Karen Melchior: Når vi ser stort på krav om databeskyttelse, indskrænker vi borgernes ret til privatliv
Vi tænker altid, at der lige denne ene gang er ét eller flere legitime formål for dataindsamling. Men hver gang vi tilsidesætter krav om databeskyttelse, indskrænkes vores fundamentale rettigheder, skriver Karen Melchior (R).
I løbet af temadebatten er der er nogle ting, der går igen i de gode indlæg fra de øvrige interessenter.
Vi mener stort set alle, at håndhævelsen af forordningen lige nu er for sløset, og at den ikke lever op til princippet om at beskytte borgerne - og hvis vi skal lave om på det, kræver det politisk prioritering.
Hver gang vi ser stort på kravene om databeskyttelse, indskrænker vi gradvist borgernes ret til privatliv. Selvom vi hver gang tænker, at der lige denne ene gang findes et eller flere legitime formål for dataindsamlingen, og at denne undtagelse bare er denne ene gang, så er den kumulerede effekt en anden.
Undtagelserne bliver på Christiansborg og i statsadministrationen vurderet som det nye normale, og vores fundamentale rettigheder indskrænkes. Det duer selvfølgelig ikke!
En hån mod forbrugere og virksomheder
Prosa skriver, at digitale problemstillinger kalder på digitale løsninger. Jeg mener, at der i tiltaget 'Mit Overblik' ligger de rette intentioner. Formålet med løsningen er at sikre, at borgerne kan se, hvilke data staten behandler og opbevarer om os.
Men gode intentioner er ikke nok, vi skal have endnu mere gennemsigtighed og sikres endnu større ejerskab over vores egne data. Det vil give os mulighed for at vælge at dele vores data med virksomheder eller forskningsinstitutioner.
Forslaget om en funktionalitet, hvor borgerne kan se, hvilke projekter, der efterspørger data, er en god vej at gå, og jeg synes, vi skal inspireres af Digi.me fra Island, hvor borgerne kunne få adgang til overblik over deres egne sundhedsdata og vælge at dele specifikke dele af data.
En anden ting, der går igen er, hvor afgørende det er at få styrket Datatilsynet (og alle dens pendanter i andre medlemslande). For at citere Forbrugerrådet Tænk, så er “håndhævelsen af GDPR en hån mod forbrugerne” og for også at inkludere Mona Juuls (K) pointe, vil jeg tilføje: “- og virksomhederne.”
I Danmark skal vi sikre, at vores virksomheder og foreninger føler sig trygge. Derfor vil jeg gerne velkomme Mona Juuls ønsker til et styrket Datatilsyn.
For selvfølgelig skal virksomhederne vide, hvornår det, de har gjort, er tilstrækkeligt. Selvfølgelig skal de kunne få at vide, om det, de gør, er inden for reglerne, og dette må ikke først ske, når man får kontrolbesøg.
Og selvfølgelig skal myndighederne kunne forklare reglerne og minde dataejerne om behovet for databeskyttelse.
Håndhævelse er et spøgelse
Men vi kan ikke gøre nogle af de ting, hvis ikke der allokeres hænder og midler til at udføre opgaverne.
Jeg mener ikke, at GDPR i sig selv er et spøgelse. Tværtimod. Men håndhævelsen er.
Lige nu tager det irske datatilsyn alt for lang tid om at behandle sager.
Det skyldes Irlands skattetryk, som gør det favorabelt at have hovedkontor i Irland, og derfor får de et hav af sager, der skal behandles. Men det skyldes også en svag håndhævelse af databeskyttelsen i Irland.
Vi har behov for, at der rettes ind, når reglerne overtrædes - og det skal ske meget hurtigere, end det gøres nu. Det er noget, som vi skal arbejde hårdt på at løse i EU. Når de nationale datatilsyn ikke er nok, bør vi se på en europæisk overbygning for at understøtte respekten for vores rettigheder.
Tak for en god temadebat. Debatten om databeskyttelse fortsætter også udover Altingets sider.
Lederne: Vigtigt at holde fast i nærhedsprincippet i EU's sociale søjle
Venstre til EU-kolleger: Vores samfund skal gøres klar til en tsunami af grøn energi
