Lavere gebyr på betalingskort vil skade forbrugerne

Af Enrique Calvet
Medlem af Den Rådgivende Kommission for industrielle ændringer under EØSU (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i EU). 

Det er ikke altid nemt at argumentere rationelt i politiske debatter. Det gælder især, hvis emnet er meget komplekst, teknisk og har stor betydning for vores pengepung – i det her tilfælde kortgebyrer.

Men på et tidspunkt, hvor EU-Kommissionen ser på regulering af betalingskort, føler jeg, at debatten er præget af for mange forkerte informationer og manglende viden og sandsynligvis drevet af modstridende interesser og massiv (men legitim) lobbyvirksomhed fra store virksomheder.

Øget lovgivning om kortbetaling
I september sendte Europa-Parlamentet et klart politisk signal om mere EU-lovgivning på området for kortbetalinger og især et ønske om at reducere omkostninger ved betalinger. Og nu har Kommissionen meddelt, at den også agter at lovgive på området.

Alt dette sker på baggrund af årelange juridiske slagsmål mellem banker, betalingskortsystemer og handlende samt mere eller mindre populistiske politikere, der ønsker at reducere betalingsomkostninger. Flere lande har også reageret og indført obligatoriske gebyrgrænser for betalinger. Det har ofte drejet sig om de såkaldte interbankgebyrer.

Interbankgebyr
Et interbankgebyr er et mindre gebyr, som butikkens bank (indløser) betaler til kortholderens bank (udsteder), som er en del af en elektronisk betaling. Systemet er lavet for at balancere både fordele og omkostninger ved elektroniske betalinger og for at sikre, at alle parter betaler en rimelig del af de omkostninger, der er ved at drive betalingssystemet.

Interbankgebyret er indregnet i de omkostninger, som en butik betaler til sin bank (indløser).  Derfor ser mange butikker og erhvervsorganisationer gerne, at der bliver lagt et loft på interbankgebyret, eller at det helt bliver afskaffet. Også mange politikere har talt for en afskaffelse med henvisning til, at det ville være til fordel for forbrugerne – for eksempel i form af lavere priser på varer. Men virkeligheden ser desværre helt anderledes ud.

Hvad butikkerne sparer, betaler forbrugerne
Spanien er et af de lande, der har indført lavere interbankgebyrer. Et nyt studie udført af spanske økonomer fra landets tre store universiteter har nu undersøgt, hvordan reduktionen reelt har påvirket forbrugerne.  

Fra 2006 til 2010 blev interbankgebyret reduceret med mere end 57 procent. Men reduktionen er ikke kommet forbrugerne til gode. Tværtimod. Mens reduktionerne sparede butikkerne for næsten 22 milliarder danske kroner i perioden, steg udgifterne for forbrugerne med hele 50 procent – primært i form af højere årlige gebyrer. Samlet set måtte forbrugerne betale 14 milliarder danske kroner mere for blot at bruge betalingskort.

De øgede omkostninger ramte forbrugerne, fordi bankerne, som udsteder kortene, måtte kompenseres for den lavere indkomst for at kunne opretholde betalingssystemet. Så det, butikkerne sparede til bankerne, måtte forbrugerne betale.

Men ikke nok med det. Undersøgelsen viste også, at ingen af butikkernes besparelser blev sendt videre til forbrugerne i form af billigere varer og bedre service, hvilket ellers er et af argumenterne fra dem, som ønsker lavere interbankgebyrer. Ud fra undersøgelsens resultater tyder det på, at butikkerne i stedet bruger pengene på at øge deres egen indtjening.

Undersøg konsekvenser, og lær af erfaringer
Det europæiske marked for betalinger er bestemt ikke perfekt. Men baseret på erfaringer fra Spanien mener jeg, at europæiske politikere bør tage tænke sig grundigt om og nøje undersøge konsekvenserne af en mulig regulering på betalingsområdet, før det besluttes, om det er nødvendigt med en obligatorisk reduktion af interbankgebyrer. Lær af erfaringerne fra Spanien, så vi undgår at indføre regler, der i sidste ende skader mere, end de gavner. Ikke mindst, når det gælder forbrugernes vilkår.

debat@altinget.dk