Nick Hækkerup til IDA: Loggede oplysninger er vigtige i kampen mod grov kriminalitet
Regeringens logningsregler er ikke lig med overvågning af danskerne, men har til formål at give politiet de bedste redskaber i kampen mod kriminalitet, skriver Nick Hækkerup i en replik.
Onsdag 23. februar slog IDA, i et debatindlæg på Altinget, til lyd for, at regeringen med sine nye logningsregler bryder med danskernes ret til at 'tænke, handle og diskutere frit'. Jeg er ikke enig.
Men først en kort rekapitulering: Domme fra EU-domstolen har pålagt Danmark at revidere vores logningsregler. Det er ikke en blomst, der er groet i regeringens have. Derfor er det regeringens ønske, at vi med vores lovforslag bidrager til, at politiet fortsat i videst muligt omfang kan anvende det centrale redskab, som loggede teleoplysninger er, til effektivt at kunne bekæmpe kriminalitet.
Det har der fra flere sider lydt kritik af. Senest har IDA her i Altinget kritiseret, at vi med lovforslaget krænker danskernes frihed 'til ikke at blive kigget over skulderen konstant'.
Politiet vil ikke kigge danskerne over skulderen
Men lad os lige få fakta på plads. Teleselskaberne logger i forvejen trafik- og lokaliseringsdata på deres kunder. Altså oplysninger om hvem der ringer til hvem, ikke indhold i sms’er eller samtaler. Det gør de for blandt andet at kunne fakturere deres kunder og for at sikre sig, at deres forbrugere har de optimale services.
Hvis det er 'at blive kigget over skulderen', er det altså de private selskaber, der kigger danskerne over skulderen. Hverken politi, anklagemyndighed eller andre offentlige myndigheder overvåger løbende mobilabonnenters trafik- og lokaliseringsdata. Så præmissen om, at regeringens lovforslag indebærer, at politiet kigger danskerne over skuldrene, er simpelthen forkert.
Det, vi fra regeringens side beder om, er, at teleselskaberne gemmer oplysningerne i et år, så politi og anklagemyndighed kan få adgang til dem til at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte. Men altså kun, når der foreligger en mistanke om, at der er begået en grov forbrydelse. Og dette kræver, som i dag, en retskendelse, hvis politi og anklagemyndighed skal have adgang til konkrete personers loggede oplysninger. En retskendelse får politiet af en dommer. Det er ikke noget, de trækker i en automat.
Retsikkerheden skærpes
Med regeringens forslag udvider vi endda retssikkerheden, så der nu også skal beskikkes en indgrebsadvokat, hvis myndighederne ønsker adgang til loggede oplysninger om, hvor en mobiltelefon var på et bestemt tidspunkt. De retssikkerhedsgarantier, der efterlyses, er med andre ord på plads. De skærpes endda med de nye regler.
Danmark er et af de stærkeste retssamfund i verden, og det skal vi blive ved med at være. Men det er svært at tale om en tryg og sikker retsstat, hvis staten ikke kan opklare grove forbrydelser. Ligesom det er svært at tale om, at vi er frie til at gøre, som vi vil, hvis forbryderne får frit løb til at begå deres grove ugerninger.
Så lad os nu give politiet de bedste redskaber til at tage kampen op mod forbryderne. Det skylder vi danskernes tryghed – og ja, også deres frihed.
Sofie Carsten Nielsen: Nu må det da være tydeligt for enhver, at forsvarsforbeholdet skal væk
Concito: Ruslands invasion er en mulighed for at accelerere EU's grønne omstilling
