Karsten Hønge: Sverige og Finland vil styrke en nødvendig nordisk linje i Nato

Det er historiske beslutninger, som vi står overfor, og med udvidelsen af Nato har Putin i den grad sat skub i en bevægelse, som han ikke havde forestillet sig. Men når autoritære regimer begynder at spise af sine nabolande, skal demokratiske lande reagere. Midt i en mørk tid, får Sverige og Finland alligevel solen til at skinne.

I denne uge skal Folketinget hastebehandle Danmarks position i sagen om udvidelsen. Vi skal modtage Sverige og Finland med åbne arme, for det er samfund, der ligner vores, og Natos udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje får et skub i den rigtige retning. Et stærkere europæisk engagement i Nato er nødvendig, når det er åbenlyst, at USA i årene fremover mere og mere orienterer sig mod Stillehavet og Asien.

Et styrket nordisk alliancebånd

Det bliver godt for alle bortset fra Rusland og Kina. Med de to nye medlemslande står den nordiske tankegang stærkere, og Norden står nu sammen i en forsvarsalliance. Sverige styrker den linje, som jeg forventer også forventer Danmark holder fast i. Nemlig fortsat afvisning af A-våben og permanente udenlandske baser.

Finland har gennem årtier følt sig tvunget til en yderst delikat balancegang, især under den kolde krig. Nu kan de, uden at se sig over skulderen, i højere grad udleve deres udenrigspolitiske potentiale. Finland er en gevinst for Nato, men det handler i høj grad om at frisætte dette land, som i så mange år har levet i skyggen af en arrig russisk eller sovjetisk bjørn.

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, optræder som en useriøs bazarhandler, der vil udnytte situationen i sin egen indenrigspolitiske kamp for at bevare magten ved det snart kommende valg. Men vi må ikke give efter for hans rasende kamp mod kurderne, som netop var vores vigtigste allierede mod Islamisk Stat.

Den historiske deling af Europa efter anden verdenskrig, førte jo også til en splittelse af de nordiske lande i allianceforholdene. Danmark og Norge i Nato. Sverige som alliancefrit. Finland som ”Finlandiseret”, hvor udenrigspolitikken ofte de facto skulle godkendes i Moskva – man fik blandt andet ikke lov at modtage Marshall-hjælp. Mens svenskerne opfattede sig som fredsmægler, opfattede finnerne sig – med Vinterkrigen i nær hukommelse – som forsigtige. Ingen provokationer, ingen problemer.

Skepsis vender til opbakning

Siden Murens fald har der været snak om svensk og finsk tilslutning til Nato – især efter de kom ind i EU. De var partnere i fred-samarbejdet, men der har aldrig været et folkeligt krav om for alvor at flytte sig. Samtidig har EU-medlemskaberne ofte fungeret som en slags forsikring om landenes reelle forankring i Vesten.

I Sverige har den folkelige opbakning været langsomt stigende, men grundet det socialdemokratiske ønske om at holde sig alliancefri, er diskussionen aldrig reelt kommet i gang. For de svenske socialdemokrater har det næsten været et spørgsmål om identitet.

I Finland har den folkelige opbakning, af førnævnte historiske årsager, været noget lavere og koblet sammen med centrum-venstres afvisning, og derfor har det heller ikke reelt været på bordet før nu.

Historisk har det været højrefløjens position at argumentere for Nato-medlemskab. Men nu er også socialdemokrater – i Finland også de grønne – blevet fortalere for Nato. Et skifte, der vil sikre stort parlamentarisk flertal for medlemskab, men sandsynligvis ikke et flertal i samme størrelsesorden i befolkningerne. Mon ikke svenskerne og finnerne tager hinanden i hånden og forhandler sig sammen ind i Nato, som de gjorde med EU i midten af 90’erne?

I Finland viser målinger, at over 50 procent ønsker medlemskab, 28 procent er imod, mens 19 procent er i tvivl. For kort tid siden var kun 30 procent for medlemskab, mens 42 procent var imod. Det er et voldsomt skifte, som afspejler situationens alvor. Indtil for nyligt var det flertallets opfattelse, at den historiske forsigtighed overfor Rusland var garanten for fred og energisikkerhed. Nu er der øjensynligt ved at ske et skifte henimod, at Nato-medlemskab fremover vil være garanten.

Svenskerne har haft besøg af russiske ubåde, kampfly og droner de seneste år, og det påvirker befolkningen. Medlemskab af Nato bryder med den neutralitet, som de har hævdet siden Napoleonskrigene. Krige som Sverige vandt på, og som sendte Danmark mod statsbankerot. Nu er vi forhåbentlig snart i samme forsvarsalliance.

 {{toplink}}

debat@altinget.dk