Jørgen Henningsen: Transportudslippene kan reduceres – men vi skal starte nu

Af Jørgen Henningsen
Seniorrådgiver i Concito

Transportens CO2-udslip er en væsentlig del af den nationale forpligtelse til CO2-reduktioner uden for kvotehandelssystemet, hvor EU-Kommissionen har lagt op til, at Danmark skal reducere med 39 procent i forhold til 2005. Transportsektoren er en væsentlig del af dette.

Samtidig – eller rettere, efterfølgende – er Kommissionen kommet med et udspil om personbilernes fremtidige CO2-udslip og gradvise elektrificering. Resultatet af forhandlingerne om dette forslag har stor betydning for, hvor let eller svært det bliver at sikre de 39 procents reduktion. Så hvor er vi? Er transportens CO2-udslip et nationalt eller et EU-anliggende?

For at undgå at dramatisere uklarheden unødigt burde der hurtigt kunne skaffes enighed om, at hvis Danmark skal levere en mere langsigtet strategi, der respekterer Paris-aftalen, er de 39 procent i underkanten af, hvad der er brug for. Det har Klimarådet også meldt ud. Men det fjerner ikke usikkerheden om, hvem der gør hvad ved transporten?

Løsningen: Batterier i alle biler
Mit forslag er følgende: Regeringen bakker op om Kommissionens seneste "idé", at transportsektorens klimabelastning helt overvejende er et EU-anliggende. De enkelte medlemslande, især de små, har ingen indflydelse på, hvilke biler og hvilke teknologier der kommer på markedet. Det skal selvfølgelig ikke tjene som undskyldning for den politik, der for øjeblikket føres på området, men det er klart, at en transportsektor med højst meget små udledninger i 2050 ikke kan være et nationalt anliggende.

Herudover bør regeringen forholde sig meget skeptisk til Kommissionens forslag om, at (kun) 30 procent af personbilerne i 2030 skal være "elektriske". Det er måske, hvad der kan skabes enighed om, men det er slet ikke nok! Paris-aftalens "enighed" om togradersmålsætningen giver ikke plads til fossile brændsler i personbilerne i 2050. En personbil har typisk en levetid på cirka 15 år. Det vil sige, at salget af benzin- og dieselbiler skal slutte i 2035. Kan nogen forestille sig, at elbilsalget kan øges fra 30 procent i 2030 til 100 procent i 2035? Ikke jeg.

En meget bedre strategi ville være at kræve, at alle personbiler om nogle år, for eksempel fra 2023, skal være udstyret med et batteri med mindst 25 kWh kapacitet (svarende til cirka 150 kilometers kørsel). Det vil i en helt anden grad kickstarte den elektrificering af vejtransporten, der er brug for. For min skyld kan man gerne lade brintbiler få en tilsvarende chance, men bare ikke førstegenerations biobrændstoffer.

Jo før, jo bedre
Ud over at fastsætte et minimumskrav til batterikapacitet kan man roligt overlade til bilproducenterne, i hvilket omfang de vil satse på henholdsvis biler med alene 25 kWh batteri, biler med større batteri eller plug-in-hybridbiler (med mindst 25 kWh batteri). Den fremtidige udvikling i batteriprisen vil være afgørende for, hvad der betaler sig.

Og ligesom med kravene til traditionelle bilemissioner vil det være en relativt enkel sag med tiden at stramme kravet for plug-in-hybriderne, så benzin og diesel gradvis glider ud af markedet. Modellen har også den fordel, at kreative tiltag for at få bilerne til at virke mere energieffektive (mindre CO2-udslip), end de er, bliver uden betydning.

Forslaget rummer selvfølgelig betydelige udfordringer til infrastruktur og standardisering, men det skal vi under alle omstændigheder igennem, også med Kommissionens forslag. Og jo før disse udfordringer bliver taget op, jo bedre.

Det kræver selvfølgelig mere end nogle få linjer at sende forslaget til Bruxelles. Jeg bidrager gerne med en mere udbygget version.

debat@altinget.dk