K: Der findes både god og dårlig overvågning

Af Josefine Kofoed Christiansen (K)
Kandidat til Europa-Parlamentet

Definitionen på persondata lyder noget a la: Informationer, der kan identificere et enkelt individ ud fra alle andre.

Leger man lidt med ovenstående sætning, kan man hurtigt se fordele og ulemper ved, at informationer efterhånden flyder rundt på nettet som vand i Øresund.

Informationer, der kan identificere et enkelt individ ud fra alle andre, er vi jo eksempelvis glade for, hvis personen hedder Osama Bin Laden, men vi er knap så glade for det, hvis personen hedder Claus Larsen, er håndværker, og bor i Valby.

Ovenstående er, om end en kende karikeret, hvad debatten om databeskyttelse handler om. Hvor meget må hvem vide, om hvad og hvornår?

Nu skal der forhandles en ny databeskyttelseslov igennem - den sidste er praktisk talt fra før internettets opdagelse, så derfor er det på tide, for meget har ændret sig.

Den "gode" overvågning
EU-lande har i mange år indsamlet data om sin befolkning - højde, drøjde og levealder indsamlet i forskningens tegn, for at vi netop kan leve bedre og længere.

Da sygdomme ikke kender landegrænser, har man faktisk også været dygtig til at dele disse informationer på tværs af Europa, netop for dagligt at give forskerne mulighed for en større mængde data - til gavn for ikke kun os, men også kommende generationer. Kan vi gøre Claus Larsen til en kode af tal, så er jeg faktisk tryg ved at overlade mange af hans sundhedsmæssige informationer til forskere - det er god "overvågning".

Da de to fly fløj ind i de to tårne tilbage i 2001, blev vores verdensbillede for alvor ændret - og accepten af, hvad vi som borgere kunne leve med i terrorbeskyttelsens tegn, blev udvidet mere end nogensinde før. Jeg var selv en af dem, der var fortalere for overvågning, og man hørte ofte udsagn a la: "os, der ikke har noget at skjule, kan godt leve med, at nogen kigger med, så vi får røget de andre ud af hulerne langt væk i de pakistanske og afghanske bjerge" - jeg var enig. Tog vi fejl?

Den "dårlige" overvågning 
Se og Hør? Nets? Snowden? NSA? CIA? PET? FE? Der er efterhånden ingen grænser for, hvem vi risikerer kigger med over skulderen, når vi køber en liter mælk i Netto. Det er dårlig "overvågning", men noget af det er altså nødvendig overvågning.

Jeg ved ikke, om vi tog fejl, vi, der ville beskytte fædrelandet mod terror. Men jeg ved, at jeg ikke længere griner af folk med sølvpapirshatte på, der konstant råber vagt i gevær - og også gjorde det, da det ikke var populært, og hele verden sørgede over 9/11 og jagtede talibanere verden over.

Det skal en databeskyttelseslov indeholde
Forhandlingerne handler derfor om nuancer. De handler om, hvor langt vi skal gå i sikkerheden, sundheden og samfundets tegn.

Skal jeg være med til at forhandle en databeskyttelseslov i Europa-Parlamentet, så vil jeg derfor bestræbe mig på, at flere af disse områder kommer med:

- Den skal beskytte borgerne - mod borgerne selv og mod staten.

- Den skal have en udløbsdato, så overvågning aldrig får en permanent status i et samfund.

- Den skal beskytte borgerne mod terror og økonomisk kriminalitet - og ja, det betyder, at vi skal acceptere en vis form for overvågning, men der skal være klare grænser, og der skal være kontrol.

- Den skal sikre, at vi fortsat kan forske i sygdomme på tværs af landegrænser - men data skal altid florere anonymiseret, så individer beskyttes.

- Den skal sikre virksomheder bedre mod industrispionage.

- Den skal formuleres på en måde, så virksomhederne ikke udsættes for unødvendigt administrativt bøvl.

- Den skal beskytte bedre mod identifikationstyveri.

- Den skal oplyse. Vi borgere skal forstå internettet bedre, end vi gør i dag, og forstå, at internettet ikke er en beskyttet legeplads, men en kampplads, hvor alle kan bruge alt til noget.

debat@altinget.dk