S fra glohede Strasbourg: EU-valget skal vise, at vi virkelig vil kæmpe for klimaet og vores sikkerhed

Så blev det sommer! Vaskeægte dansk sommer med både sol, gråvejr og regn. Præcis som vi kender det.

Men alligevel er alt ikke, som det plejer. Det er som om, at dage med ekstrem varme bliver flere og tørken vildere.

Selvfølgelig, nogle somre er varmere end andre. Sådan har det altid været. Så I skal ikke tage mit ord for det, men videnskaben. Havoverfladen i Nordatlanten er rekord varm, og juni var 0,5 grad varmere end den gennemsnitlige temperatur fra 1991-2000.

Det er et rekordvarmt år.  

Derfor haster det med at sætte ind for klimaforandringerne. Det var vi alle enige om i 2019, da Europa-Parlamentsvalget blev et klimavalg. Danskerne og europæerne var bekymrede.

Så vi satte os for at handle. Den konservative Kommissionsformand Ursula von der Leyen måtte i Europa-Parlamentet for at foran et flertal love, at hun ville lave en Grøn Pagt, der satte retning for, at EU blev klimaneutral i 2050.

Det er helt nødvendigt. For det første for klimaet. Hvis EU kan vise verden, at investering i grøn energi, i renere biler, i mere energieffektive boliger kan lade sig gøre, så vil resten af verden også følge med.

Det lykkedes, og vi har formået at få højrefløjen med og har sat store tykke pæle for, at vi faktisk lykkes.

{{toplink}}

På en glohed dag den 11. juli i Strasbourg stemte vi den endelige lov om energieffektivisering, som jeg selv har forhandlet, igennem i Europa-Parlamentet med et stort flertal. Det er lige knap 2 år efter at Kommissionen præsenterede sin store klimapakke, fit-for-55, der skal få os i mål med en CO2-reduktion i EU på mindst 55 procent i 2030.

Energieffektivitetslovgivningen er et af de sidste store hjørner i EU’s klimapakke. Det ligner faktisk, at vi er lykkedes.

Men alt er bestemt ikke rosenrødt. Dels er målet på 55 procent ikke højt nok. Hvis vi vil leve op til Paris-aftalen skal vi endnu højere op. Og vi har travlt.

Og dels har Coronakrisen og energikrisen provokeret af Ruslands invasion af Ukraine vist, at EU mangler afgørende sten for at kunne levere på de grønne ambitioner og sin sikkerhed. 

Energikrisen viste, hvor håbløst afhængig EU var af russisk gas. Nord Stream-ledningerne var et rent kommercielt projekt ifølge Tysklands kansler Angela Merkel. Ikke noget politik her. Kun sammenhandel. Det var en fejl.

Samtidig kunne vi få produkter meget billigere fra Kina. Outsourcing af virksomheder skete i stor stil, og det var bare godt. Konsekvensen har været, at Kina nu sidder på store dele af de produktionskæder, som vi har brug for.

Det gælder solceller, hvor Kina fuldstændig dominerer markedet. Det gælder også elbiler, hvor det kinesiske bilmærke BYD er ved at indtage det europæiske marked. Samtidig sidder Kina på store dele af de råstoffer, som vi har brug for i den grønne omstilling.

Derfor må EU øge tempoet for den grønne omstilling og udbygge markant og hurtigt med grøn energi og energieffektivisering. Men samtidig skal EU gøre sine forsyningskæde mere robuste.

Vi skal sikre, at vi ikke igen er afhængig af import fra ét tredjeland, når det kommer til energi, mikrochips og kritiske råstoffer.

Vi skal ikke igen tro blindt på, at globaliseringen kommer til os med alt, hvad vi mangler. Vi skal i højere grad sætte værdier før kortsigtede økonomiske interesser i vores handelspolitik. Det kræver at vi bliver mere selvforsynende, og at vi kommer ud af lommen på fremmede magter, med hvem vi ikke deler værdier.

Nu gik det jo faktisk ligeså godt med den Grønne Pagt. Højrefløjen i Europa-Parlamentet var med, i hvert fald på store dele, og vi har virkelig fået rykket noget. Alligevel er jeg bekymret.

Den store konservative gruppe i Parlamentet er begyndt at slå på de mørke trommer. Senest har de konservative sat spørgsmålstegn ved et lovudkast til naturgenopretning, der skal sikre, at vi også i fremtiden har biodiversitet og en sund natur.

Men også Bygningsdirektivet, der skal sikre at vores boliger, som står for 40 procent af CO2-udledningerne i Europa, bliver mere energieffektive, forsøger de konservative at bremse. Selvom mere energieffektive bygninger betyder lavere varmeregninger.

Jeg tror ikke på modsætningen, som den konservative gruppe forsøger at sætte op; at du ikke kan være grøn og også skabe arbejdspladser og fremgang. Tværtimod. Med Energieffektiviseringsdirektivet vil vi bare i Danmark skabe flere tusinde arbejdspladser. Og mange flere i hele Europa.

Nå. Nu blev det hele lidt dystert her til sidst. Det viser bare, at der er masser af kæmpe for. Meget der stadig skal gøres for den grønne omstilling og for vores sikkerhed.

For vi vil vel egentligt allerhelst bare kunne så lidt kruspersille, nyde en god sommer i ro og mag. Men det kommer jo ikke af sig selv.

God sommer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk