Italienerne rykkede som en rød Ferrari

KLUMME: Energiudvalget i EU-Parlamentet har taget første skridt til et energisparedirektiv og modigt åbnet for CO2-kvotedebatten. Nu skal Martin Lidegaard (R) samle bolden op og skyde den i mål, skriver Dansk Energis Ulrich Bang.

Af Ulrich Bang
EU-chef for Dansk Energi 

Det var en sejr af de helt store, da energiudvalget i EU-Parlamentet den 28. februar med stemmerne 51-6 vedtog en fælles holdning til EU's energieffektivitetsdirektiv og samtidig stemte for en opstramning (kunstigt åndedræt om man vil) af EU's CO2-kvotesystem.

Det er et bredt forlig med politisk håndværk i særklasse. Samtidig er det resultatet af otte måneders hårdt lobbyarbejde fra progressive energiselskaber, investorer i grøn teknologi, tænketanke, NGO'er osv.

Hvorfor er dette vigtigt? Helt basalt, fordi kvoteprisen afgør, om det er kul, gas eller vedvarende energi, der investeres i. Markedets størrelse for grønne teknologier i bl.a. Danmark bestemmes langt hen ad vejen af kvotepriserne.

Kvotepriserne er faldet
Formålet med EU's kvotesystem er dels at sikre opfyldelse af EU's CO2-mål og dels at sikre investeringer i CO2-neutrale teknologier. Det går fint med det første, men slet ikke med det sidste.

CO2-kvoteprisen er ikke omkring de 20 euro pr. ton CO2, som oprindeligt var forventet, men svæver mellem 5 og 10 euro. Det skyldes primært en faldende produktion i EU som følge af krisen, men det skyldes også en for generøs uddeling af gratis CO2-kvoter koblet med en manglende sammenhæng i energipolitikken, hvor fremme af vedvarende energi gennem tilskudsordninger og øgede offentlige investeringer i energieffektivitet underminerer CO2-kvoteprisen og gør problemet endnu større.

Fra lammetæv til mainstream
Bølgerne er gået højt de seneste otte måneder, siden et forslag til EU's energieffektivitetsdirektiv så dagens lys. Baggrundstæppet dengang i juni 2011 var, at polakkerne havde lammet EU-systemet ved at afvise enhver konklusion på muligheden for øgede CO2-mål i 2020 og nye mål i 2030, der skulle fungere som lokomotiv for en grøn omstilling i EU.

Tilbage i sommeren 2011 var Dansk Energi - sammen med få progressive energiselskaber, bl.a. DONG Energy og grønne NGO'er - de eneste, som stadig gik benhårdt efter at få strammet EU's CO2-kvotesystem, så det kunne betale sig at investere grønt - selv uden høje tilskud. Siden er det lykkedes at få udvidet alliancen, så det efterhånden er mainstream i energisektoren.

I energiselskabernes europæiske brancheorganisation, Eurelectric, har debatten om CO2-kvotesystemet raset de sidste år, og synspunktet om at fikse kvotesystemet nu har været i strid modvind. Nu er jeg typen, som elsker en god debat, så de interne diskussioner om foreningens lobbystrategi og politiske mål har ikke alene været udfordrende, men også ganske underholdende - trods en til tider ensom rolle som The Crazy Dane.

Næste stop...
I dag står Dansk Energi side om side med giganterne - herunder tyske E.ON, italienske ENEL, spanske Endesa, engelske SSE, hollandske ENECO osv. Der er blevet skiftet gear så at sige. Den grønne alliance har accelereret og arbejder nu for at forklare og udbrede synspunktet om en markedsdrevet grøn omstilling, der samtidig sikrer EU's konkurrenceevne.

Første stop var EU-Parlamentet. Næste stop er de 27 medlemslande, så beslutningen formelt kan vedtages ved energirådsmødet i juni. Bolden er således spillet videre til Martin Lidegaard og resten af holdet bag det danske EU-formandskab. Det er nu op til dem at skyde den i mål. Vi vil sammen med resten af den progressive alliance gøre vores til, at det lykkes.

Forrige artikel Denne uge i EU (10) Denne uge i EU (10) Næste artikel Ny direktør skal bane vejen til Rio Ny direktør skal bane vejen til Rio