét svært. Der er fire svære spørgsmål, og bag hvert af dem gemmer der sig yderligere spørgsmål. Dem må vi overveje alle sammen frem mod februar,” sagde Juncker med henvisning til det næste topmøde blandt EU-lederne om præcis to måneder, hvor det er meningen, at EU-lederne skal finde en aftale om det, som Juncker beskriver som “det britiske problem”.

Hårdt arbejde venter
Den britiske premierminister David Cameron ser dog selv momentum i forhandlingerne og politisk vilje til at finde løsninger, selv om han anerkender, at det ikke bliver nemt.

“De gode nyheder er, at der er en vej til en aftale, og det er jeg sikker på efter diskussionerne i dag. Men sandheden er, at det bliver hårdt arbejde,” sagde David Cameron.

Cameron har heller ikke opgivet sit ønske om at få stadfæstet de aftaler, som han eventuelt måtte få fravristet de øvrige ledere, i EU’s traktater. Noget, som også rent juridisk kan blive en nødvendighed, hvis han for eksempel skal have lov til at udelukke EU-borgere fra visse rettigheder.

“Hvis traktatændringer er nødvendige – og det mener jeg, de er – så skal der være en måde at opnå en traktatændring på,” sagde David Cameron.

Løkke: Nej tak
Der er dog ikke mange andre EU-ledere, der finder det belejligt at skulle ændre i traktaterne. Heller ikke den danske statsminister.

“Der venter nu og frem til februar nogle detaljerede diskussioner, hvor man må udforske mulighederne for at lave en pakke, der både imødekommer Storbritanniens ønsker og samtidig – og det var den generelle stemning i rummet – ikke rejser allehånde spørgsmål om traktaten,” sagde den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Den tyske kansler åbnede dog døren en lille smule på klem for, at det kunne ske længere nede ad vejen.

"Vi er alle enige om, at det ikke er noget, som kan ske nu, men det kunne ske senere," sagde Angela Merkel.

Næste skridt er ifølge formanden for EU-lederne i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, at der skal formuleres nogle juridiske tekster på områderne, så der forud for det kommende topmøde vil være konkrete forslag sort på hvidt, som forhandlingerne kan tage udgangspunkt i.

Spag optimisme
Tusk erklærer sig positivt overrasket over diskussionerne blandt de 28 EU-ledere, selv om de var svære.

“Jeg er meget mere optimistisk i dag end før vores møde,” understregede han.

David Cameron slog fast efter mødet, at han til trods for udfordringerne forude stadig regner med, at der kan komme en endelig aftale på plads i februar. Men som han skyndte sig at tilføje:

“Intet er sikkert – hverken i livet eller i Bruxelles.”

 

rikke@altinget.dk, red@altinget.dk