Kroatere ønsker jobs og ordnede forhold via EU

Af Vibeke Rask Grøn

"Bortset fra i Prag, finder man ingen andre steder i Europa med så mange og så smukt bevarede barok-bygninger som her i Varaždin." Den 35-årige Branimir Šurbek slår ud med hænderne og peger rundt på byens ualmindeligt smukke torv. Han er uddannet historiker og etnograf fra universitetet i Zagreb, men bor og arbejder i Varaždin nu. Det eneste job, han kunne finde, var nemlig et som folkeskolelærer her i det nordvestlige Kroatien.

Arbejdsløsheden i Kroatien er stor, og især mange unge nyuddannede står helt uden muligheder. Derfor påskønner Branimir Šurbek såmænd sit job, han har nemlig både kone og to små børn, der skal forsørges.

"Og fødevarer er dyre i Kroatien. Jeg tror, vores priser allerede ligger på EU-niveau," siger han og mener ikke, at EU's indre marked og eventuelle prisharmoniseringer er noget, som kan skræmme.

Næ, han går fuldt og helt ind for et EU-medlemskab.

"Jeg bruger 50 procent af min løn til mad og dagligdags fornødenheder i dag," forklarer han og peger på, at han derudover skal betale 100 euro om måneden for en børnehaveplads til den ældste søn på fire år.

Vil rejse ud
En gennemsnitsløn i Kroatien ligger på 733 euro, det svarer til rundt regnet 5500 kroner. Det viser nye beregninger fra det kroatiske handelskammer og her viser statistikkerne også, at under 40 procent af den arbejdsdygtige del af befolkningen er i arbejde. Det er et kæmpe problem. Derfor lyder det heller ikke mærkeligt, når Branimir Šurbek fortæller, at rigtig mange af hans venner og kollegaer sidder på spring til at tage en enkeltbillet ud af landet, den dag Kroatien bliver EU-medlem.

Minister for Integration og EU-forhandlinger Andrej Plenković understreger, at den kroatiske befolkning kun tæller 4,3 millioner mennesker, så der er ikke tale om horder af mennesker, som vil oversvømme det i forvejen betrængte arbejdsmarked i EU.

"Men under alle omstændigheder bliver der begrænsninger i den kroatiske arbejdskrafts fri bevægelighed de første to år af et EU-medlemskab," siger han, men erkender, at det er det store fælles arbejdsmarked, mange kroatere ser som det mest attraktive ved et EU-medlemskab.

Branimir Šurbek tror, at dagligdagen vil blive bedre, når og hvis Kroatien bliver medlem af EU.

"Tag for eksempel alt det rod, der foregår på de offentlige kontorer i Kroatien," siger han og fortæller, at han er ved at bygge et hus, men at det tager halve og hele år at få tilladelser og papirer gennem det offentlige system.

"Ja, mine venner siger, at jeg er dum, og jeg bare skal betale de ansatte en sum under bordet, så vil alt gå meget nemmere. Men det vil jeg ikke være med til, så jeg må lide med lange sagsbehandlingstider," siger han.

Det er ikke fordi, de offentlige lokale myndigheder åbenlyst beder om penge under bordet. Der bliver intet sagt, men det ligger i luften, føler han og tror, at det er den form for korruption, et EU-medlemskab kan dæmme op for.

"Kroatien skal leve op til standarter for at blive medlem. Det vil være rigtig godt," mener han.

Diskussionerne mangler
Der bliver ikke diskuteret ret meget EU i stuerne i Kroatien, for generelt ved befolkningen meget lidt om, hvad et kroatisk medlemskab reelt indebærer. Regeringen er ualmindelig tilbageholdende med oplysninger, og pres fra EU om at åbne for informationsstrømmen har endnu ikke hjulpet.

Derfor har rygter fin vind i sejlene.

Der kører rygter om, at EU ikke vil tillade produktion af kroatiske specialiteter så som frisk flødeost, lokale pølser og den specielle kroatiske grappa. Rygter fortæller også, at EU vil forhindre madvarer i at blive solgt på torvemarkeder i landsbyerne, fordi der kan komme fluer.

Mange frygter, at EU vil diktere al lovgivning, også en skattelov, der lægger moms på fødevarer (det findes ikke i Kroatien i dag). Andre frygter, at kulturel særegenhed skal væk, og at kroatiske politikere ikke er lige så dygtige og erfarne som andre politikere og derfor ikke kan klare sig i EU.

Vesna Pusić, der er formand for den nationale komite, der har overvåget optagelsesforhandlingerne mellem EU og Kroatien på vegne af Parlamentet, siger, at optagelsesforhandlingerne har sikret landets kulturelle madvarer, og at fødevaremyndighederne allerede er i fuld gang med at indføre standarter.

"Jo, skatten kommer, men generelt er der ikke noget at frygte," beroliger hun.

Men det er alt det, den kroatiske befolkning ønsker at høre meget mere om.

Historielærer Branimir Šurbek er, uanset det lave oplysningsniveau, ikke i tvivl om, at vælgerne alligevel vil deltage i folkeafstemningen, og et flertal vil stemme ja til et EU-medlemskab næste år.

Et ja til EU
"Det ender med omkring 60 procents tilslutning," siger han og smiler lidt af, at landets præsident over for Altinget.dk har sagt, at han tror på hele 70 procent ja-sigere.

"Præsidenten skal nok få sit ja, men så højt kommer vi ikke," fastholder den unge skolelærer.

Branimir Šurbek mener, at holdningen for eller imod et EU-medlemskab er et generations- og et uddannelsesmæssigt spørgsmål - ikke et etnisk eller et geografisk spørgsmål. De unge og de uddannede ser meget mere TV fra andre lande og er mere udadvendte, og derfor er de pro-EU. Han henviser til sin egen omgangskreds og folk, han kender i byen.

Det sjove er, at landsstatistikken tilsyneladende viser det modsatte, nemlig at det er de unge, som er EU-skeptikere og de ældre, som siger ja, dog uden at kunne forklare fænomenet.

Til gengæld er statistikken enig med skolelæreren i, at det vil blive et kroatisk "ja" til EU ved folkeafstemningen i januar/februar næste år.

Godkender EU's nuværende 27 medlemslande udvidelsen, kan Kroatien træde ind som land nummer 28 den 1. juli 2013.